Debat

Forsker: Sådan påvirker det os at kommunikere over Skype og Zoom

DEBAT: Magtrelationer og afmagtsfølelser bliver tydeligere, når vi arbejder hjemmefra og kun kommunikerer over digitale platforme. Forsker Caroline Howard Grøn ser på, hvad de nye arbejdsformer gør ved vores interaktioner.

Der er børn, hunde og strikketøj med til de møder, jeg har været en del af, på det seneste, skriver Caroline Howard Grøn.
Der er børn, hunde og strikketøj med til de møder, jeg har været en del af, på det seneste, skriver Caroline Howard Grøn.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Caroline Howard Grøn
Lektor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Forsker i offentlig ledelse

Sidste år fik jeg sammen med Anne Mette Møller en bevilling til at undersøge, hvad det, vi kalder hverdagsteknologi (videomøder, e-mails, sms’er), betyder for henholdsvis ledelse og faglig sparring.

Det tager tid at få gang i et stort forskningsprojekt, så vi kan desværre ikke dele vores empiriske resultater endnu, men projektet er beskrevet her.

Vores udgangspunkt er, at digitale medier tilbyder en række fordele, men også er forbundet med visse begrænsninger – både i forhold til ledelse og faglig sparring.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Forskningen viser blandt andet, at det kan være svært at opbygge tillid igennem digitale kommunikationskanaler, at vidensdeling bliver mindre over digitale platforme, at det er sværere at kommunikere med humor, og at det kan være sværere at opbygge følelsesmæssigt engagement.

Til gengæld tilbyder digitale kommunikationsveje mulighed for mere kommunikation, ikke mindst når der er fysisk afstand mellem folk.

Den nonverbale kommunikation, man benytter sig af for at tydeliggøre, at en faglig uenighed for eksempel ikke er personlig, er sværere at levere.

Caroline Howard Grøn
Lektor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Forsker i offentlig ledelse

Det er forskningen, og vi er stadig i gang med at undersøge det systematisk empirisk. På trods tillader jeg mig på denne plads at dele mine egne partikulære observationer om, hvad det gør ved interaktion, når det foregår via Skype, Zoom eller noget tilsvarende.

1) Kommunikationen bliver mere intim
Det betyder noget, at vi pludselig alle sammen er inviteret hjem til hinanden. Der er børn, hunde og strikketøj med til de møder, jeg har været en del af, på det seneste.

Vi ved jo godt, at de mennesker, vi arbejder sammen med, bor et sted, når de går hjem. At de har kunst på væggene, og for en dels vedkommende kender vi navnene på deres børn.

Men det bliver mere intimt, når vi faktisk også kan se børnene og af og til også se, hvordan de meget konkret bliver opdraget. Det er også, som om det omsiggribende coronahår har gjort os alle sammen lidt mere casual, end vi plejer, når det kommer til personlig fremtoning.

2) Kommunikationen bliver også mindre intim
Men samtidig med at vi nu får indblik i børneopdragelse og strikkepræferencer, så bliver kommunikationen også mindre intim.

Det gør den, fordi de nonverbale cues, vi normalt benytter for at aflæse andre menneskers reaktioner på det, vi siger, bliver mindre tydelige. Særligt i situationer, hvor der er en del i det virtuelle mødelokale.

Som underviser har man normalt mulighed for at tage temperaturen i rummet ved at kigge rundt på de studerendes ansigter og fornemme, om det, man forsøger på at formidle, er forstået. Her mangler de nonverbale cues.

3) Konflikt bliver svært
De manglende cues gør det mere kompliceret at formidle, og det gør det svært at håndtere uenighed, modstand og kommunikation, der er mere følelsesladet.

Den nonverbale kommunikation, man benytter sig af for at tydeliggøre, at en faglig uenighed for eksempel ikke er personlig, er sværere at levere. Og det kan være svært at vide, hvornår man kan gribe ind i en diskussion, når man ikke kan aflæse folks ansigtsudtryk.

4) Magtrelationen bliver mere tydelig
Der er altid en magtrelation på spil i kommunikation. Hvor vi normalt kan bløde magten op med vores nonverbale kommunikation, kan det godt blive noget mere kompliceret, når den nonverbale kommunikation skal foretages i et meget lille vindue på Skype i en halvdårlig opløsning.

Der er en grund til, at humor og emotionelt engagement virker dårligere, når det leveres ad digitale kanaler.

Jo bedre man kender dem, man taler med, jo bedre kan man bruge stemmeføring og humor til at bløde op, men der er ikke nogen af de ting, der nødvendigvis virker, som de plejer. 

5) Afmagten stiger, når teknologien svigter
Og så er der det med billedkvaliteten, lyden eller lysindfaldet. Man kan have forberedt sig nok så meget, men hvis internetforbindelsen er dårlig, er der ikke så meget, man kan gøre.

Vi er vant til at kunne kontrollere vores kommunikation og på mange måder fin-tune den. Men lige nu er vi alle sammen underlagt Skypes luner. Man kan godt føle sig noget afmægtig, når billedet endnu en gang fryser midt i en vigtig samtale.

Der er mange fordele ved at kunne mødes virtuelt, særligt nu. Men jeg glæder mig til, vi igen også kan mødes ansigt til ansigt.

En af de ting, der gerne skulle komme ud af vores forskningsprojekt, er gode råd til, hvordan man skal bruge digitale værktøjer og til hvad. Lige nu får vi i hvert fald førstehåndserfaringer med både det, der virker godt, og hvornår ansigt-til-ansigt vil være at foretrække.   

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Caroline Howard Grøn

Kommende teamleder, dagtilbudsteamet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (15/4/24), lektor, Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
cand.scient.pol, ph.d., (Københavns Uni)

0:000:00