Genitor: Som leder kan man ikke være "et dygtigt røvhul"

For nogen tid siden udtalte en nu forhenværende chef: ”Jeg var et røvhul. Men et dygtigt røvhul”. Og chefens chef sagde, at han muligvis ville være parat til at ansætte røvhullet igen.

Der kan være grund til at sige meget klart: Som leder kan man ikke være et dygtigt røvhul. Det er en logisk selvmodsigelse, ligesom det er en selvmodsigelse at tale om en firkantet cirkel. Det findes ikke. Hvis man er leder, så kan man være dygtig. Som leder kan man også være et røvhul. Men man kan ikke som leder være et dygtigt røvhul.

Det er ikke så mærkeligt, for ledelse handler om at skabe resultater sammen med andre. Og der er ikke en nogen, der præsterer bedre af at blive behandlet skidt, ydmyget eller krænket. Hvis man som leder opfører sig dårligt, så får man dårligere resultater.

Man skal kende sig selv

Der kan sikkert findes eksempler på dygtige ledere, der forløber sig; taber hovedet og agerer dumt i situationen. Ja, men det er lige så sikkert, at det at forløbe sig ikke i sig selv fører noget som helst godt med sig. Det sikre udfald er, at andre mister respekten for en. Og, at det fører til mindre psykologisk tryghed, mindre effektivitet og dårligere resultater.

Hvis din chef opfører sig som et røvhul, så er et godt råd stadig: find et andet job. Du skal ikke leve med det. For det går med stor sandsynlighed ikke over. Og hvad værre er: det smitter med al sandsynlighed.

Tina Overgaard og Henning Meldgaard
Partnere, Genitor

Der er givetvis ledere med et voldsomt temperament, der lykkes. Pointen er, at de lykkes på trods af et voldsomt temperament. De lykkes ikke på grund af et voldsomt temperament. Ledere har – ligesom alle andre – styrker og svagheder. Det er skidt, hvis man som leder farer vild og forveksler egne svagheder med styrker.

Som leder skal man kende sig selv; kende egne styrker og svagheder. Men det er ikke nok. Man skal også bestræbe sig på at være et godt bekendtskab, og det betyder, at man skal bruge de styrker, man har og samtidig (forsøge at) håndtere de svagheder, man også har.

Et voldsomt temperament, en ringe evne til at bevare fatningen i pressede situationer, en ringe indlevelsesevne er nogle eksempler på svage sider. En dygtig leder, der har én af disse, håndterer den – hun/han lader den ikke gå ud over medarbejderne.

Den koleriske leder skaber mere lidelse end ledelse

Som medarbejder: Hvis din chef opfører sig som et røvhul, så er et godt råd stadig: find et andet job. Du skal ikke leve med det. For det går med stor sandsynlighed ikke over. Og hvad værre er: det smitter med al sandsynlighed.

I Politiken 14. december kunne man læse, at ”Medie- og musikbranchen har mange fælles træk. Legitimering af sexisme og magtmisbrug ligner hinanden med den romantiske forestilling om, at talentet, klarsynet og den kunstneriske åre ligger hos den lidende koleriske leder”.

Det er ikke en romantisk forestiling. Det er en vrangforestilling. Den koleriske leder skaber mere lidelse end ledelse.

Vi vil ikke tage forfatteren Morten Svennson til indtægt for ovenstående synspunkter. Men vi vil meget gerne henvise til hans nye bog: ”Lederskabets mørke sider. Et opgør med dårlig ledelse”. Det er et vigtigt opgør.