Forleden meldte Nick Hækkerup sin afgang som justitsminister. Han forlader en af regeringens absolut vigtigste poster for at blive direktør i Bryggeriforeningen.

Dermed slutter han sig til rækken af personer, der forlader, hvad der tilsyneladende er en succesfuld karriere, og træder et skridt til siden.

Hækkerup trækker i udgangspunktet ikke stikket for at få tid til at tage den der yogauddannelse, han altid har drømt om, gå hjemme med børnene – mens de stadig er små – eller få tid til at finde ud af, hvilket arbejdsliv, det egentlig er, han gerne vil have. Han har et på papiret godt job at skifte til.

Men når man ser på mange andre, der enten rykker ud af arbejdsmarkedet, til siden eller ned af karrierestigen, så er begrundelserne mangeartede. Det udfordrer vores forestilling om, hvordan en succesfuld karriere ser ud - lige meget om man er minister eller embedsmand.

Det er selvfølgelig en stor nyhed, når en centralt placeret minister forlader regeringen, ikke mindst fordi narrativet om politikere ofte går på, at de "klistrer" til deres taburet. Men måske fortæller Hækkerup, og en række andre prominente politikere, der har forladt politik i de seneste år, en historie om arbejdsmarkedet, der ikke kun er relevant for kandestøbere på og omkring Christiansborg?

En stigende accept af ”huller i CV’et”, perioder med mindre intensivt arbejde og mulighed for at ændre retning, er alle sammen ting, der potentielt kunne gøre arbejdsmarkedet mere attraktivt. 

Caroline Howard Grøn
Lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Forleden talte jeg med en mor fra mit barns amerikanske klasse. Hun har købt et stykke jord "off the grid" midt ude i ingenting og drømmer nu om at bygge et billigt hus i naturmaterialer, arbejde "remote" og dyrke sine egne grøntsager.

I min omgangskreds af scient.pol.’er og typer, der minder om dem, ser jeg med jævne mellemrum opslag på LinkedIn, der handler om at holde pause fra karrieren, om at sige sit job op, uden at have et nyt og om behovet for at holde pause og finde et arbejdsliv, der er mere tilfredsstillende, end det man allerede har.

Karrierevejene ser ud til at blive mindre lineære, i hvert fald for nogen. Det giver også god mening. Med chefkarrierer, der starter før, og et langt arbejdsliv forude, kan det være svært at se sig selv arbejde 50 timer om ugen fra man er 25 til man runder de 70.

I USA taler man om "the great resignation", det faktum at flere og flere siger deres job op, uden at have et nyt; heraf en del for helt at trække sig fra arbejdsmarkedet. Det skyldes formentlig mange ting. For det første nok at det pt er ret let at få et andet job. Det gør det alt andet lige mindre risikofyldt at sige sit job op, hvis man tænker, der er gode muligheder for at få noget andet.

Men en del undersøgelser peger også på, at mange medarbejdere ikke ønsker at vende tilbage til situationen før covid-19. De er glade for hjemmearbejde og fleksibilitet, og de har måske brugt pandemien til at overveje, hvilket arbejdsliv, de godt kunne tænke sig. For en dels vedkommende er det et arbejdsliv med færre møder, færre chefer og færre deadlines.

I en situation med masser af jobs at få, hvis man nu skulle ombestemme sig, og med en nylig erfaring i, hvordan arbejdslivet også kan se ud, får flere mod på at forlade den slagne vej og prøve at finde nye veje at gribe et arbejdsliv an på.

Jeg skal ikke kloge mig på, hvorfor Nick Hækkerup har valgt at skiftet jobbet som regeringsproblemløser ud med et job som chef for syv medarbejdere i Bryggeriforeningen. Det lyder umiddelbart som et mere simpelt liv.

I så fald bliver han er en del af en tendens, hvor jobskifte ikke altid behøver at være til noget mere anstrengende og mere prestigiøst, men også meningsfuldt kan være et skridt til siden på karrierestigen eller måske ligefrem nedad.

En stigende accept af "huller i CV’et", perioder med mindre intensivt arbejde og mulighed for at ændre retning, er alle sammen ting, der potentielt kunne gøre arbejdsmarkedet mere attraktivt. Ikke mindst for de grupper, der har gang i en krævende karriere og kan se frem til mange flere år på arbejdsmarkedet.