HK Stat: Staten har også brug for en corona-check

DEBAT: Finansministeren må sikre en hjælpepakke til staten, så de mange ekstra udgifter ikke fører til afskedigelser, længere ventetider og ringere service, skriver Rita Bundgaard. 

Placeholder image
Rita Bundgaard frygter, at de mange ekstraudgifter under coronakrisen vil medføre fyringer og besparelser i ministerier og styrelser.  Foto: Mikkel Østergaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rita Bundgaard
Formand for HK Stat 

Lønkompensation, garantiordninger, redningspakker og kontante udbetalinger.

Der bliver gjort en enorm indsats for at få det danske samfund bedst muligt gennem coronakrisen, og vores politikere har truffet mange både vidtrækkende og modige beslutninger.

De mange redningspakker har haft en positiv betydning for mange danskeres job og for vores samlede økonomi.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til: debat@altinget.dk

Nu er det snart tid til at kigge på næste års finanslov, og her må politikerne også huske at kigge på de ministerier og styrelser, som har været der for dem i døgndrift under krisen.

Regeringen har gennem aftaler med Folketingets partier, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og arbejdsmarkedets parter iværksat en række omfattende genopretningsinitiativer, der skal få økonomien op i gear igen.

Rigtig mange statsansatte har arbejdet over i coronatiden, nogle steder i døgndrift.

Rita Bundgaard , Formand for HK Stat

På det kommunale område har parterne aftalt, at kommunernes udgifter til coronakrisen ikke skal betyde mindre velfærd til danskerne. Derfor får kommunerne dækket de nuværende udgifter med 2,6 milliarder kroner. Senere på året vil regeringen og KL gennemføre opfølgende drøftelser, lyder det.

Læs også

Spørg Finansministeriet om lov
Ifølge den brede politiske aftale om Covid-19-initiativer fra den 19. marts, kan de statslige myndigheder afholde ekstraordinære udgifter som følge af Covid-19 med Finansministeriets godkendelse ”uden at fortrænge øvrige udgifter.”

Ifølge aftalen, som alle Folketingets partier står bag, er COVID-19-relaterede udgifter i 2020 undtaget fra udgiftslofterne. Og det er helt afgørende, at ministerierne får indrapporteret samtlige af deres udgifter, og at vi får transparens om processen.

Tre små ord får nok klokkerne til at ringe i mange ministerier. ”Med Finansministeriets godkendelse”. Finansministeren må sørge for, at hans ministerium fuldt ud lever op til Folketingets ønske om, at ekstraregningerne ikke må ende i besparelser, som går ud over driften.

Statsansatte på arbejde i døgndrift
Det er fuldt ud fornuftigt, at kommunerne får en hånd fra staten til at betale de ekstra regninger.

Men det er ikke kun kommunerne, som har udfordringer. Og det er ikke kun politikerne og ansatte på sygehusenes coronaafsnit og testcentre, som har haft travlt de seneste måneder.

Rigtig mange statsansatte har arbejdet over i coronatiden, nogle steder i døgndrift. Ikke kun i beredskabet og i sundhedsmyndighederne, men også i ministerier og styrelser.

Ny hastelovgivning, retningslinjer, forsyningslinjer, økonomi og redningspakker har krævet mange ekstra ressourcer.

I Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen skulle redningspakker og hele implementeringsprocesser ikke bare opfindes med lynets hast. De skulle også tilpasses politiske ændringer flere gange undervejs. 

På tværs af det statslige område har vi set en lang række uforudsete udgifter til nye opgaver, ophobede sagspukler og coronatiltag.

Og de statslige myndigheder med direkte borgeradgang har selvfølgelig særlige udgifter til værnemidler og til justeringer af deres fysiske indretning. 

Presset efter mange års nedskæringer 
Et eksempel er domstolene, der har måttet leje større lokaler, for eksempel i Bella Centeret, ligesom de eksisterende retslokaler alle skal overholde nye regler for afstand og hygiejne.

Medarbejderne knokler, og der bliver blandt andet afviklet retssager henover weekenden, så man kan komme corona-puklerne til livs.

Den slags koster. I sidste uge fik vi en opsigtsvækkende rapport fra Dommerforeningen, der viste, at Danmarks Domstole i forvejen var presset i bund efter mange års nedskæringer på det administrative personale. Der har været massive besparelser, som fik sagerne til at hobe sig op længe før coronaen gjorde sit indtog. 

Og de er ikke alene. Generelt er statens økonomi presset af mange års nedskæringer og omprioriteringsbidrag.

Så selvfølgelig skal staten også kompenseres. De mange ekstra udgifter skal ikke betyde, at de medarbejdere, som har knoklet og bragt os igennem krisen under nye og vanskelige forhold, skal takkes med en fyreseddel, fordi institutionernes budgetter er blevet sprængt af coronatiltag og ekstraordinære initiativer, som er politisk bestemt.

Finansministeren har helt naturligt haft fokus på at hjælpe samfundets parter gennem krisen. Men nu er det tid til at sikre en hjælpepakke til staten, så de ekstra udgifter ikke fører til afskedigelser, længere ventetider og ringere service for borgere og virksomheder.

Rita Bundgaard skriver kun som formand for HK Stat, ikke som formand for CFU og for OAO-S. 

Omtalte personer

Rita Bundgaard

Formand, HK Stat, formand og chefforhandler, CFU, formand, OAO-Stat
diplomuddannelse i offentlig forvaltning

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser