Jakob Ullegård: Pas på den politiske korrekthed

KLUMME: Danmark begynder at vise tendenser på den overdrevne politiske korrekthed, der præger USA, men den udvikling skal bremses. Det er helt afgørende for vores uddannelsessektor og samfund, at alle emner kan adresseres, så der er plads til anderledes og provokerende tænkning, skriver Jakob Ullegård.

Af Jakob Ullegård
Crown Prince Frederik Scholar, Harvard Kennedy School

Midt i december ramte en dansk tsunami mine sociale medier.

CBS havde kluntet reageret på en klage over, at der var blevet sunget ”Den danske sang er en ung blond pige” på skolen. Det fik både folk og nyhedsmedier til at reagere voldsomt, så selv jeg fra Boston følte, at der blev tærsket langhalm nok på sagen.

Desværre er den – i mine øjne – fejlagtige reaktion fra CBS et udtryk for et snigende problem, som jeg også oplever fylder i USA.

Nemlig at den politiske korrekthed og frygten for at træde nogen over tæerne har taget overhånd i en sådan grad, at det er skadeligt for studiemiljøet.

Tag bare sagen fra Københavns Universitet, hvor en underviser i biologi ikke kunne vise statistik over mænd og kvinder i sine timer, uden at nogle studerende følte sig krænket. Heldigvis gik dekanen ind i sagen, så det ikke spandt ud af kontrol.

Men når jeg læser om Københavns Universitets nultolerance over for krænkende adfærd, så ser jeg ikke desto mindre afsættet til nye påberåbte krænkelser, klager og indsnævring af den frie, akademiske tanke.

Jeg frygter, at det over tid kan få skadelig effekt – ganske som det er sket over tid i USA. 

En dans på æggeskaller 
Herovre starter det allerede i folkeskolen. Min 12-årige søn undrede sig over, at man på hans skole slet ikke bemærkede julen, men blot talte om den forestående ”Holiday Season” eller ”Winter Break”.

Jul var som støvsuget ud af sproget for ikke at træde børn (og måske især deres forældre) fra andre religioner over tæerne. Som han konstaterede: ”Jul her er ligesom Voldemort i Harry Potter – alle forholder sig til det, men ingen tør sige navnet”.

Det gælder såmænd også her på Harvard Kennedy School, hvor jeg flere gange har oplevet diskussioner køre af sporet, fordi studerende pludselig påberåber sig at være blevet krænket. Uanset om debatten kommer på sporet igen, er skaden sket, og underviseren bevæger sig næppe derhen igen.

Konsekvensen er, at flere professorer skal ”danse på æggeskaller” i deres undervisning. Det vil sige, at de hele tiden skal pejle efter, om nogen nu også bliver stødt af emner, udtryk eller diskussioner.

Det er på ingen måde fremmende for en god akademisk debat.

Jeg havde glæden ved at læse på samme skole for 17 år siden og må desværre konstatere, at diskussionerne er mere blodfattige i dag, fordi der i mindre grad er plads til anderledes eller provokerende tænkning.

Gode eksempler leder vejen
Heldigvis er der veje ud. Tag University of Chicago, som virkelig står vagt om ytringsfriheden. Her fik alle nye studerende i 2016 et et-sides velkomstbrev, som understregede, at den frie debat er altafgørende for skolen – også selv om det til tider kan give stød til nogle studerende: 

"… You will find that we expect members of our community to be engaged in rigorous debate, discussion, and even disagreement. At times this may challenge you and even cause discomfort." 

"Our commitment to academic freedom means that we do not support so-called 'trigger warnings', we do not cancel invited speakers because their topics might prove controversial, and we do not condone the creation of intellectual 'safe spaces' where individuals can retreat from ideas and perspectives at odds with their own.”

Det kan i parentes bemærkes, at University of Chicago er i den globale topfem, hvad angår antal Nobelpristagere fra skolen, og ikke i topti, når det gælder midler.

Stå fast på ytringsfriheden
Jeg tror, at vi i Danmark skal kæmpe med næb og klør for at forsvare vores uddannelsessystem mod overdreven, politisk korrekthed.

Der bør ikke være emner, som ikke kan adresseres, så længe det sker på en oplyst og ordentlig måde.

Derfor er jeg rigtig glad for, at uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) krystalklart har forsvaret ytringsfriheden på vores uddannelsesinstitutioner.

Vi skal alle tale ordentligt og tænke os om, men ytringsfriheden er helt afgørende for vores samfund, og den må ikke – hverken i uddannelsessektoren eller det øvrige samfund – lide en stille kvælningsdød, fordi politisk korrekthed og opfattede krænkelser suger al ilt ud af undervisningslokalerne.

Det vil ingen være tjent med.

---

Jakob Ullegård er tidligere direktør for Danske Rederier, indtil han modtog Crown Prince Frederiks Fund-legatet og med det nu tager et års yderligere uddannelse som MPA-studerende ved Harvard Kennedy School i USA. Hans professionelle karriere startede i partisekretariatet for Venstre på Christiansborg, og han har derudover været politisk rådgiver i Forsvarsministeriet samt været ansat i Landbrug & Fødevarer, Dansk Energi og TDC.

Forrige artikel Pia Kjærsgaard: Derfor irettesatte jeg Pelle Dragsted Pia Kjærsgaard: Derfor irettesatte jeg Pelle Dragsted Næste artikel Domstolsstyrelsen: Kvinderne er på fremmarch i landets domstole Domstolsstyrelsen: Kvinderne er på fremmarch i landets domstole
  • Anmeld

    Anthony Barrett

    En urban tone er formålstjenlig

    Den største misforståelse blandt fortalerne for den "hån, spot og latterliggørelse"- kampagne, der førte til Muhammedkrisen, var, at man troede, at hele resten af verden ( ca. 6,999 mia. indbyggere) havde det samme syn på medmennesket, som et flertal af ca. 5,5 mio. danskere.

    Hvilken naivitet og mangel på opdragelse.

    Den herskende krænkelseskultur er blevet dubiøs. Man kunne få den grimme bagtanke, at for at fjerne interessen fra #MeToo ´s oprindelige målgruppe: personer, der var blevet seksuelt krænkede, så fremføres der krænkelsespostulater om al form for interaktion mellem mennesker, med den hensigt at sløre den oprindelige dagsorden.

    For at komme ud af et sådant dødvande, vil det fremme kommunikationen, hvis man kan lære at udtrykke sine frustationer i en urban tone. Det giver mange flere tilhørere end når man blot hælder de forhåndenværende forbandelser af sig.

    Det kan godt være, at læsere/lyttere vil føle sig "stødt" undervejs, men krænkelse som første reaktion på et udsagn man ikke bryder sig om kan nedtones ved at tænke lidt før man taler.