Jens Nymand: EU prioriteres ikke højt nok af centraladministrationen

Af Jens Nymand Christensen
Seniorrådgiver, Cross Culture Project Association, forhenværende vicegeneraldirektør, Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur, EU-Kommissionen

Hvor stort et kendskab har ledende danske embedsmænd i centraladministrationen egentlig til EU? Hvor mange har personlig erfaring fra arbejdet inden for EU?

Hvis vi ser på toppen, departementscheferne, kan antallet, der direkte og personligt har arbejdet med EU, nok tælles på én hånd.

Her tænkes naturligvis ikke på enkeltstående ad hoc-møder og kontakter, men på, at den enkelte tidligere har haft en stilling, hvor arbejdet inden for EU var et centralt omdrejningspunkt.

Selvforskyldt position 
Sidste vinter vakte det opsigt, da en undersøgelse viste, at Danmark ikke bliver betragtet som deres bedste ven og nærmeste partner af andre EU-lande.

Ingen forestiller sig først at ringe til danske kolleger, før de taler med kolleger fra andre lande.

Hvor mange departementschefer har kortlagt, hvilke EU-lande der deler Danmarks synspunkter, og hvor mange kender personligt deres kolleger og kan ringe dem op og gør det jævnligt?  

Jens Nymand Christensen
Seniorrådgiver, fhv. vicegeneraldirektør, EU-Kommissionen

Men måske er det selvforskyldt. Måske lever vi i en tro på, at vi klarer samarbejdet tilfredsstillende eller godt nok.

Hvis vores tilgang til EU er så uambitiøs, er det sikkert rigtigt.

Men hvis vi virkelig vil præge den europæiske dagsorden og de fælles europæiske løsninger, må der en helt anderledes ambitiøs tilgang til den måde, vi udfører arbejdet på.

Når vi står alene 
Hvor mange danske departementschefer griber jævnligt telefonen forud for et møde i Ministerrådet til at få check på, hvorledes deres kolleger i en række lande ser mødets forløb?

Hvor mange departementschefer har kortlagt, hvilke lande der deler Danmarks synspunkter, og hvor mange kender personligt deres kolleger og kan ringe dem op og gør det jævnligt?

Hvis en dansk minister i isoleret storhed holder det danske indlæg, kommer det ret sikkert ikke med i mødets konklusioner.

Hvis vi koordinerer indlæggene på forhånd blandt en gruppe ligesindede lande og bakker op om hinandens idéer, er sandsynligheden for, at det ender i mødets konklusion, langt større.

Men det kræver forarbejde på alle niveauer – også i toppen af ministerierne.

Vi må derfor være mere proaktive og bedre til at skabe og være med i alliancer. Derved kommer Danmark på landkortet i flere hovedstæder, og vi får større indflydelse, end vi har i dag.

Prioriteres ikke i jobopslag 
Et godt eksempel på den lave prioritering af EU i centraladministrationen var et stillingsopslag i juli fra Transport- og Boligministeriet, hvor man søgte en kontorchef til sit internationale kontor.

Som alle stillingsopslag var der en jobbeskrivelse, hvor det klart fremgår, at EU står helt centralt i kontorets opgaver.

Dernæst beskrives, hvad den ideelle kandidat skal kunne. Og til sidst, at 'det vil være en fordel, men ikke en forudsætning, at kandidaten har kendskab til kontorets fagområder'.

Det ville have været mere seriøst, hvis man havde skrevet, at kandidater, 'der har direkte arbejdserfaring fra arbejdet med EU, for eksempel ved at have arbejdet på Den Permanente Danske EU-Repræsentation eller som ekstern ekspert i Kommissionen, vil blive foretrukket'.

Som teksten står, må man formode, at det vil da være udmærket, hvis du ved noget om EU, men det er ikke påkrævet.