Debat

Jørgen Rosted: Grønne investeringer skal holdes uden for EU's budgetlov

KLUMME: Klimakrisen kræver markante investeringer i ny teknologi, og derfor er der brug for et grønt opgør med EU's stramme budgetlov, skriver forhenværende departementschef Jørgen Rosted.

Klimakrisen kræver enorme investeringer, og derfor skal grønne initiativer holdes uden for EU's budgetlov, skriver Jørgen Rosted. 
Klimakrisen kræver enorme investeringer, og derfor skal grønne initiativer holdes uden for EU's budgetlov, skriver Jørgen Rosted. Foto: Privat
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jørgen Rosted
Rådgiver og forhenværende departementschef i Erhvervsministeriet 

I lang tid var klimadebatten domineret af videnskabelige rapporter om katastroferne ved fortsat udledning af drivhusgasser og ekstreme vejrbegivenheder.

Samtidig var der kritik af en for ringe indsats, som især var rettet mod politikerne.

Valgresultatet og aftalen om klimaloven blev et vendepunkt, og nu er debatten begyndt at dreje sig om løsninger.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

At stoppe den globale udledning af drivhusgasser er en yderst kompliceret opgave. Ingen kan i dag sige, hvilke løsninger der er de rigtige. Men der er lavthængende frugter, som allerede kan høstes nu.

Vi bliver imidlertid også nødt til at tage fat på langsigtede løsninger, der virker usikre og dyre, men hvor omkostningerne hen ad vejen forhåbentlig kan bringes ned.

Der bør allerede nu indføres en CO2-afgift, som gradvist kan sættes op, indtil det virkelig batter at handle klimarigtigt.

Jørgen Rosted
Forhenværende departemenschef i Erhvervsministeriet

Det bliver en rejse, som den vi oplevede med vindmøller, hvor der heller ikke var garanti for, at vindenergi ville blive billigere end de fossile løsninger, endsige at den danske teknologi ville blive den vindende.

For at det skal give mening at være et foregangsland med høje ambitioner, må der kunne peges på den nødvendige finansiering.

Der vil blive tale om meget store investeringer. Og med den eksisterende budgetlov vil der ikke være plads til både de nødvendige grønne investeringer og det velfærdsløft, regeringen har stillet i udsigt.

Det er derfor nødvendigt at bryde med EU's krav om, at der altid skal stræbes efter balance eller overskud på de offentlige finanser. Grønne investeringer må holdes uden for budgetloven.

Vil ikke være rentabelt i starten 
For at opfylde klimamålet er der brug for noget helt nyt inden for energi, transport, landbrug og genanvendelse.

Lad os tage områderne hver for sig.

På energiområdet er den største udfordring at lagre den vedvarende energi. Vi må allerede nu træffe en beslutning om, hvilken teknologi til langtidslagring, der skal satses på.

Det betyder ikke, at forskning i andre teknologier skal stoppes. Men det betyder, at der må vælges en teknologi, som vi satser på at gøre økonomisk rentabel inden for de næste ti år. Det bedste bud er omdannelse af vedvarende energi til faste brændsler (power-til-X-teknologien).

En løsning vil kræve store mængder vedvarende energi og fangst af CO2. De første anlæg vil ikke være rentable, men det er nødvendigt snart at tage de første anlæg i brug for i tide at høste de erfaringer, der kan bringe omkostningerne ned.

På transportområdet er udviklingen af bæredygtige brændstoffer den store udfordring.

Batterier er den bedste løsning til personbiler. En tilstrækkelig hurtig overgang til elbiler kræver et nyt afgiftssystem, hvor en stor del af provenuet afhænger af kørte kilometer, samt hvor der køres.

Til længere transport er batterier for dyre, hvorfor der må igangsættes eksperimenter med fremstilling af forskellige former for bæredygtige brændstoffer.

Også her er et godt bud omdannelse af vedvarende energi til forskellige former for faste brændstoffer. Det vil sige power-to-X teknologier, men med forskellige X'er afhængig af transportmidlet.

Læs også

Brug for omfattende investeringer i landbruget 
At skabe bæredygtig fødevareproduktion kræver nye former for proteinrigt foder samt nyt foder, der nedsætter dyrenes metan-udslip.

Desuden er der brug for en mere effektiv opsamling af metan og gylle fra stalde, som kan anvendes andre steder i samfundet.

Og så kræver et bæredygtigt landbrug nye dyrkningsmetoder baseret på store mængder data om afgrøders vækstbetingelser og jordbundsforhold, samt nye intelligente landbrugsmaskiner. Her er der også brug for omfattende investeringer.

Genanvendelse af materialer kan også kræve lang udviklingstid. Listen af muligheder er lang, men der må satses på flere løsninger. Når det for eksempel gælder plastik, kan løsningerne være både kemiske (pyrolyse) og mekaniske (automatiseret sortering).

Og så må der stilles lovgivningskrav til producenter, der anvender plastik som råvare, om at tage hensyn til genbrugsmulighederne i selve fremstillingen af plastikprodukter.

Den største del af bioaffaldet må reserveres til fremstilling af højværdiprodukter, der kan erstatte anvendelsen af jordens udtømmelige ressourcer.

Indfør CO2-skat 
Det er vigtigt at udvikle nye teknologiske løsninger. 

Men ligegyldigt hvor omfattende og succesrige løsningerne bliver, kan de kun give et mindre bidrag til opfyldelsen af 2030-målet. Her må vi fortrinsvis basere os på kendte teknologier og virkemidler.

Nye teknologiske løsninger er imidlertid helt nødvendige for at realisere det langsigtede mål om et fossilfrit samfund i 2050, uden at det har for store konsekvenser for velfærden. Derfor er det afgørende, at arbejdet med nye teknologiske løsninger får høj prioritet og sættes i gang allerede nu.

Men nye teknologiske løsninger er ikke nok. De må gå hånd i hånd med afgørende ændringer af den måde, vi forbruger og producerer på.

Det giver håb, at stadig flere borgere og virksomheder allerede er i gang med omfattende adfærdsændringer.

Men forandringshastigheden må sættes op. Og den bedste måde at gøre det på er krav, påbud og afgifter, der tilskynder til klimabevidste handlinger. Der bør allerede nu indføres en CO2-afgift, som gradvist kan sættes op, indtil det virkelig batter at handle klimarigtigt.

Det bliver under alle omstændigheder en omfattende klimarejse at nå et samfund uden udledning af drivhusgasser, men hvor der i stedet opsuges CO2 fra atmosfæren.

For at komme i mål er der brug for oplysende fortællinger om næste skridt på klimarejsen, så der er opbakning til at fortsætte – også når det ser svært ud.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jørgen Rosted

Rådgiver, fhv. departementschef, Erhvervsministeriet, fhv. udviklingsdirektør, FORA
cand.polit. (Københavns Uni. 1971)

0:000:00