Jurist: Partisoldater i regeringens pressetjenester er et politisk mareridt

Af Petar Socevic
Jurist og andensuppleant til Folketinget for Radikale Venstre

Efter at have læst Søren Pinds bog 'Frie Ord' og Berlingskes fremførsel af, at der i Venstres Center for Kommunikation og Politik foreligger en liste over forskellige personer med bånd til regeringen, som er ansat i embedsværket, opstår flere nærliggende spørgsmål om strukturen i moderne politik.

Herunder at vi lever i en tid, hvor de store idépolitiske debatter og brede ideologiske penselstrøg er udeblevet til fordel for en pragmatisme, der reducerer mulighederne for at anvise en reel politisk retning i dansk politik. 

Embedsværkets rolle er blevet så indgroet en del af den politiske dagligdag, at overvejelser om de enkelte beslutningforslag, og hvilken overordnet retning de medfører, er blevet tilsidesat.

Troen på, at politik kan skabe en forskel, er således blevet erstattet med at være et forsvar af toppens holdninger i de enkelte partier.

Seneste eksempler
Embedsværkets rolle bliver i stigende grad politisk, senest eksemplificeret af statsminister Mette Frederiksens (S) placering af sin mangeårige særlige rådgiver Martin Rossen i magtfulde udvalg, der ellers kun har tilgang af ministre.

Moderne politik er mestendels præget af strategisk positionering, hvorfor det idépolitiske grundlag og den ideologiske anvisning af retning for Danmark, kan gå tabt.

Petar Socevic
Jurist og andensuppleant til Folketinget for Radikale Venstre

Et større demokratisk problem, eftersom at folkevalgte kan holdes til ansvar for de beslutninger, der træffes, hvorfor Rossens radiotavshed og manglende folkelige mandat er bekymrende.

I forlængelse af dette har regeringen siden valget ansat otte nye pressechefer, hvoraf seks har bånd til regeringen. Det har igen gjort noget til politik, som ellers ikke burde være det.

En bold, som Liberal Alliances Ole Birk Olesen har været hurtig til at gribe med krav om fyresedler til de pågældende pressechefer, eftersom at han ifølge Berlingske "ikke stoler på dem".  

Ideologien går tabt
Repræsentativt demokrati er grundlæggende bygget på formodningen om, at de folkevalgte er borgernes forlængede arm. Men kan vi nu også være sikre på, at det er tilfældet?

Den demokratiske proces, der lever i partiernes bagland, er under alle omstændigheder tættere knyttet til grundlaget om en forbindelse imellem borger og politisk repræsentation. Her stemmes om resolutioner, og der føres flere gange ideologiske debatter ved hovedbestyrelsesmøderne. 

Når forbindelsen til bagland og dermed de borgere, der er forbundet til baglandet, skal overføres til de folkevalgte, vil der i teorien også være en varig tilknytning her.

Men moderne politik er mestendels præget af strategisk positionering, hvorfor det idépolitiske grundlag og den ideologiske anvisning af retning for Danmark kan gå tabt.