Kommunalvalg og krisefarvel genopliver 35 års kamp mod bureaukrati

NYHEDSANALYSE: Med udspillet om en sammenhængsreform tager regeringen endnu et skridt for at genoplive forvaltningen af den offentlige sektor som et egentligt politisk projekt. Timingen er næppe tilfældig.

”Hovedformålet med regeringens program er at forny og forbedre den offentlige service over for borgere og virksomheder.”

”Det må ske inden for de ressourcemæssige rammer, vi kender i dag.”

Ordene kunne være taget direkte ud af munden på ministeren for offentlig innovation, Sophie Løhde (V), da hun tirsdag skød arbejdet med regeringens kommende ’sammenhængsreform’ i gang.

En reform, der ifølge regeringen skal sikre mindre bureaukrati, mere effektivitet og større grad af sammenhæng på tværs af den offentlige sektor.

Men ordene stammer hverken fra Sophie Løhde, økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA), erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) eller den brochure med 28 konkrete initiativer, som var produceret til lejligheden.

De er til gengæld plukket fra det moderniseringsprogram, som daværende finansminister Henning Christophersen (V) præsenterede i 1983.

Forenkling, frie valg og ny teknologi
Dengang som nu var fokus rettet mod at få den offentlige sektor til at ”køre længere på literen” og at øge kvaliteten af velfærden uden at skulle bruge flere penge. Nærmere tværtimod.

Og som for godt og vel 35 år siden går vejen til det mål fortsat gennem afbureaukratisering, bedre ledelse, skarpere styring og ny teknologi.

I 1983 talte man om ’markedsstyring’, ’friere forbrugsvalg’, ’regelforenkling’, ’bedre publikumsbetjening’, ’udvikling af ledere og personale’ og øget anvendelse af ’EDB’.

I 2017 taler man om ’udfordringsret’, ’forenkling’, ’unødigt bureaukrati’, ’digitalisering’, ’frit valg’, ’data’, ’nudging’ og ’systematisk benchmarking’.

Og mens Henning Christophersen moderniseringsprogram byggede videre på den forudgående Anker Jørgensen-regerings budgetreform, så er det også svært at se den nuværende regerings initiativer afkoblet fra SR-regeringens moderniseringsplaner.

Gammel vin på nye flasker
Ser man ned over listen af initiativer fra Løhde og kompagni, er det meste kendt på forhånd.

Det gælder både ambitionerne om at indføre en udvidet udfordringsret, et nyt frikommuneforsøg, en forenkling af beskæftigelseslovgivningen, mere effektive offentlige indkøb og bedre mål- og resultatstyring i staten.

Det samme gælder hovedparten af initiativerne på digitaliseringsområdet, som allerede er beskrevet i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

Central i den sammenhæng er ønsket om at skabe en mere digitaliseringsklar lovgivning, som blandt andet skal være med til at sikre hurtigere afgørelser. Her til kommer delingen af data på tværs af myndighedsgrænserne.

Tilsvarende følger de bebudede krav til informationssikkerhed direkte af den igangværende implementering af EU’s nye persondataforordning.

Det skal dog ikke underkendes, at regeringen med sit udspil samler de mange initiativer og giver dem en fælles politisk retning.

Genoplivning af forvaltningspolitikken
Ønsket om at skabe bedre sammenhænge på tværs af den offentlige sektor er i det lys et godt greb.

Det samler op på megen af den debat, som er fulgt i kølvandet på de forudgående års mange og store strukturelle reformer af ikke mindst kommuner, politi og domstole.

På sundhedsområdet handler det blandt andet om overgangene fra det regionale sundhedsvæsens specialiserede behandling til det spirende kommunalt forankrede nære sundhedsvæsen.

Her til kommer hele opgøret med NPM-styringen, som kritiseres for i alt for høj grad at have været med til at skabe en fragmenteret offentlig sektor, som nu kalder på mere og bedre koordinering.

Med oprettelsen af en ministerpost for offentlig innovation har regeringen været med til at trække spørgsmål om forvaltningen af den offentlige sektor højere op på den politiske dagsorden.

Fra at være et primært bureaukratisk anliggende, som mest blev set som et middel til skabe økonomisk råderum til nye politiske initiativer, har regeringen nu forankret forvaltningspolitikken på øverste politiske niveau.

Et ønske, der i årevis har rumlet i Finansministeriet.

Kommunalvalg og krisebevidsthed
Det var netop den øvelse, Henning Christophersen lykkedes med i 1983. Og som både Nyrup-regeringen i 90’erne og Fogh i 00’erne førte delvist videre.

Både VLAK-regeringens politiske ambitioner om en fortsat stram styring af den offentlige sektors økonomi og Finansministeriets sammenfaldende institutionelle interesser gør det oplagt at forsøge at genoplive den linje.

Mens de seneste ti år har stået i den økonomiske krises tegn, er krisebevidstheden efterhånden ved at miste sit greb om både befolkning og politikere.

Også derfor har regeringen brug for at sætte en offensiv dagsorden, der kan forme debatten om den offentlige sektor og velfærd.

Timingen er næppe heller tilfældig. Det burde den i hvert fald ikke være, når en regering netop har muligheden for at time sine udspil.

Med et kommunalvalg under opsejling har regeringen også en mere kortsigtet interesse i at gøre kvalitet i den offentlige sektor til et spørgsmål om ledelse, effektivitet, styring og digital teknologi frem for kroner og ører.

Forrige artikel Her er regeringens sammenhængsreform Her er regeringens sammenhængsreform Næste artikel Ombudsmanden: Ledere har også ytringsfrihed Ombudsmanden: Ledere har også ytringsfrihed