Kristian Hegaard: Det er en myte, at kommissionsundersøgelser er syltekrukker

Kommissioner er vigtige for demokratiet

Hvis Folketingets parlamentariske kontrol skal være effektiv, forudsætter det, at i hvert fald det mest intensive kontrolinstrument, kommissionsundersøgelser, er effektivt.

Ellers kan det rejse alvorlig tvivl om Folketingets mulighed for at varetage sin kontrol over for den udøvende magt i et parlamentarisk folkestyre.

Kommissionsundersøgelser er både et politisk og juridisk instrument.

Kristian Hegaard

Kommissionsundersøgelser er både et politisk og juridisk instrument. De nedsættes ved en politisk beslutning. Derefter arbejder de efter en lovbestemt ramme. En kommission er ikke en domstol. Den kan ikke dømme nogen eller træffe afgørelse.

En kommissionsundersøgelse får til opgave at beskrive, hvad der er sket, hvem der gjorde hvad, og hvem der vidste hvad. Hovedformålet er at give offentligheden, Folketinget og myndighederne klarhed over sagen og et grundlag for at beslutte, om der skal placeres et ansvar eller træffes andre beslutninger.

Kommissioner er bedre end deres rygte

Derfor har jeg set nærmere på de 15 kommissionsundersøgelser, der er gennemført siden 1999, hvor et nyt lovgrundlag blev indført. Den vigtigste forudsætning for en effektiv undersøgelse er, at den får adgang til alt det materiale, den har brug for.

Derfor gælder der en retlig pligt til at udlevere alt materiale til kommissionerne. Hvis det ikke sker, kan det i sidste ende føre til ministeransvar eller disciplinære sanktioner. En anden overvejelse har været, om kommissionerne også i praksis har haft adgang til alt relevant materiale.

Kun Tibetkommissionen I har tilkendegivet at mangle materiale for at foretage vurderinger.

Kristian Hegaard

Selv om der i enkelte tilfælde har været udfordringer med at få adgang til emails, sms-beskeder eller andet materiale fra et forløb, har det kun sjældent været en reel hindring for at udarbejde et fyldestgørende beslutningsgrundlag.

Som regel har andet tilgængeligt materiale været tilstrækkeligt til at belyse sagen. Der er for eksempel intet i Minkkommissionens beretning, hverken i vidneforklaringer eller dokumenter, der tyder på, at de utilgængelige sms-beskeder havde afgørende betydning for de juridiske problemstillinger om hjemmel og aflivning af alle mink.

Kun Tibetkommissionen I har tilkendegivet at mangle materiale for at foretage vurderinger. Folketinget har heller ikke efterspurgt yderligere oplysninger ved deres opfølgning på kommissionssager – bortset fra Tibetsagen.

Det peger på, at kommissionerne generelt har kunnet levere fyldestgørende undersøgelser, og at Folketinget har anset sagerne for tilstrækkeligt belyst.

Og nej, det er heller ikke rigtigt, at kommissioner aldrig fører til noget. Tværtimod. Farumkommissionen førte til ændringer i reglerne for, hvordan en borgmester kan afsættes, og hvordan kommunalbestyrelser arbejder.

Effektivt redskab

I 2010'erne førte en række sager om forholdet mellem ministre og embedsværk, hvoraf nogle blev undersøgt af kommissioner, til initiativer som Kodex VII og indførelsen af retschefer i departementerne.

Tibetkommissionerne ændrede politiets legalitetsprocedurer. Instrukskommissionen resulterede i den sjette rigsretssag i danmarkshistorien. Minkkommissionen udløste et folketingsvalg i utide.

Kommissionerne har generelt været effektive og langt bedre end det ry, de ofte har i den offentlige debat.

Kristian Hegaard

Desuden har Tibetkommissionerne og Minkkommissionen ført til nye retningslinjer for opbevaring af emails og sms-beskeder, så fremtidige kommissioner lettere kan indsamle materiale til en undersøgelse.

Statsløsekommissionen, Tibetkommissionen I, Instrukskommissionen og Minkkommissionen fandt grundlag for, at det offentlige drog henholdsvis to, to, fem og ti embedspersoner til ansvar, som alle fik disciplinære reaktioner efterfølgende, om end flere af dem senere blev trukket tilbage i minksagen efter et tjenstligt forhør.

Folketinget har i opfølgningen på fire af 12 afsluttede kommissioner gjort et politisk eller retligt ansvar gældende over for en minister eller tidligere minister. Kommissionerne har derved ført til adskillige ansvarsplaceringer og andre ændringer.

Selv når der ikke placeres ansvar, har kommissionerne en vigtig funktion: De skaber klarhed i offentligheden om sager, der har stor samfundsmæssig betydning. Det er en værdi i sig selv.

Alt dette peger på, at kommissionerne generelt har været effektive og langt bedre end det ry, de ofte har i den offentlige debat.

Undersøgelseskommissioner spiller en vigtig rolle i at sikre Folketingets kontrol med regeringen. Det skyldes både det solide lovgrundlag og den praksis, der er opbygget gennem årene

Plads til forbedring

Kan kommissioner blive bedre? Ja, og i min forskning peger jeg på flere muligheder for at styrke deres effektivitet. Her vil jeg fremhæve tre forslag.

For det første er kommissoriet, altså den ramme der fastlægger, hvad kommissionen skal undersøge, af stor betydning. Det kan være fristende at formulere det meget bredt for at sikre, at alle sten bliver vendt.

Ministerundtagelsesreglen bør ophæves.

Kristian Hegaard

Men det gør undersøgelserne lange og kan betyde, at kommissionen ikke længere er aktuel, når beretningen endelig kommer. En løsning kan være at kommissionen selv får mulighed for at justere kommissoriet undervejs, for eksempel efter et halvt eller et helt år, eller løbende kan indsnævre det til de mest relevante problemstillinger.

For det andet skal kommissionerne følge med den digitale udvikling for at kunne indsamle alt relevant materiale. Kommissionerne er i de senere år begyndt at bruge informationsspecialister og grundige søgestrenge til at indsamle alt materiale.

Men der er behov for en praktisk løsning til sikring af sms-beskeder og beskeder på andre anvendte beskedtjenester, idet de nuværende retningslinjer ikke er tilstrækkelige. Der er brug for et nyt system, som endnu ikke findes.

Samtidig bør kommissionerne få adgang til selv at foretage søgninger i myndighedernes systemer, back-ups og servere i et særligt lokale hos myndigheden. Det vil gøre det muligt at kontrollere, om alt relevant materiale er udleveret.

Ministerundtagelsen skal fjernes

For det tredje bør ministerundtagelsesreglen ophæves. I dag er reglerne indrettet sådan, at en kommission må vurdere, om der er grundlag for at drage personer i embedsværket til ansvar, men ikke ministre. Dette skyldes en tradition om, at denne vurdering foretages af Folketinget.

Kommissionen må derimod gerne beskrive, hvad der faktisk er sket, hvilke handlinger en minister har foretaget, og hvad ministeren vidste på forskellige tidspunkter i forløbet for, at Folketinget kan vurdere, om en minister skal drages til ansvar.

Det er en myte, at kommissionsundersøgelser er syltekrukker. 

Kristian Hegaard

Kommissionen må også vurdere, om der er sket noget ulovligt undervejs, og om de oplysninger, Folketinget har fået, har været ukorrekte eller vildledende. Det er en del af dens opgave at kaste lys over forløbet. Grænsen går ved, at kommissionen ikke må vurdere, om ministeren kan bebrejdes sådanne ulovligheder.

De beskrivelser, som en kommission gerne må foretage om ministeren i et begivenhedsforløb, kommer nogle gange så tæt på en ansvarsvurdering, at det ud fra juridiske briller og hensynet til at sikre et fyldestgørende beslutningsgrundlag for Folketinget, ikke er logisk at opretholde ministerundtagelsesreglen.

Samtidig har der været en politisk tendens de senere år til at nedsætte såkaldte advokatvurderinger som et nyt vurderingsled mellem en kommission og Folketinget, der så at sige skal oversætte kommissionens beretning til Folketinget.

Kommissionen har allerede undersøgt sagen og kender materialet bedre end de advokater. Det er mere nærliggende, at kommissionen klæder Folketinget på i vurderingen af ministres ansvar.

Det er en myte, at kommissionsundersøgelser er syltekrukker. Tværtimod er de Folketingets stærkeste redskab til at komme til bunds i (skandale)sager, hvor der er mistanke om fejl eller forsømmelser hos den udøvende magt.

Kommissionernes konklusioner har ført til ændret lovgivning og praksis, placeret ansvar og må anses for at have en præventiv funktion.

Kommissionsundersøgelser er et effektivt kontrolredskab i den parlamentariske kontrol, men der er også potentiale for at forbedre dem.