Løhde til kritiker: Vi sætter klar retning med ledelsesreformen

Det kommer næppe som en overraskelse, at jeg er uenig med Bartels, der tilsyneladende ikke har sat sig ordentligt ind i vores udspil, som skal bidrage til at løfte ledelseskvaliteten i den offentlige sektor og være med til at udvikle kompetencerne hos de omkring 820.000 offentlige ledere og medarbejdere.

Mere motivation blandt medarbejderne
Jeg medgiver, at det bestemt ikke er nogen nem opgave, vi har sat os for at løse. Man kan ikke med et fingerknips løfte ledelseskvaliteten og styrke kompetencerne hos tusindvis af offentligt ansatte, men ikke desto mindre er det helt afgørende, at det lykkes.

For hvis vi skal forbedre og udvikle den offentlige sektor, så servicen til borgerne er i top, og medarbejderne trives, er det en forudsætning, at vi også fremover har dygtige og fagligt kompetente ledere, der kan sætte en retning og motivere medarbejderne i det daglige.

Man kan ikke med et fingerknips løfte ledelseskvaliteten og styrke kompetencerne hos tusindvis af offentligt ansatte, men ikke desto mindre er det helt afgørende, at det lykkes.

Sophie Løhde (V)
Minister for offentlig innovation

Derfor har vi blandt andet med vores udspil sat os det mål, at motivationen blandt offentlige medarbejdere skal øges frem mod 2022.

Og for at blive klogere på, hvordan vi fremmer motivationen og kan følge op på, om vi når målet, vil vi gennemføre motivationsundersøgelser blandt medarbejderne i både stat, kommuner og regioner.

Rejsehold skal bekæmpe sygefravær
Vi sætter os også et mål om, at sygefraværet i det offentlige skal falde år for år frem mod 2022. Det gør vi blandt andet, fordi der ofte er en sammenhæng mellem et højt sygefravær og mistrivsel og manglende motivation blandt medarbejderne.

Målet skal blandt andet indfries ved at udvikle ledelsesinformationsværktøjer, så ledere kan få bedre overblik over sygefraværet på deres arbejdsplads og dermed bedre kan sætte ind med initiativer, der kan forebygge og reducere sygefraværet.

Vi vil desuden oprette et nyt rejsehold, der kan tage rundt i hele landet for at hjælpe arbejdspladser med at sænke sygefraværet. Og samtidig øremærker vi 100 millioner kroner til en særlig indsats for at nedbringe sygefraværet på arbejdspladser, for eksempel i Kriminalforsorgen eller bosteder, som har et særligt belastet arbejdsmiljø.

Flere undersøgelser af brugertilfredshed
Vi må heller ikke glemme, at den offentlige sektor til syvende og sidst er sat i verden for at servicere og hjælpe borgerne. Offentlige ledere skal af samme grund i højere grad interessere sig for, hvordan borgerne oplever den service og de tilbud, som det offentlige stiller til rådighed.

Derfor har vi sat os det mål, at andelen af beslutninger truffet på baggrund af ledelsesinformation om brugertilfredshed skal stige de kommende år. Og for at give lederne bedre indblik i borgernes oplevelser og tilfredshed vil vi på de store velfærdsområder udbrede brugen af nationale brugertilfredshedsundersøgelser langt mere systematisk.

Vi har afsat mere end 270 millioner kroner til udspillets 22 konkrete initiativer, der skal gennemføres i løbet af de næste fire år.

Flere af initiativerne skyder vi i gang allerede i år, hvor vi blandt andet vil nedsætte et nyt, tværoffentligt kompetenceråd, som skal skabe et styrket og fælles fundament for offentlig kompetenceudvikling, en taskforce, der skal se på, hvordan vi kan skabe større mobilitet af ledere på tværs af det offentlige og mellem den private og offentlige sektor, og et nyt ledelsesudviklingsforløb for lederaspiranter.

Regeringen inddrager kommuner og regioner
Med udspillet påtager vi os et politisk ansvar og sætter en klar retning for ledelses- og kompetenceudviklingen i den offentlige sektor. Men vi er fuldt ud bevidste om, at vi ikke på egen hånd kan lykkes med opgaven.

Som opfølgning på vores udspil har vi derfor for nylig indgået en aftale med KL og Danske Regioner, der skal sikre, at indsatserne udbredes til hele den offentlige sektor, og at vi på tværs af stat, kommuner og regioner trækker i samme retning.

Det passer altså ikke, når Bartels hævder, at regeringen "ikke har talt med regioner og kommuner", og at reformen kun vil "påvirke de statsansatte".

Reform baseret på grundigt forarbejde
I sidste ende er det imidlertid ude på de enkelte arbejdspladser, at medarbejdere og ledere kan gøre en positiv forskel for borgerne. Det er dem, der skal gøre de politiske visioner til virkelighed. For selvom der er visse fællestræk for god ledelse, så findes der ikke en one-size-fits-all-model, vi kan rulle ud fra centralt hold.

God ledelse tager nemlig afsæt i lokale forhold og skal tilpasses den enkelte arbejdsplads. Og det tager desuden tid og kræver et vedvarende fokus at udvikle og lykkes med ledelse. 

Sammen med KL og Danske Regioner vil vi derfor blandt andet udnævne en ledelsesambassadør, som skal give inspiration og sprede eksempler på, hvordan god ledelse kan gøre en positiv forskel, og være med til at kvalificere debatten om offentlig ledelse.

Og vi vil desuden tage initiativ til at afholde en årlig ledelsesuge, hvor blandt andre ledere, offentlige organisationer, lederforeninger, forskere og faglige organisationer kan mødes for at debattere og sætte fokus på god offentlig ledelse.

Vores ledelsesreform, der i øvrigt bygger på Ledelseskommissionens grundige arbejde og anbefalinger, vil blive implementeret i overensstemmelse med den fælles ledelsesaftale, vi har indgået med KL og Danske Regioner – det kan jeg forsikre Bartels om.

Og den vil dermed sætte skub i en udvikling, der vil gavne alle de mange ledere og medarbejderne i den offentlige sektor, som hver dag går på arbejde for at gøre en forskel.