
Mette Frederiksen var krystalklar, da Altinget interviewede hende:
Bureaukratiet var vokset ud af kontrol i en akademiseret og over-administreret offentlig sektor. Der skulle gøres op med akademisk pseudoarbejde og indføres en ”fingrene væk”-reform, der gav mere magt til den lokale ledelse. Det blev sagt med ildhu og engagement, ingen tvivl om det var en dagsorden, Mette Frederiksen brændte for.
Det var i 2018, knap et år før hun blev statsminister.
Siden da er der ansat stadig flere administrationer over hele linjen i den offentlige sektor. Det gælder kommunerne, hvor den kraftige vækst i antallet af akademikere siden kommunalreformen bare er fortsat, det gælder i regionerne, hvor der ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er kommet 144 procent flere akademikere siden 2008, men det gælder også i staten, som regering og folketing har et direkte ansvar for. En pæn del af stigningen er kommet i Mette Frederiksens tid som statsminister.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?







































