Minister svarer på hård kritik: Det er nok ikke sidste gang, vi ændrer barnets lov

Børn, der bliver råbt af, slået og misbrugt. Børn, der må gå sultne i seng, og som ikke har tøj, der kan holde vinterkulden på afstand. Det er de børn og unge, som barnets lov er blevet lavet for og til.

For alle børn fortjener at vokse op i et trygt hjem. De fortjener at have voksne i deres liv, der passer på dem. Voksne, som både ser og hører dem. 

Stærkere stemme til barnet

Med barnets lov har vi givet børnene en selvstændig stemme.

Loven indebærer nye sagsgange i kommunerne, hvor fagligheden samtidig har fået større frihed. Det er en stor opgave.

Sophie Hæstorp-Andersen (S)
Social- og boligminister

Vi har vendt tilgangen til området på hovedet, så vi har fået en lovgivning og et system, hvor barnets stemme og hensynet til barnets behov kommer i første række. Ikke forældrenes.

Med loven har vi blandt andet givet børn en selvstændig partsstatus, fra de er 10 år.

Det har vi gjort for at give børnene en stærkere stemme og nogle helt konkrete rettigheder. For eksempel retten til at klage over kommunens afgørelser.

Og så har vi tydeliggjort, at børnene selv kan anmode om at få hjælp – for eksempel i form af en anbringelse.

For barnets tarv og trivsel må og skal altid være det vigtigste.

Kritik af lovens kvalitet

En etårsdag er en stor milepæl.

Men man når sjældent til den markering uden bump på vejen. Særligt når det gælder en fødselar som denne.

For med barnets lov er der tale om en helt ny, samlet lov om indsatsen for børn og unge i udsatte positioner.

Senest er tre forskere fra Aalborg Universitet her i Altinget kommet med en kritik, som blandt andet går på, at barnets lov ikke er af god nok kvalitet.

Jeg er da heller ikke blind for, at der selvfølgelig er udfordringer, når en stor, ny lov skal ud at leve. For loven indebærer nye sagsgange i kommunerne, hvor fagligheden samtidig har fået større frihed.

Det er en stor opgave.

Løbende ændringer i barnets lov

Ligesom hos alle andre etårs-fødselarer er der erfaringer, der skal gøres.

Politisk er der et stort fokus på, at både reformen Børnene Først og barnets lov får et godt ståsted.

Derfor er vi i løbet af det første år løbende blevet opmærksomme på, at der nogle steder i lovgivningen har været brug for at tydeliggøre reglerne eller rette op på fejl og ting, der ikke har fungeret efter hensigten.

Blandt andet har vi senest justeret loven med vedtagelsen af L87, der trådte i kraft i år på selve fødselsdagen den 1. januar.

Justeringen giver blandt andet en ny klageret til børn og unge i sager om social stofmisbrugsbehandling og en udvidet mulighed for kommunerne til at give økonomisk støtte til forældre i forbindelse med møder om deres barn.

Det er langt fra sikkert, at det er sidste gang, vi laver ændringer i barnets lov.

Det er langt fra sikkert, at det er sidste gang, vi laver ændringer i barnets lov.

Sophie Hæstorp-Andersen (S)
Social- og boligminister

For vi fortsætter selvfølgelig med at følge loven tæt, så de mange gode intentioner, der ligger i den, kommer ud at leve.

Og så skal der selvfølgelig også laves en evaluering, som skal følge op på gennemførslen af loven og på udviklingen i kommunernes sagsbehandling.

Børns rettigheder og et godt børneliv er en hjertesag for både mig og Socialdemokratiet.

Vigtigt skridt på vejen 

Det er vigtige politiske landevindinger, der har betydet, at vi med tiden har skabt bedre og bedre forhold for Danmarks børn.

At det er blevet et bedre samfund for børn at vokse op i.

Af eksempler kan nævnes, da Danmark – som det første land i verden – besluttede, at alle børn skal have undervisning. Eller da vi endegyldigt afskaffede forældres ret til at slå deres børn.

Barnets lov kan føjes til listen over vigtige skridt på vejen mod at sikre alle børn i Danmark et trygt og godt liv.

Men vi er langt fra færdige med at kæmpe kampen for et mere retfærdigt samfund, hvor alle – børn som voksne – har mulighed for at forme deres eget liv og realisere deres drømme. Uanset opvækst.