Morten Schiellerup Bager: Der er for lidt på spil i finansloven

Af Morten Schiellerup Bager
Seniorkonsulent, EY, fhv. paragrafredaktør og finanslovskoordinator, Finansministeriet

Det er juleaften i Finansministeriet – eller sådan føles det nok derinde.

Første finanslov med en ny finansminister, en ny regering og et nyt parlamentarisk grundlag. Og hvad forhandles der så om?

At dømme ud fra pressedækningen, de endeløse analyser af det politiske spil og partilederes stadig mere og mere bombastiske udtalelser om forhandlingernes gang, samt de røde linjer og ultimative krav, kunne man fristes til at tro, at hele molevitten – hele det offentlige budget – var ved at blive omkalfatret.

Sådan er det ikke. Det var sådan set heller ikke sidste år – eller året før det.

Regeringen har udmeldt, at der forhandles om en regeringsreserve på 2,1 milliarder kroner. Det lyder af meget – og det er det jo også, hvis referencerammen er, hvad en liter mælk eller en pakke smør koster.

Politisk set er vi blevet for komfortable i de årlige finanslovsforhandlinger, og det er vel derfor, at så meget af pressedækningen går på spillet og ikke substansen?

Morten Schiellerup Bager
Seniorkonsulent, EY, fhv. finanslovskoordinator, Finansministeriet

Men inden du læser videre, så stop lige og brug et par sekunder på at overveje, hvor stort du tror, at vores samlede offentlige budget egentlig er – og hvor stor en del de 2,1 milliarder kroner, man forhandler om, udgør.

Småtingsafdelingen
Svaret er, at det samlede offentlige budget (stat, kommuner, regioner, inklusiv renter og på tværs af udgiftslofter) i 2020 er på cirka 1.170 milliarder kroner – det vil sige, der forhandles kun om cirka 0,18 procent af de samlede finanser.

Det størrelsesforhold vil nok få nogen til at spærre øjnene lidt op – og måske endnu mere, hvis jeg nu fortæller, at man i de nyligt afsluttede budgetforhandlinger for Københavns Kommune forhandlede om flere penge end i finanslovsforhandlingerne.

Her var forhandlingsreserven – altså pengene, politikerne i Borgerrepræsentationen kunne flytte rundt på – 5,39 milliarder kroner.

Hvis penge er lig med magt, så er der mere direkte politisk magt ved at sidde med ved forhandlingsbordet som folkevalgt i Københavns Kommune end i Folketinget. Det er faktum.

Politisk tamhed
Ultimative krav og regeringskriser har gennem de senere år været kendetegnende ved finanslovsforhandlingerne.

Men helt ærligt, så er det i småtingsafdelingen, hvad der flyttes rundt på i finansloven – Anders Samuelsens tur op i trækronerne i 2016 (og 2017) virker kun endnu mere hysterisk i den kontekst.

Politisk set er vi blevet for komfortable i de årlige finanslovsforhandlinger – der er simpelthen for lidt på spil – det er vel derfor, at så meget af pressedækningen går på spillet og ikke substansen?

Forhandlinger om 0,18 procent af det årlige offentlige budget er et udtryk for, at man politisk ikke tør lave reelle politiske prioriteringer, hvor det gør ondt et sted – og godt et andet sted.

Det var vel noget nær den totale falliterklæring af en politisk prioriteringsdiskussion, da Socialdemokratiet meddelte "reformstop".