S-ordfører til jurist: Særlige rådgivere er essentielle i kampen mod politikerlede

DEBAT: Embedsværkets størrelse gør det afgørende at have særlige rådgivere. Hvis ikke danskerne skal opleve politikerlede, skal de kunne mærke forskel på regeringerne, skriver det socialdemokratiske folketingsmedlem, Rasmus Stoklund.

Af Rasmus Stoklund (S)
Medlem af Folketinget

Det er et paradoks, når folketingskandidat Petar Socevic (R) i Altinget beklager, at: "Embedsværkets rolle er blevet så indgroet en del af den politiske dagligdag, at overvejelser om de enkelte beslutningsforslag, og hvilken overordnet retning de medfører, er blevet tilsidesat" for dernæst at beklage ansættelsen af politiske rådgivere i centrale positioner som eksempelvis Martin Rossen. 

Men netop embedsværkets størrelse gør det jo vigtigt med særlige rådgivere, der kan understøtte de folkevalgtes politiske projekt.

Det er trods alt Mette Frederiksen (S) og ikke centraladministrationen, der har fået et mandat fra befolkningen til at lede landet.

Ønsker man at gøre op med den stigende politikerlede, er det helt afgørende, at det er tydeligt, om det er en blå eller rød statsminister, der sidder i Prins Jørgens Gård.

Men forudsætningen for dét er, at en regering har folk, der hjælper med at udvikle den politiske retning.

Ekstremt at mene, den danske stat er racistisk 
Petar Socevic savner også idépolitisk debat, og her kan der være forskellige kulturer i de respektive partier. Jeg vil nøjes med at forholde mig til mit eget parti, hvor den seneste valgperiode heldigvis viser, at der er højt til loftet.

En række nuværende ministre og folketingsmedlemmer har skrevet debatbøger – også med budskaber, der ikke nødvendigvis er partiets officielle linje.

Derfor anerkender jeg heller ikke Petar Socevics præmis om, at "troen på, at politik kan skabe en forskel, er blevet erstattet med at være et forsvar af toppens holdninger i de enkelte partier".

Har man som Petar Socevic den opfattelse, kunne det jo også være et udtryk for, at ens holdninger har relativt begrænset klangbund hos resten af befolkningen.

Eksempelvis skriver Petar Socevic på Twitter 4. november: "Solidaritet med Jonas Eika. Afskaf statsracismen." Det er et ekstremt synspunkt, at den danske stat er racistisk – det er trods alt en opfattelse, som de fleste danskere må forventes at finde absurd.

Petar Socevic arbejder med omvendt bevisbyrde
Petar Socevic skriver videre at "Repræsentativt demokrati er grundlæggende bygget på formodningen om, at de folkevalgte er borgernes forlængede arm," hvorefter han spørger: "Men kan vi nu også være sikre på, at det er tilfældet?"

Igen fejlkonkluderer Petar Socevic, når han antager, at der er en systemfejl på færde i demokratiet, fordi man ikke er enig med ham.

Reelt er sagen nok snarere, at han er uenig med et stort flertal af danskerne, som bakker op om eksempelvis den stramme udlændingepolitik, der sikrer sammenhængskraft og en balance i en skattefinansieret velfærdsstat med åbne kasser.

Eller muligheden for tidligere tilbagetrækning for dem med de hårdeste arbejdsliv – et forslag, som otte af ti danskere bakker op om ifølge en måling, Epinion har foretaget for 3F. 

Endelig problematiserer Petar Socevic nogle af de ansættelser, som embedsværket – det vil sige ikke politikere – har gennemført den senere tid.

Folk med en tilknytning til Socialdemokratiet mistænkeliggøres for ikke at være valgt på baggrund af deres kvalifikationer, og tilknytning forstås meget bredt.

Men juristen Petar Socevic arbejder tilsyneladende med omvendt bevisbyrde, for insinuationen om nepotisme dokumenteres ikke.

Forrige artikel Marianne Thyrring: Ledelse udvikles bedst i fællesskab Marianne Thyrring: Ledelse udvikles bedst i fællesskab Næste artikel Ph.d.-studerende: Klimakrisen tvinger os til at genoverveje budgetloven Ph.d.-studerende: Klimakrisen tvinger os til at genoverveje budgetloven