Sådan har 6 offentlige arbejdspladser brugt udflytningspengene

BUDGET: Som led i den første udflytningsplan afsatte regeringen 400 millioner kroner. Pengene skulle blandt andet gå til “hjælpepakker” til at fastholde medarbejdere. Læs her, hvordan seks offentlige arbejdspladser fordelte midlerne. 

Flere udflyttede arbejdspladser har i forbindelse med første udflytningsrunde valgt at bruge penge på hjælpepakker til at fastholde medarbejdere. 
Flere udflyttede arbejdspladser har i forbindelse med første udflytningsrunde valgt at bruge penge på hjælpepakker til at fastholde medarbejdere.  Foto: Mads Claus Rasmussen/ Ritzau Scanpix
Katja Beaula Hanan Chemlali

Da regeringen i 2015 lancerede Bedre Balance I blev der i samme åndedrag afsat 400 millioner kroner til det storstilede udflytningsprojekt. Pengene skulle blandt andet gå til finansiering af aktiviteter, som relaterede sig til udflytning af statslige arbejdspladser.

For at give medarbejdere den bedst mulige start i en udflytningssituation kan såkaldte hjælpepakker være et vigtigt element. Det gælder for eksempel pendlerpakker, flyttepakker og lønkompensation. Forskellige tilbud kan nemlig gøre udflytningen mere attraktiv. Det har Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, tidligere forklaret til Altinget: udflytning i et interview om hjælpepakker.