Sagen Martin Rossen: Har vi det embedsværk, vi tror, vi har?

Et mere politiseret embedsværk kan være mere leveringsdygtig i forhold til de folkevalgte. Og en positiv afledt effekt heraf kan ligeledes være en øget tillid til politikere, fordi de simpelthen formår at slå igennem. Men risikoen ved den model er at oparbejde en ny træghed fra de mange skift og den mistede erfaring.

Det gik langtfra ubemærket hen, da Mette Frederiksen 4. juli præsenterede sit nyoprettede politiske sekretariat i Statsministeriet, en uge efter regeringens ministre blev præsenteret. 

Lars Løkke Rasmussen kaldte det et frontalangreb på den danske forvaltningstradition, Pia Kjærsgaard undrede sig over hvordan Rossen skulle stilles til ansvar, og Jens Rohde udtalte i forbindelse med indkaldelsen til et møde i Folketingets Præsidium, at "vi er nødt til at vide, om vi har fået en ny vicestatsminister eller ej".  

Derfor tog vi her på Altinget initiativ til en debat om det danske embedsværk og dets placering og magt i det danske demokrati. En debat, hvor tidligere departementschefer, politikere og forskere har bidraget med vinkler på den tendens, Rossens ansættelse repræsenterer. Ud af debatten trådte to perspektiver, der på den ene side ikke er uenige med hinanden om, at det politiske niveau har brug for mere styrke, men på den anden er uenige om, hvordan styrken skal komme til udtryk.