SF og Radikale afbøder flere statslige områder fra Wammens sparekniv

I sidste måned opsagde Center for Aktiv Beskæftigelse (CABI) ni medarbejdere. Nu er de blevet tilbudt at få deres job igen.
I aftalen om finansloven mellem SF, Radikale og regeringen er halveringen af centrets bevilling på 20 millioner, som regeringen havde lagt op til, nemlig fjernet.
“Noget af det, der har optaget os særlig meget er, at CABI ikke blev beskåret. De arbejder jo med at få nogle af de unge på kanten af arbejdsmarkedet ind på arbejdsmarkedet,” fortæller den radikale finanslovsordfører Samira Nawa.
Og de ansatte i videnshuset CABI er ikke de eneste, der fredag fik en god nyhed.
I den endelige aftale om finansloven halveres også den besparelse, som regeringen havde lagt op til for Center for Rusmiddelforskning, ligesom den bebudede besparelse på 6,5 millioner kroner for Danmarks Evalueringsinstitut er annulleret.
Og så har partierne arbejdet for, at der ikke skulle fjernes årsværk ude ved nationalparkerne, “som jo ikke bare er noget administrativt personale, men simpelthen dem, der går rundt i gummistøvler derude,” fortæller Samira Nawa.
Regeringen havde med sit finanslovsforslag lagt op til besparelser på ti millioner kroner for nationalparker, mere end 20 procent af deres bevilling.
Administrativ eller ej
Noget af det, der har fyldt i forhandlingerne, er netop karakteren af de opgaver og årsværk, som regeringen har udpeget flere steder, forklarede SF-formand Pia Olsen Dyhr på fredagens doorstep.
"Der skal ikke sidde nogle derude og tro, at det ikke har været en diskussion. Jeg tror, at vi både i SF, men også i Radikale, har været lidt optaget af, hvordan balancerne er i det her, og vi er faktisk lykkedes med at komme frem til noget, hvor vi stadigvæk sparer mere end 1.000 medarbejdere i den statslige administration,” sagde hun.
Der er tale om, at det er nogle besparelser, der annulleres, og der er ikke sat noget andet i stedet for.
Samira Nawa
Finansordfører, Radikale
Samira Nawa fortæller, at Radikale da også står bag ambitionen om at nedlægge 1.000 administrative årsværk på grund af den store stigning, der har været, også i staten.
“Det har sådan set været en fin øvelse, som regeringen har lagt op til. Det er ikke alle steder, vi har været enige i prioriteringen, og det er så lykkedes at afbøde noget af det,” siger hun.
Men er der så andre steder, hvor der i stedet skal nedlægges årsværk?
“Nej, der er tale om, at det er nogle besparelser, der annulleres, og der er ikke sat noget andet i stedet for,” siger Samira Nawa.
Årsagen er, at antallet af nedlæggelser stadig holder sig over de 1.000 årsværk. Der er nu lagt op til at fjerne 1.028 stillinger mod 1.070 stillinger i regeringens finanslovsforslag.
På eksempelvis Beskæftigelsesministeriets område fremgår dog nu som et nyt punkt, at ministeriet skal reducere analyser og kommunikation, men ministeriet skal i alt nu fjerne opgaver, der svarer til 15 årsværk mod 31 i regeringens oplæg til en finanslov.
Tre opgavebortfald er ikke længere at finde på Justitsministeriets område, herunder besparelser på dyrepoliti, men her falder kravet til antal årsværk til gengæld ikke. I stedet skal der ske "tilpasninger" i Direktoratet for Kriminalforsorgen, herunder en organisatorisk ændring og omlægning af sagsfordelingen i staben.
Ikke brug for alternative opgavebortfald
SF’s finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen fortæller, at partiet medtog seks til otte punkter fra regeringens liste over opgavebortfald, som de ønskede at ændre.
“Det var en relativ kort liste, fordi jeg også havde sagt til vores ordførere, at vi er enige i målet om de 1.000 årsværk - eller faktisk ønsker vi at gå længere. Derfor gik vi også til det her med stor seriøsitet og har leveret forslag til alternative steder, hvor der kunne skæres, men det har regeringen så ikke taget imod, fordi vi stadig ligger over målsætningen på de 1.000 årsværk,” siger hun.
Vi har leveret forslag til alternative steder, hvor der kunne skæres, men det har regeringen så ikke taget imod.
Lisbeth Bech-Nielsen
Finansordfører, SF
Hvor har I så peget på, at der kan skæres flere årsværk?
“Vores arbejdsmetode har været at se på, hvor der har været store procentvise stigninger, og hvor vi samtidig ikke har kunnet få forklaret hvorfor, og ministerierne ikke kan pege på nye opgaver, der er kommet til. Noget af stigningen kan jo være reel og legitim, mens det ikke er det andre steder,” siger Lisbeth Bech-Nielsen.
Men kan du komme med konkrete eksempler på myndigheder, hvor I mener, at der kan nedlægges flere stillinger?
“Det vil jeg helst ikke, fordi det er jo også rigtige mennesker, vi ender med at snakke om. Og nu er der stadig et godt stykke over tusind, der ikke skal lave nogle bestemte opgaver. Og det er jo ikke en ringeagtelse af de menneskers arbejde, men vi bliver også nødt til at holde den statslige administration i ave, fordi vi gerne vil have, at dem, der arbejder offentligt, laver noget med mest mulig værdi for borgerne,” siger Lisbeth Bech-Nielsen.
SF havde gerne set en målsætning om at skære 2.000 årsværk væk.
Flere opgavebortfald næste år
Regeringen har tidligere tilkendegivet, at der skal spares yderligere årsværk de efterfølgende år, og efter doorsteppet fangede Altinget Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht for en kommentar.
Hvad er ambitionen fremadrettet?
“Jeg kender ikke det præcise antal for næste år, men det er klart, at det her forpligter vi os til. Det er også klart, at det kommer til at handle om opgavebortfald, og at det optimale vil være, hvis vi kan nedlægge opgaver inden for det statslige, som også frigør ressourcer i kommuner og regioner,” siger Benny Engelbrecht.
Med din erfaring fra denne her proces er det så urealistisk at forestille sig et lignende niveau ved næste års finanslov?
“Nej, det synes jeg ikke er urealistisk, men jeg synes også, at processen meget godt viser, hvor svært det er at være konkret,” siger Benny Engelbrecht.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer


























