Sophie LøhdeSophie Løhde hyrer Ellemanns tidligere særlige rådgiver

Magnus Ulveman er ny særlig rådgiver for indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
Det er ikke en uerfaren herre, trods sin alder på 29 år, der tiltræder i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Han har tidligere været særlig rådgiver for daværende vicestatsminister og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen.
Kommunikationsrådgiver og tidligere særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen Jacob Bruun har tidligere i Altinget kaldt Magnus Ulveman for en "enormt talentfuld politisk kommunikatør."
"Han har allerede en ret bred kommunikationsfaglig baggrund og har vist sig at være enormt skarp på politisk kommunikation," sagde Jacob Bruun.
Magnus Ulveman har også været ansat som mediechef i Dansk Erhverv, ligesom han også har haft ansættelser i Udenrigsministeriet og Fødevareministeriet.
Han har også været presserådgiver i Venstre samt journalist på Berlingske.
Den nye særlige rådgiver er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Sophie Løhde har allerede en særlig rådgiver i form af Thomas Bille Winkel, men efter at regeringen ændrede regler for antallet af særlige rådgiver i november, er det nu muligt for sundhedsministeren at have to rådgivere, da hun sidder i Koordinationsudvalget.
Magnus Ulveman tiltræder mandag.
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
- Rapport: Stor lukkethed præger dansk forsvarspolitik
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager






















