Rørdam-udvalget er blevet bedt om at komme med realistiske forslag til, hvordan de lange sagsbehandlingstider ved domstolene kan gøres kortere både her og nu og med en længere implementeringshorisont.

De meget konstruktive forslag, udvalget er fremkommet med, kan implementeres her og nu, men effektivisering af sagsbehandlingen hos statsadvokaturet vil kræve et nyt udvalg; men det vil være til gavn for både retssystemet og samfundet.

Rørdam-udvalgets første positive forslag er, at alle retssager for psykiske lidelser kan behandles som domsmandssager

Hanne Colding
Pensioneret speciallæge, dr.med. i mikrobiologi og tidligere lektor

Domsmandssager og tilståelsessager
Rørdam-udvalgets første positive forslag er, at alle retssager for psykiske lidelser kan behandles som domsmandssager, fordi foranstaltningsformen er den samme uanset forbrydelsens grovhed. Men udvalget har haft betænkeligheder, fordi grovheden i praksis har vist sig at have betydning for varigheden af foranstaltningerne.

Det bør den imidlertid ikke have, for i følge loven er formålet med foranstaltningen blot at behandle, indtil der ikke er risiko for recidiv af forbrydelsen, og straffelovens paragraf 72 siger direkte, at har man har pligt til at sikre, at en foranstaltning ikke opretholdes i længere tid og i videre omfang end nødvendigt. Så alle retssager for psykiske lidelser bør/kan uden problemer være domsmandssager, så en smidigere sagsbehandling bliver mulig.

Udvalget har også set på muligheden for at anvende tilståelsessager i forbindelse med psykiske lidelser, for det er ikke muligt for tiden på grund af en begrænsning i retsplejeloven fra 1932, der blev indsat med den begrundelse, at den sigtede skulle kunne forstå, hvad sigtelsen gik ud på. Udvalget er nået frem til, at man vil anbefale muligheden for tilståelsessager for psykisk syge, blot man sørger for, at der altid beskikkes en forsvarer.

Det er et rigtigt positivt forslag, ikke mindst fordi det nu er muligt at behandle psykiske lidelser med psykofarmaka, så psykisk syge kan forstå, hvad en sigtelse går ud på. Der medvirker ikke domsmænd ved tilståelsessager, så indførelse af disse vil muliggøre en meget mere smidig sagsbehandling.

Ændring eller ophør af foranstaltninger
Udvalget tager desværre ikke stilling til retssager i forbindelse med ændring eller ophør af foranstaltninger; men ikke mindst der, er der rigelig plads til forbedringer og besparelser, hvad følgende sag viser.

Udvalget tager desværre ikke stilling til retssager i forbindelse med ændring eller ophør af foranstaltninger; men ikke mindst der, er der rigelig plads til forbedringer og besparelser

Hanne Colding
Pensioneret speciallæge, dr.med. i mikrobiologi og tidligere lektor

Den anklagede havde fået en noget kryptisk dom uden fastsættelse af nogen længstetid i institution for personer med vidtgående psykiske handicap (personen er autist), med tilføjelsen, at længstetid for ophold på institutionen blev fastsat til to år. Da de to år næsten var gået, indbragte statsadvokaten sagen for retten med ønske om en forlængelse af længstetid.

Sagen har for nylig været for retten, og da der ikke var ”særlige omstændigheder”, valgte dommeren ikke at forlænge længstetiden, og dermed udløb foranstaltningen. Særlige omstændigheder kan for eksempel være en forværrelse af tilstanden.

Dommeren bemærkede også, at det alvorligste forhold, der ligger til grund for foranstaltningen, er syv år gammel. Alligevel har statsadvokaten anket sagen til landsretten. Det minder om retspsykiatrien, hvor man har sagt, at den var selvrekrutterende, når det var personalets klager, der var årsag til, at patienterne blev fasthold i retspsykiatrien, for Statsadvokaturet holder mennesker med psykiske lidelser fast i foranstaltninger, der skal fornys igen og igen med deltagelse af statsadvokaturet.

Man må nu håbe på og se frem til, at de positive forslag vil blive accepteret fra politisk hold og hurtigt implementeret, og at et nyt udvalg vil se på de meget lange foranstaltninger, der ofte er i strid med loven.