Tålmodig, tillidsfuld og udholdende: Det kræver jobbet som finansminister

Hvem bliver Danmarks kommende finansminister?

Det spørgsmål er blevet flittigt kommenteret og diskuteret, ikke mindst efter Henrik Sass Larsen (S) har meddelt Mette Frederiksen, at han ikke står til rådighed som minister grundet en depression.

Men hvad skal der egentlig til for at blive en god finansminister, og er Finansministeriets styrke blevet et problem?

Det og flere andre spørgsmål har Altinget stillet til de tre tidligere finansministre Bjarne Corydon, Claus Hjort Frederiksen og Mogens Lykketoft.

Man skal være tålmodig, og man skal være udholdende, men man skal også hele tiden have øje for de hensyn, som er langsigtede og går på tværs. 

Bjarne Corydon
Adm. direktør og chefredaktør på Børsen, tidligere finansminister

Se, hvad de svarede, her:

Bjarne Corydon, socialdemokratisk finansminister 03.10.2011-28.06.2015

 
^{Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix}

Hvad vil du pege på som de vigtigste egenskaber, der gør en god finansminister?

"Der skal mange egenskaber til, men jeg tror, det er utroligt vigtigt at have de egenskaber, der gør, at man i rigtig mange sammenhænge er den voksne i lokalet. Det vil sige, at man skal være tålmodig, og man skal være udholdende, men man skal også hele tiden have øje for de hensyn, som er langsigtede og går på tværs. Det vil sige alle de hensyn, som stort set alle andre i lokalet måske godt kunne tænke sig at glemme eller skubbe lidt i baggrunden."

Hvilke egenskaber føler du hjalp dig selv som minister?

"Man skal virkelig have gode nerver. Og det synes jeg selv, at jeg havde. Man skal tage det pres, man er under, med knusende ro. Både indadtil i Finansministeriet, i regeringen og dem, man forhandlede med. Og på alle måder være afklaret med sig selv om ikke at ville lade sig ryste eller skubbe rundt med, men at have en klar ide om, hvad man vil udrette og eksekvere, uanset at man bliver skubbet til og råbt ad. Det tror jeg er virkelig vigtigt."

Oplevede du, at du skulle sætte dig i respekt for at få embedsværket til at trække på samme hammel som dig?

"Overhovedet ikke, det er i høj grad en snak, der udgår fra folk, der ikke rigtig har forstand på det. Finansministeriet var et meget effektivt redskab til at udføre den dagsorden, som jeg satte som finansminister. Man skal åbenlyst ikke ligge i borgerkrig med embedsværket, og hvis det er det, man har lyst til, så får man i hvert fald meget svært ved at få sin regering til at fungere."

Hvordan ser du på Finansministeriets styrke og magt i forhold til andre ministerier?

"Nu har jeg brugt to år af mit liv som partner i McKinsey på at rådgive finansministerier over hele kloden på, hvordan de sætter deres maskiner op, så det fungerer mest muligt effektivt. Og der er én konklusion, der står meget tydeligt tilbage, og det er, at vi har det vel nok mest effektive setup, jeg i hvert fald har set i verden. At man har så central en koordinationsrolle i regeringen, og at man så at sige er ryg mod ryg med Statsministeriet og statsministeren. Det er helt unikt. 
Så jeg vil meget skarpt advare imod, at man piller ved det eller ødelægger det med henblik på personlige politiske ambitioner eller med henblik på smålige magtspil i en regering. Der er vitterligt noget stort på spil her, og måske man skal se det udefra for at forstå det for alvor."

Claus Hjort Frederiksen, Venstres finansminister i perioderne 28.06.2015-28.11.2016 og 07.04.2009-03.10.2011

^{Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix}

Hvad vil du pege på som de vigtigste egenskaber, der gør en god finansminister?

"Jeg tror, det er afgørende, at man opbygger en troværdighed og en tillid hos dem, man skal forhandle med. 
For det første skal skal man have et rimelig solidt forhold til sine ministerkolleger, så det ikke udvikler sig til krige, når man nogle gange tager penge fra ministre, andre gange giver penge.
Den anden ting er, at man også skal opbygge en troværdighed til Folketingets partier, som man skal prøve at lave finanslovsaftaler og andre store aftaler med. En forhandlingssituation er jo den, at dem der sidder ved forhandlingsbordet, altså inklusive finansministeren selv, skal risikere i en forhandling at åbne op for noget, som egentlig ikke er ens egen politik. At nogen tør bede om et notat, som ikke handler om deres principielle politik. 
I de situationer er det helt afgørende, at dem man forhandler med har en tillid til, at man ikke drøner ud og fortæller i pressen, at nu skal I bare høre. Det er den atmosfære, du er nødt til at skabe."

Hvad vil du pege på som et vigtigt politisk håndværk for dig som finansminister?

"Jeg har altid valgt at have en meget åben dialog uden at putte med tingene, og jeg har aldrig prøvet at snyde nogen i en forhandling. 
Når jeg har lavet aftaler, så har jeg læst dem op, nogle gange flere gange fra ende til anden, for at der ikke skal være mislyde bagefter. Så kan folk putte fingeren i vejret, hvis der er noget undervejs, som de ikke er enige i. Det har mange folketingspolitikere trukket på smilebåndet af, men jeg tror, at de fleste anerkender, at det er en fornuftig måde at bruge en ekstra time som finansminister. Det samme har jeg gjort som beskæftigelsesminister og forsvarsminister."

Hvordan ser du på Finansministeriets styrke og magt i forhold til andre ministerier?

"En finansministers opgave er at få det hele til at gå op i en samlet enhed. Det er ikke et hensyn, man som fagministerium har, der kigger man på egne interesser. Derfor er det helt nødvendigt, at der er et stærkt finansministerium. 
Jeg har ikke erfaring for, at Finansministeriet sådan blander sig i, hvilken politik de enkelte ministerier fører. Finansministeriet har synspunkter og politikker, når det kommer til, hvordan man skaffer pengene, og hvor man i givet fald skal spare. Men det er ikke sådan, at man sidder og bestemmer, hvad de andre ministerier så skal gøre. 
Nu har jeg lige lavet et stort forsvarsforlig. Der var Finansministeriets rolle at sikre, at økonomien hænger sammen, men de sidder jo ikke og bestemmer, hvad det er for en kanon, der skal købes, eller hvad det er for en pansret mandskabsvogn, der skal købes. Det er jo helt op til Forsvarsministeriet selv."

Mogens Lykketoft, socialdemokratisk finansminister i perioden 25.01.1993-21.12.2000

^{Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix}

Hvad vil du pege på som de vigtigste egenskaber, der gør en god finansminister?

"Man skal have en formidabel arbejds- og omstillingsevne, fordi man skal forhandle til alle mulige sider samtidigt. Internt i regeringen, med andre partier, kommuner, regioner, faglige organisationer og så videre. Det er en meget varieret arbejdsdag, og det er ét langt forhandlingsforløb.  
Jeg tror, at jeg regnede ud, at jeg havde haft i hvert fald 10.000 møder, da jeg havde været finansminister. Og nogle dage op til 14 forskellige møder, hvor du skal have styr på din egen dagsorden, være velbriefet og gjort dig klart, hvad du skal bruge det til. Men også hvad dagsordenen er for dem, du møder. Og hvordan man kan få fikset det her, så begge parter får noget ud af det. På den måde er det et meget krævende job."

Hvad var din vigtigste lektie som finansminister?

"Det var vel, at det er det sted i systemet, måske lige bortset fra Statsministeriet, hvor man har den største chance for at gøre en forskel. Hvor man virkelig kan påvirke, hvordan samfundet udvikler sig. 
Og at det kræver en betydelig grad af empati i forhold til, hvad andre siger og mener, hvis man skal lykkes med det. Finansministeriets embedsværk tror, at de ved alt. De ved meget, men der ligger utrolig meget viden ude i de enkelte ressortministerier, som man skal have en respekt for, som man skal lytte til og som i virkeligheden kan være afgørende for regeringens overlevelse. For det kan godt være, det lyder for dyrt, men som finansminister skal man også have den politiske rygmarv til at sige, hvad er det, vi er her for, hvad er vigtigt, og hvad kan vi holde for."
 
Oplevede du, at du skulle sætte dig i respekt for at få embedsværket til at trække på samme hammel som dig?

"Jobbet kræver, at man giver klar besked om, hvad embedsværket skal lave. Man skal passe på ikke at lade sig rive med af deres sædvaner, og det kan være svært nok. 
Om du er finansminister eller enhver anden minister, så skal du komme ind med nogle klare forudsætninger om, hvordan du vil forvalte det her. For hvis du ikke beder eller beordrer embedsværket til en retning, så vil der være noget inerti, nogle vaner og nogle holdninger, der bare kører videre."
 
Hvordan ser du på en kommende finansministers opgave i forhold til ministeriet og dets embedsværk?

"Der er et hamrende stort behov for nytænkning i hele brugen af regnemodeller, og forståelsen af, hvor vigtigt miljø og klima er i Finansministeriet. Man er nødt til at lade være med at regne dynamiske effekter af skatteændringer uden at tage hensyn til, at også investeringer i uddannelse, forskning, infrastruktur, klima med videre har dynamiske effekter. 
Der er kommet nogle dimensioner ind her i de sidste tyve år, men den måde at tænke på er helt, helt underbelyst i Finansministeriets måde at arbejde på. Der skal de virkelig til omskoling. Og det bliver en ny finansministers rolle at banke det ind."