Tidligere styrelsesdirektør: Vi var under politisk pres for at godkende vaccinerne hurtigere

Tidligere direktør i Lægemiddelstyrelsen og nu bogaktuelle Thomas Senderovitz ser tilbage på coronakrisen og vaccinekapløbet. Om skrumpende armslængder, EU-bashing og tanker om dansk vaccineproduktion.

Tidligere direktør i Lægemiddelstyrelsen, Thomas Senderovitz, er meget tvivlende omkring planerne om produktion af vacciner i Danmark. 
Tidligere direktør i Lægemiddelstyrelsen, Thomas Senderovitz, er meget tvivlende omkring planerne om produktion af vacciner i Danmark. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

I efteråret 2020 malede Lægemiddelstyrelsens daværende direktør, Thomas Senderovitz, den røde linje op over for sig selv og sine medarbejdere:

”Det vil ikke blive med mig ombord, hvis regeringen og Folketinget beslutter, at Danmark går enegang i EU og nødgodkender corona-vaccinerne.”

Det fortæller Senderovitz, der oplevede et vist pres fra forskellige danske politikeres side for eventuelt at nødautorisere én eller flere vacciner og dermed gå uden om det fælles europæiske lægemiddelagentur, EMA.

”Presset var ikke massivt, men det var der," husker han i dag. Samtidig roser han dog Sundhedsministeriets departement for at have respekt for de faglige råd fra Lægemiddelstyrelsen.

”Det blev jo ikke nødvendigt med en nødautorisation. Med den viden, vi i dag har om for eksempel AstraZeneca-vaccinen, er der nok også en større forståelse for, at det ikke må gå for hurtigt,” siger Thomas Senderovitz.

Fakta

Fem hurtige til Thomas Senderovitz

Hvad kommer du til at savne mindst i dit job som direktør i Lægemiddelstyrelsen?

"Under coronakrisen så var det, at man aldrig havde fri. Taler vi før corona, så kommer jeg ikke til at savne forhindringerne med at arbejde på tværs af ministerområder eller interesseorganisationer. Frygten for at miste magt og indflydelse hindrer ofte de hurtige og oplagte løsninger. Og så kommer jeg heller ikke til at savne den statslige kultur og administrationspraksis. Det var lidt for meget flagellantisk micromanagements-kontrol-kultur til mit temperament."

Offentliggørelsen af dit skifte til Novo Nordisk fik kortvarigt genopblusset debatten om, hvorvidt myndighedschefer skal kunne gå direkte over i virksomheder, som de regulerer. Hvad siger du til kritikken?

"Det er en helt legitim diskussion. Men jeg er af den opfattelse, at der er alt for lidt udveksling af gener mellem industri og myndigheder. Jeg mener selv, at jeg har dokumenteret, at jeg har skabt en god lægemiddelstyrelse. Det kunne jeg ikke have gjort uden at have arbejdet i industrien før."

Hvad siger du til forslaget om karensperioder, så man ikke direkte kan gå fra myndigheder til virksomheder?

"Problemet er, at man så formentlig ikke vil kunne rekruttere kandidater fra det private. Samtidig vil lønudgifterne til cheferne stige. Hvis en offentlig direktør bliver udelukket fra visse job efter sit exit, så vil det jo kræve en større aftrædelsesgodtgørelse, fordi vedkommende skal sikres en indtægt i den periode, karensen virker. Men mit indtryk er, at store aftrædelsesgodtgørelser til offentlige chefer ikke er super populære blandt politikerne."

Hvis du i dag fik tilbudt en AstraZeneca vaccine, ville du så tage imod den?

"Jeg ville sige nej, hvis jeg kunne få en af RNA-vaccinerne tilbudt i løbet af et par uger. Men var der et halvt års ventetid på en anden vaccine, eller hvis jeg pinedød skulle ud at rejse, så ville jeg uden de store betænkeligheder lade mig vaccinere."

Hvad siger du til kritikken af, at danske myndigheder har været for langsomme til at udnytte den kapacitet, der er på vaccine-området i Danmark hos AJ-vaccines (tidligere SSI) og Bavarian Nordic?

"Vi undersøgte mulighederne allerede i 2020 og igen i starten af 2021, da debatten om vaccineproduktion og vacciner i Danmark dukkede op påny. Alle sten er vendt flere gange. Også i forhold til danske bud på en vaccine. Hvis der havde været et lovende potentiale i dem inden for et realistisk tidsrum, så tror jeg også, de store private aktører på vaccineområdet for længst havde indgået et samarbejde med dem."

Den 55-årige lægeuddannede Senderovitz tager imod i sit køkken i Hellerup. Han nyder dét, han savnede allermest i det år, han var direktør under coronakrisen: At have fritid. I dag udkommer hans bog om den periode og om kapløbet om at få udviklet vacciner til at stoppe den virus, der i mere end et år har sat verden i en global undtagelsestilstand.  

”Der var et politisk pres”
I beskrivelsen af den røde linje er vi tilbage i slutningen af 2020.

Corona-epidemiens 2. bølge buldrer i Europa og i Danmark. Antallet af covid-patienter på landets hospitaler i Østdanmark vokser bekymrende.

Nye og mere smitsomme mutationer har sat en ekstra skræk i livet på de fleste. Efterspørgslen på vaccinerne bliver ikke mindre af, at England og USA er længere fremme med godkendelserne end Danmark og EU. Og de to lande kommer først i gang med vaccinationerne. 

”Der var et politisk pres for, at Danmark ligesom England og USA skulle benytte sig af nødautorisationer,” siger Senderovitz.

I dag er det åbenlyst for alle, at armslængden mellem det politiske niveau og de sundhedsfaglige myndigheder blev mindre i løbet af pandemien. Det er blandt andet beskrevet indgående i Grønnegård-udvalgets rapport, der evaluerede første del af coronakrisen.

Armen holdt, men ...
I sin bog noterer Thomas Senderovitz sig også, at armslængden mellem sundhedsmyndighederne blev kortere. Men i sidste ende holdt armen, vurderer han.

”Krisen taget i betragtning, så var det jo forståeligt med et øget pres. Men om det var OK, det ved jeg ikke. Det er ikke uden risiko, når skillelinjerne mellem politik og sundhedsfaglige beslutninger udviskes. Armslængden skal gøres længere igen,” siger Thomas Senderovitz, der ikke vil sige, hvem der konkret pressede på.

”Det synes jeg, at vi skal holde i det lukkede rum, der var. Mit rædselsscenarium var, at hastværk med vaccinegodkendelserne skabte mistillid i befolkningen. Ud over dårlige vacciner risikerede vi, at verdens sundhedsmyndigheder pludselig stod med milliarder af vacciner, som mange ikke ville have,” siger Thomas Senderovitz.

Han kan i disse dage læse om, at andre lande, heriblandt USA, formentlig kan få problemer med at vaccinere sig til den eftertragtede flokimmunitet på grund af vaccineskepsis. 

Han afviser, at han med sin tilgang er for meget læge og embedsmand, der lader relativt sjældne bivirkninger og lange godkendelsesprotokoller trumfe befolkningens fordele af hurtigere adgang til vacciner.

”Var folk døde som fluer af covid-19, så ville jeg bestemt anbefale nødautorisation. Men der var vi ikke,” siger Thomas Senderovitz.

Hvor meget kritik skal man tåle?
Han understreger, at han forlod sit job som direktør efter fem år, fordi han har fået et spændende job i Novo Nordisk.

Opsigelsen er ikke sket i protest, slår han fast. Han henviser også til, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har skrevet et meget fint forord i bogen, der udkommer i dag.

”Jeg har haft et godt samarbejde med Magnus og Sundhedsministeriets departement. Men selvfølgelig har der været lidt uenigheder undervejs. Og nu sidder jeg afslappet her og smiler. Men der har da været en del gange, hvor jeg har været oprevet lige i situationen,” siger Thomas Senderovitz, der som helt vanligt taler med meget lidt plads mellem hvert ord og krydrer sproget med både bandeord og lægetermer. 

”Som styrelsesdirektør så skal man kunne tåle en vis mængde politisk pres, kritik, og at politikere og journalister stiller spørgsmålstegn ved ens beslutninger,” siger Thomas Senderovitz.

Fakta

Om Thomas Senderovitz

Maj 2021
Vicedirektør for Data Science i Novo Nordisk 

2016 – 2021 Direktør i Lægemiddelstyrelsen og medlem af EMAs bestyrelse, formand for de europæiske lægemiddelstyrelsers direktører, medlem af Dataetisk Råd mm.

2014 – 2016 
Koncerndirektør i den globale kontraktforsknigns-virksomhed (CRO) PAREXEL

2011 – 2013 
Koncerndirektør for udvikling og godkendelse i medicinalvirksomheden Grünenthal 

2006 – 2010  
Vicedirektør for Early Development (tidlig udvikling af lægemidler) i UCB 

2002 – 2003  
Medstifter og CEO Oncotac 

1999 – 2006 
Flere lederstillinger, herunder Vice President Clinical Development  i lægemiddelvirksomheden Ferring. 

1998-1999
Klinisk forsker hos Leo Pharma

1992-1997 
Læge på Bispebjerg Hospital 

1992  
Kandidatgrad i medicin fra Københavns Universitet. 

Han har under krisen haft flere møder, hvor også partiledere eller sundhedsordførere deltog.

”Og det er foregået i en god tone. I medierne har samme politikere været noget mere kritiske. Og ved du hvad? Det skal de have lov til," siger Thomas Senderovitz.

EU – bedre end sit rygte omkring vacciner
Kapløbet om at få udviklet og indkøbt vacciner er for Danmarks vedkommende primært foregået på EU-plan. Det danske spor vender vi tilbage til.

EU, materialiseret ved EU-kommissionen, har fået massiv kritik for at arbejde for langsomt med få indkøbt og senere godkendt vacciner til europæerne.

Men krisen har gjort den tidligere lægemiddeldirektør endnu mere sikker i sin sag: Europæisk og globalt samarbejde – ikke national enegang – er vejen frem, når der i fremtiden skal udvikles medicin eller vacciner i en fremtidig sundhedskrise.

”Kritikken af EU-systemet er forfejlet. Selvfølgelig er der ting, man kunne have gjort bedre. Og forløbet bør da også grundigt analyseres og evalueres. Men grundlæggende blev EU-institutionerne kastet ud i en ny opgave med indkøb af vacciner. Det er jo normalt landenes opgave,” siger Thomas Senderovitz.

Han peger på, at man i EU-samarbejdet på sundhedsområdet primært har fælles sygdomsovervågning, medicingodkendelse og bivirkningsovervågning.

Amerikanerne bestilte hurtigt
Men når han mener, at EU i fællesskab har gjort det godt, hvordan forklarer han så, at både England og USA nu har vaccineret langt flere end EU-landene?

”Da amerikanerne i juli 2020 bestilte hundredvis af millioner af vacciner, havde EU endnu ikke formelt fået opgaven. Samtidig så har især amerikanerne brugt langt større milliardløb på, at virksomhederne kunne udbygge produktionskapaciteten. For EU var det svært at købe større ind, da man hurtigt løb tør for penge,” siger Thomas Senderovitz.

Men hvad er så læren?

I bogen opfordrer han til, at EU skeler meget til USA’s sundhedskrise-organisation Barda, der har økonomi og beføjelser til at sikre, at der udvikles og produceres vacciner og medicin ved sundhedskriser. EU’s kommende pendant, som har fået navnet HERA, er på tegnebrættet.

Dansk vaccineproduktion
Med Mette Frederiksens vaccine-tur til Israel og USA’s og Englands hurtigere og større adgang til vacciner er delvis eller komplet vaccineproduktion i Danmark igen kommet på dagsorden.

Den tidligere styrelsesdirektør har ingen kommentarer til Mette Frederiksens Israel-tur og seneste udmelding om dansk vaccineproduktion i 2021.

Han mener dog, at dansk enegang er meget sårbart, også selv om man samarbejder med nogle få andre lande.  

”Så byggeri vi en fabrik til rna-vacciner. Men skal den kun forsyne Danmark? Det er ikke realistisk. Hvor skal vaccinen påfyldes på hætteglas? Hvad sker der, hvis vi mangler råvarer, der skal købes i udlandet? Og måske kræver den næste sundhedskrise en anden vaccine-teknologi end den fabrik, vi bygger. Eller måske er den næste pandemi bakteriebåret, og det er antibiotika vi mangler,” siger Thomas Senderovitz og opsummerer:

”Den grundlæggende lære for mig, at vi skal have et stærkt europæisk samarbejde og kapacitet på dette område. Alt andet er for sårbart. Og faktisk er det ikke nok, at vi kun går sammen på EU-plan.”

Thommas Senderovitz peger på, at man internationalt er nødt til at få skabt en kapacitet til, at man globalt kan sikre nok vacciner og medicin ved sundhedskriser.

”Vi er ikke ude af corona-krisen, før man også har tøjlet corona-epidemien i andre lande og verdensdele som fx Indien og Sydamerika. Ud over, at jeg som læge synes vi har et moralsk ansvar, så risikerer vi nye mutationer og at verdenshandlen kan blive ramt,” siger Thomas Senderovitz.

I forhold til at det både kan være virus eller bakterier, som bliver omdrejningspunktet i den næste pandemi, håber den tidligere lægemiddeldirektør, at verdenssamfundet vil tage fat på at løse det grundlæggende problem, der er med udviklingen af pandemi-vacciner og nye effektive antibiotika.

”Jeg er stor fortaler for, at private virksomheder bidrager til at udvikle og producere medicin. Her virker patentsystemet som en drivkraft til innovation og produktion. Men disse vacciner skal jo først tages i brug, når man kender den nye farlige virus. Og antibiotika skal man bruge mindst muligt af. Det udgør en meget dårlig forretningsmodel,” siger Thomas Senderovitz.

Han håber, at I hvert fald og EU vil gå i front med at udvikle nye betalingsmodeller og aftaler, så virksomhederne får økonomisk incitament til at udvikle medicin og vacciner, der måske først skal bruges i fremtiden og pludseligt i store mængder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Senderovitz

Fhv. direktør, Lægemiddelstyrelsen, medlem, Dataetisk Råd. Chair, Heads of Medicinens Agencies. Medlem Bestyrelsen af EMA (European Medicines Agency)
cand.med. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00