Eksperter har vurderet håndteringen af corona: Her er hovedkonklusionerne

En ekspertgruppe med professor emeritus Jørgen Grønnegaard i spidsen har kulegravet regeringens og sundhedsmyndighedernes håndtering af coronapandemien i foråret.

Arbejdet har mundet ud i en 598 sider lang rapport. Altinget giver et overblik over hovedkonklusionerne. 

Den tidlige krisehåndtering

• Statsministeriet er meget tidligt engageret i håndteringen af covid-19, hvor man allerede i  januar var opmærksom på, at en ”meget risikabel” udvikling kunne være undervejs, står der i rapporten.
  
  
• Statsministerens departementschef, Barbara Bertelsen, udfordrer desuden tidligt sundhedsmyndighedernes mere optimistiske vurdering af situationen. 
  
  
• Regeringen lægger sig derfor også tidligt fast på et såkaldt forsigtighedsprincip, som myndighederne skulle kommunikere ud fra og handle efter, hvis der herskede videnskabelig usikkerhed om den nye virus. Der skulle ageres ud fra ”worst case-scenarier” i forbindelse med opbygning af coronaberedskabet.
  
  
•  Samtidig slår Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, til lyd for et såkaldt proportionalitetsprincip, hvor effektive tiltag i bekæmpelsen af smittespredningen skulle opvejes med konsekvenserne for dele af sundhedsvæsenet og samfundet som helhed. 

Misvisende kommunikation 

• Søren Brostrøm henviste til samme princip inden den første delvise nedlukning 11. marts. Det understreges dog, at Sundhedsstyrelsens manglende støtte til den delvise nedlukning primært kredser om nedlukningen af daginstitutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner. Der var altså ikke en "fundamental" uenighed om, hvorvidt der på dette tidspunkt skal skrues ned for aktiviteten i samfundet.  
  
  
• Men regeringens uenighed med Sundhedsstyrelsen bliver ikke kommunikeret klart til offentligheden på pressemødet, konstateres det. Tværtimod skaber  statsministeren på pressemødet et indtryk af, at  nedlukningen af daginstitutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner sker på myndighedernes anbefaling, lyder det. 
  
  
• Tilsvarende bliver Sundhedsstyrelsens forbehold over for revisionen af epidemiloven ikke tydeligt nok videreformidlet til Folketinget i forbindelse med behandlingen af forslaget til første ændring af epidemiloven den 12. marts 2020, skriver ekspertgruppen. 

Lyttede regeringen til myndighederne?

• Der er adskillige eksempler på, at især Sundhedsstyrelsen over for regeringen og ministrene gør opmærksom på manglende faglig støtte til regeringens tiltag. Og det er helt i overensstemmelse med kravene til den faglige rådgivning af regeringen og ministrene, fastslås det i rapporten.
  
  
• Alligevel er det udredningsgruppens ”klare vurdering”, at regeringen og Statsministeriet både efterspurgte rådgivning fra sundhedsmyndighederne og inddrog rådgivningen i beslutningerne.  Men i begyndelsen af pandemien var regeringen uenig med Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut på ”afgørende punkter”, lyder det.

Blev der handlet rettidigt?

• Statsministeriet er allerede 21. januar 2020 opmærksom på
  den nye sygdom og erkender pandemipotentialet. Det gav mulighed for en tidlig og koordineret indsats. Og Statsministeriet handler med det samme på alvoren ved at bede Sundheds- og Ældreministeriet om at gøre mere,  konstateres det. 
  
  
• Men på  trods af "tilløbet" til en tidlig indsats ender regeringen alligevel med en  "dramatisk redningsaktion" forberedt og udført over få døgn op til nedlukningen 11. marts. Og det rejser spørgsmålet, om de mange henvendelser til Sundheds- og Ældreministeriet var den mest hensigtsmæssige brug af sundhedsmyndighedernes rådgivning og ressourcer, lyder det i rapporten. 
  

Var der fokus på retlige problemstillinger?

• Ekspertgruppen bemærker, at epidemiloven gav vidtrækkende bemyndigelser til særligt sundheds- og ældreministeren. Heriblandt adgang til at fravige anden lovgivning såsom lovbestemte patientrettigheder - og til at foretage "vidtgående indgreb" i borgernes retsforhold og frihedsrettigheder gennem eksempelvis  indgreb i forsamlings- og bevægelsesfriheden. 
  
  
• Embedsværket var opmærksom på en række retlige problemstillinger i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget. Men man havde ikke et særligt fokus på problemstillinger vedrørende retsbeskyttelse og retssikkerhed, og at hjemmelskravet generelt er skærpet, når der er tale om så vidtgående indgreb, som det var tilfældet med ændringen af epidemiloven, lyder konklusionen. 
  
  
• Ekspertgruppen vurderer, at der i rådgivningen af regeringen ikke er fokus på at gøre ministrene opmærksomme på problemstillingerne. Det er dermed også uvist, i hvilket omfang ministre har været vidende om det. 
  
  
• Det fremhæves desuden, at nedlukningen af den offentlige sektors myndigheder og
  institutioner også førte  til en delvis nedlukning af domstolene. Det er på trods af, at domstolene har en grundlovssikret uafængighed, ligesom de administrativt er sikret en form for selvstyre, lyder det.
  
  
• Og det er udredningsgruppens vurdering, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, om meddelelser om nedlukningen sendt til de enkelte retter - som i visse tilfælde indeholder beskeder direkte fra Justitsministeriets departement - harmonerer med domstolenes grundlovssikrede uafængighed.

Fejlvurderede regeringen kapaciteten i sundhedsvæsenet?

• Regeringens vurdering af behovet for covid-19- relateret kapacitet på sygehusene bygger på prognoser fra Statens Serum Institut. En sådan model er nødvendig, idet der er brug for at forudsige et fremtidigt behov og planlægge derefter, understreger ekspertgruppen indledningsvis. 
  
  
• Men der udarbejdes tilsyneladende kun én prognose, og der foretages ikke yderligere analyser. Prognosen er "ovenikøbet baseret på et worst case-scenarie, hvor man ikke efterspørger en vurdering af sandsynligheden for et sådant scenarie," lyder det. 
  
  
• I en efterfølgende vurdering fremstår det "klart uhensigtsmæssigt", at myndighederne lukkede så kraftigt ned for sygehusaktiviteten, konkluderes det. 

Samspillet mellem regeringen og Folketinget

• Hastelovgivningen i forbindelse med epidemiloven betød, at Folketinget og specielt partiernes udvalgsmedlemmer samt ordførere fik begrænset tid til at sætte sig ind i forslaget og vurdere det grundlag, som det bygger på såvel som dets forventede konsekvenser. Folketingets arbejdsvilkår blev forringet "i væsentligt omfang", lyder det. 
  
  
• Derudover er det  "iøjnefaldende", at Folketingets corona-følgegruppes mandat ikke er præcist formuleret. Der er nemlig ikke  fastlagt præcise, skriftlige procedurer for dens arbejde og for samspillet med ministeren, skriver ekspertgruppen. Og den "adskiller sig dermed fra Folketingets stående udvalg, som arbejder på grundlag af et sæt faste procedureregler."