Ugens embedsmand: Louise Gertrud Michaëlis får knopper af 'problemdumping'

Ved at bruge længere tid på at lytte til de forskellige synspunkter og argumenter, bliver det lettere at inddrage alle i løsningen.

Louise Gertrud Michaëlis
Kontorchef i Udlændinge- og Integrationsministeriets Ministersekretariatet

Hvilken opgave tager mest af din tid i øjeblikket?
Folketinget er netop åbnet, så der er igen kog på alle kedler i ministersekretariatet. Ministerkalenderen er atter fyldt af blandt andet spørgetid, samråd og lovbehandlinger. Udlændinge- og Integrationsministeriet har nogle rigtig spændende lovforslag på lovprogrammet i år, blandt andet et lovforslag om en ny hjemrejselov, som skal give vores nye Hjemrejsestyrelse nogle flere værktøjer at arbejde med. Det bliver rigtigt spændende at følge. Derudover er efteråret i år virkelig anderledes, da coronaen igen har fået tag i Danmark. Det kræver både et velvilligt skype-link, omstillingsparate medarbejdere og heftig brug af telefonen at få det hele til at gå op i en højere enhed.

Hvad ved dine kollegaer ikke om dig?  
Jeg tror egentlig ikke, at der er så meget, som mine kollegaer ikke ved om mig. Vi lægger rigtig mange timer på vores arbejde. Det giver kun værdi, hvis vi engagerer os, hvis vi giver noget af os selv, og hvis vi er os selv. Det betyder meget for mig, at kulturen i kontoret bærer præg af dette. Der skal være tilpas højt til loftet, så der både kan bandes og jubles alt efter begivenheden.
Når det så er sagt, så vil jeg godt bekende, at jeg har set rigtig mange afsnit af 'De unge mødre', jeg kan virkelig ikke lide vandmelon og har aldrig i mit liv drukket en kop kaffe. Det sidste ved de godt, men de glemmer det virkelig tit.

Hvordan kobler du af i en travl hverdag? 
I hverdagene er der ikke altid tid til den helt store afkobling. Jeg prøver at prioritere at høre et afsnit af en podcast eller se et afsnit af en serie, inden jeg går i seng. Det er en god måde at få tankerne ledt over på noget andet end arbejde. Til gengæld er weekenderne næsten hellige. Vi har en gammel gård på Bornholm sammen med et vennepar. Det øjeblik vi kører af færgen, så sker der noget i kroppen. Man skifter gear og får lyst til at grave i jorden, gå ved stranden og løbe i skoven. Vi har tit besøg af familie og venner, når vi er derovre. Det er en fed måde at være sammen på. Det giver energi på lang sigt.