I besvarelsen svares endvidere på FIU54 og FIU55 (L 241) af 13. september 2018.

Med udgangspunkt i Finansministeriet metode er C 2 -kvoteprisen hidtil blevet beregnet ud fra de aktuelle priser for C 2 -kvoter i EU fremskrevet med skøn for virksomhedernes diskonteringsrente.

Fremskrivningsmetoden skal ses i sammenhæng med, at der ud fra en økonomisk betragtning kan argumenteres for, at prisen på C 2 -kvoterne i udgangspunktet vil stige med virksomhedernes finansieringsomkostninger. Det skyldes, at virksomhederne kan købe kvoter i én periode og benytte kvoterne i de efterfølgende perioder, hvorfor den forventede stigning i prisen på kvoterne må svare til virksomhedernes tilbagediskonteringsrente. Hvis prisen eksempelvis forventes at stige med mere end renteniveauet, vil virksomhederne kunne opkøbe kvoter nu til senere brug. Diskonteringsrenten fastlægges på baggrund af renten for den 10-årige tyske statsobligation plus en risikopræmie på 3,5 pct.

Den konkrete C 2 -kvoteprisfremskrivning beregnes af Energistyrelsen, som herefter bl.a. anvendes i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets budgettering af provenu fra salg af C 2 -kvoter på finansloven. I budgetteringen indgår også Energistyrelsens skøn for antallet af auktionerede kvoter, hvorfra en andel af provenuet tilfalder den danske statskasse. Danmarks provenuandel fastlægges pba. af en fast fordelingsnøgle for EU’s medlemsstater.

Ved seneste opdatering af kvoteprisen i april 2018 har Energistyrelsen taget udgangspunkt i et gennemsnit af prisen i 2017, som derefter fremskrives med virk somhedernes diskonteringsrente. I finanslovforslaget for 2019 skønnes C 2 kvoteprisen at udgøre ca. 47 kr./ton ca. (6 euro/ton) i 2019.

Kvoteprisen har vist stigende tendens i 2018, dog faldende pris siden starten af oktober, jf. figur 1.

Metoden for fremskrivningen er fastlagt inden reformen af kvotehandelssystemet, der blev endelig tiltrådt i starten af 2018.

Figur 1 Udvikling i kvoteprisen i fase 2 af kvotehandelssystemet 2013-2018 , løbende priser €/tCO2 30 25 €/tCO2 30 25 20 15 10 5 2013 20 15 10 5 2018 Kilde: EEX ( Emission Spot Primary Market Auction Report 2013-2017 og EUA Primary Market Auction Report 2018) af 1. november 2018.

I de kommende år introduceres en række forskellige mekanismer i kvotehandelssystemet bl.a. som følge aftalen om rammerne for kvotehandelssystemet fra 2021 til 2030 af november 2017. Derudover er dynamikkerne i systemet over en årrække blevet ændret. Stigningen i CO2-kvoteprisen i 2018 vurderes dels at kunne tilskrives reformen af kvotehandelssystemet og dels at kunne tilskrives en midlertidig markedsreaktion. Det er således vanskeligt at vurdere i hvilken grad stigningen i kvoteprisen i løbet af 2018 afspejler en permanent effekt. Det skal også ses i lyset af, at de nye dynamikker, der introduceres med aftalen fra november 2017, først får reel virkning fra 2019 og 2023 og frem.

Som følge af at aftalen om kvotehandelssystemet fra november 2017 vurderes at have medført en stigende kvotepris gennem 2018, har Finansministeriet opdateret metoden og skønnene for C 2 -kvoteprisen. Opdateringen har også medført en tilsvarende opdatering i Energistyrelsen Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, oktober 2018.

Konkret skønnes en C 2 -kvotepris på ca.

119 kr./ton i 2019 (ca. 16 €/ton) 2018-priser). Det opdaterede skøn for C 2 kvoteprisen er ligeledes blevet indarbejdet i opgørelsen af de skønnede indtægter for salg af CO2-kvoter på finansloven for 2019 og Økonomisk Redegørelse, december 2018.

Den skønnede CO2-kvotepris er fastlagt ud fra en skønnet effekt af de nye rammer for kvotehandelssystemet. Der er søgt taget højde for, at dele af stigningen i 2018 kan skyldes en midlertidig markedsreaktion, således at det alene er den struk turelle virkning af reformen af kvotesystemet, som afspejles i skønnet over den fremtidige kvotepris. Den hidtidige fremskrivningsmetode, hvor priser for C 2 kvoter stiger med virksomhedernes diskonteringsrente er fastholdt. Det bemærkes, at skønnene for C 2 -kvoteprisen er forbundet med betydelig usikkerhed.

Der er endvidere spurgt til den gennemsnitlige markedspris i DKK for C 2 kvoter i 2018 per 1. maj samt konsekvenserne for FFL19 såfremt denne kvotepris var anvendt.

Det er i besvarelsen lagt til grund, at der spørges til markedsprisen på C 2 -kvoter for stationære anlæg omfattet af EU’s kvotehandelssystem. Der er taget udgangspunkt spotprisen på den europæiske børs European Energy Exchange (EEX).

Den gennemsnitlige markedspris i 2018 pr. maj udgør således ca. 79 kr./ton (ca.

11 €/ton).

Såfremt C 2 -kvoteprisen var fremskrevet med udgangspunkt i den gennemsnitlige pris for de første fem måneder af 2018 i stedet for gennemsnittet af 2017, ville skønnene for indtægterne fra salg af C 2 -kvoter således have været højere end det budgetterede på finanslovforslaget for 2019.

Det bemærkes hertil, at med den udvikling i C 2 -kvoteprisen, der har været gennem 2018, vil skøn, hvor udgangspunktet løbende ændres, medføre, at C 2 kvoteprisen i stor grad afhænger af, hvilket konkret udgangspunkt, der anvendes.

Skønnene ville samtidig være følsomme overfor midlertidige prisudsving og ændringer i europæiske og internationale energimarkeder. Skønnet for kvoteprisen i 2019 ville således variere betydeligt afhængigt af, om der blev anvendt gennemsnit af seneste uge, måned, kvartal, år mv.