Ny debat: COP23 er ovre – hvad nu?

DEBAT: Endnu et klimatopmøde er ovre, men kan vi bruge dem til noget? Hvem skal nu gå foran i klimakampen, og hvad skal på dagsordenen de kommende år? Det spørger Altinget om i en ny debat.

Af Signe Løntoft
Fagdebatredaktør

Rio-konferencen, Kyoto-protokollen og Paris-aftalen.

Vi kender stednavnene for flere af den internationale klimakamps destinationer, men hvad betyder klimatopmøderne egentlig? Og hvor skal vi hen nu, hvor euforien ovenpå Paris-aftalen fra 2015 er afløst af skuffelse, efter at Trump i juni trak USA ud af aftalen?

Det spørger Altinget om i en ny debat.

COP23 handlede om teknikaliteter
FN's årlige klimakonferencer - 'Conferences of the Parties (COP)' - har fundet sted siden 1995, men betydningen for klimaet er omdiskuteret. For to år siden kom gennembrudet med COP21 i Paris, hvor de 196 medlemslande i FN’s klimakonvention (UNFCCC) indgik en juridisk bindende klimaaftale med forholdsvist ambitiøse reduktionsmål for drivhusgasser.

Paris-aftalen førte til kortvarig optimisme i klimakredse, men efter USA's præsident Donald Trump i sommer meddelte, at han ville "genoprette amerikansk suverænitet" ved at forlade aftalen, var glæden afløst af desillusion og forvirring.

Det prægede debatten op til det nyligt overståede COP23 i Bonn, men ellers handlede årets topmøde mest om teknikaliteter omkring implementeringen af Paris-aftalen, fortalte Danmarks klimachefforhandler Anette Ejersted til Altinget for et par uger siden.

Kritik fra danske græsrødder
Ifølge Anette Ejersted var der på årets topmøde i særlig grad fokus på handling her og nu på grund af det forgangne års voldsomme vejrfænomener. 

Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, pegede på behovet for øget fokus på klimafinansiering til udviklingslandenes klimaindsats:

"Der er brug for konkret støtte for at hjælpe ulandene med både klimatilpasning og grøn omstilling. Men desværre blev vigtige beslutninger om klimapengene skubbet videre til kommende klimamøder," udtalte han i kølvandet på topmødet – og erklærede sig utilfreds med resultaterne.

Hvad gør vi nu?
Blandt både græsrødder og klimalobbyister ses der nu frem mod næste års COP24-klimatopmøde i Polen. COP24 bliver anset for afgørende, for det er her, mange af de vigtige dele af Paris-aftalen skal vedtages.

Her ved årsskiftet benytter Altinget: Energi og Klima lejligheden til at bede et nyt hold debattører kigge op fra rapporterne og forholde sig til den internationale klimakamp anno 2017. Hvad betyder klimatopmøderne – og vil de få større eller mindre betydning fremover? Hvad skal vi fokusere på i de kommende år, og hvilke dilemmaer står klimadagsordenen overfor? Hvem går foran lige nu, og hvem glimrer ved sit fravær? 

Alt det giver en række politikere og klimaaktører deres bud på.

Mød panelet her (opdateres løbende):

 

Lars Christian Lilleholt

Lars Chr. Lilleholt (V)
Energi-, forsynings- og klimaminister. Medlem af Folketinget for Venstre. Medlem af bestyrelsen for Odense Energi Holding fra 2002, af Fynsværkets bestyrelse og repræsentantskab 1998-2001 og af repræsentantskabet for Naturgas Fyn fra 1994. Tidligere journalist.

 

Connie Hedegaard

Connie Hedegaard (K)
Formand for den internationale miljøfond, KR Foundation, og tidligere medlem af Folketinget for Konservative. Miljøminister i perioden 2004-2007 i regeringen Anders Fogh Rasmussen og herefter klima- og energiminister frem til 2009. EU-kommissær for klima fra 2009-2014.

 

Maria Skipper Schwenn

Maria Skipper Schwenn
Direktør i Danske Rederier, hvor hun leder afdelingen for Sikkerhed, Miljø og Maritim Forskning. Maria Skipper er uddannet cand.scient.pol og MA i European Politics and Administration, Europakollegiet. Har gennem otte år arbejdet med blandt andet klimapolitik for dansk skibsfart.

 

Jarl Krausing

Jarl Krausing
International chef i den grønne tænketank Concito. Jarl Krausing er uddannet cand.scient.pol og har beskæftiget sig med miljø, energi, klima og klimafinansiering igennem hele sin karriere.

 

Troels Ranis

Troels Ranis
Branchedirektør med ansvar for energi- og klimaområdet i Dansk Industri, hvor han blandt andet beskæftiger sig med regulering af energisektoren, energibeskatning samt generel energi- og klimapolitik. Troels Ranis har tidligere været ansat i Dansk Energi, Videnskabsministeriet og Erhvervsministeriet.

 

Marit-Solveig Seidenkrantz

Marit-Solveig Seidenkrantz
Professor i ved Institut for Geoscience, Aarhus Universitet. Forsker i jordens klimasystem og de processer, der styrer klimaets udvikling, med særligt fokus på havets rolle. Uddannet cand.scient. i geologi og har en ph.d.-grad i maringeologi og mikropalæontologi.

 

 

Ingrid Reumert
Vice President for Kommunikation, Public Affairs & Bæredygtighed samt ansvarlig for videnscenter for dagslys, energi og indeklima i VELUX Gruppen. Uddannet cand. Scient pol og tidligere Direktør for external affairs i teknologivirksomheden Terma, samt ansat som rådgiver i Europa-Parlamentet og på Christiansborg.

Forrige artikel Concito: EU og Kina skal stå sammen om globalt klimalederskab Concito: EU og Kina skal stå sammen om globalt klimalederskab Næste artikel CARE: Danmarks grønne førertrøje har fået nogle grimme pletter CARE: Danmarks grønne førertrøje har fået nogle grimme pletter
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.