Analyse af 
Christoffer Lund-Hansen
Andreas Arp

Det betyder SSI's vurdering for minkavlernes fremtid

Statens Serum Institut vurderer, at smittede mink udgør en begrænset risiko for folkesundheden. Men hvad betyder den risikovurdering for minkerhvervets fremtid? Altinget har samlet svar på fem centrale spørgsmål om det videre forløb i det politiske spil om, hvorvidt minkavl igen må tillades i Danmark. 

Siden november 2020 har det været slut med minkavl i Danmark. Arkivfoto. 
Siden november 2020 har det været slut med minkavl i Danmark. Arkivfoto.  Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Christoffer Lund-Hansen Andreas Arp
Læs også

1. Hvorfor er der kommet to forskellige rapporter om minkerhvervets fremtid?

Regeringen har bedt både SSI og Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET) om at vurdere mulighederne for at have mink i Danmark.

SSI har fået til opgave at vurdere risikoen for den humane folkesundhed, mens veterinæreksperterne fra DK-VET har set på relevante smitteforebyggende foranstaltninger, hvis man beslutter sig for at genoptage minkavlen.

Formålet med rapporterne er at skabe et beslutningsgrundlag for politikerne, der i løbet af 2022 skal tage stilling til, hvorvidt det nuværende forbud mod minkavl, der gælder frem til nytår, skal løbe ud eller forlænges.

Et lignende forløb fandt sted i 2021, hvor SSI vurderede, at der for mennesker fortsat ville være en sundhedsrisiko af ”ukendt størrelse” ved at have mink i Danmark i 2022.

Det førte til, at et flertal i Folketinget besluttede at forlænge det midlertidige forbud, som blev indført i slutningen af 2020. Regeringen måtte dog i samme ombæring lægge øre til hård kritik fra oppositionen, efter at det kom frem, at forskerne i DK-VET i processen først blev bedt om at se på mulighederne for at holde mink, men siden fik en kontraordre fra Fødevarestyrelsen om at udskyde undersøgelsen.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har siden forsvaret sig med, at det var embedsmændene, der lukkede ned for undersøgelsen – ikke ham eller regeringen.

Når DK-VET denne gang også har bidraget med en rapport, er det derfor både for at få forskernes faglige input, men formentlig også for at imødekomme den kritik, der blev rejst i efteråret.

2. Hvad er hovedpointerne i rapporterne?

SSI vurderer i sin seneste rapport, at eventuel smitte med corona blandt mink vil have en ”begrænset” risiko for folkesundheden.

Seruminstituttet forklarer den nye vurdering med, at der med antallet af vaccinationer og infektioner i befolkningen forventes en høj beskyttelse mod alvorlig sygdom, og at der i 2023 vil være væsentligt færre minkbesætninger end i 2020.

Eksperterne tilføjer desuden, at der er ”lav” sandsynlighed for, at der opstår en ny bekymrende virusvariant i danske minkbesætninger.

Sandsynligheden for dette er endda ”betydeligt mindre” end sandsynligheden for, at bekymrende varianter opstår blandt verdens 7,9 milliarder mennesker, lyder det.

Risikoen for smittespredning hos mink kan derudover reduceres yderligere ved at tage nogle af de smitteforebyggende tiltag i brug, som DK-VET har undersøgt.

Forskerne peger i deres rapport på, at smitten blandt andet kan forebygges med lukkede haller og større afstand mellem burene.  

De vurderer desuden, at det er ”sandsynligt”, at spredningen af corona blandt mellem mink vil kunne reduceres, hvis minkene vaccineres.

Den vurdering bygger dog på en ”moderat” usikkerhed, da der er begrænsede forsøg og erfaringer med vacciner i mink, understreger DK-VET.

Læs mere om rapporten her.

3. Hvordan er positionerne i Folketinget – hvilke partier går ind for minkavl i Danmark og hvilke ønsker et forbud?

Folketinget er splittet i flere grupperinger. 

To af regeringens støttepartier - SF og Enhedslisten - kræver, at det midlertidige forbud mod minkavl i Danmark gøres permanent af dyrevelfærdsmæssige årsager. 

"Det hører fortiden til at putte dyr ind i bittesmå bure for at opdrætte dem til pelsavl, og derfor er det oplagt, at man lukker industrien ned nu,” lød det eksempelvis fra SF’s fødevare- og dyrevelfærdsordfører, Carl Valentin, til Altinget i slutningen marts. 

De blå partier - anført af Venstre og Konservative - mener omvendt, at forbuddet mod minkavl skal ophæves.

“Det burde allerede været blevet ophævet. Corona er ikke længere en samfundskritisk sygdom, og når der er efterspørgsel efter minkpels i verden, vil det være ærgerligt, hvis ikke den danske branche får lov at starte op igen,” sagde Konservatives fødevareordfører, Per Larsen, til Altinget i marts.

Radikale har endnu ikke givet sin holdning til minkerhvervets fremtid til kende.

4. Hvordan spiller rapporterne ind i selve minksagen?

Rapporterne spiller ingen rolle i den del af minksagen, der omhandler regeringens beslutning om at aflive alle mink i efteråret 2020.

De bliver dog afgørende for den principielle beslutning om, hvorvidt minkavl i fremtiden skal være tilladt i Danmark.

Partierne - med undtagelse af Radikale, der ikke har taget stilling - står stejlt på deres respektive synspunkter, og derfor ændrer rapporterne ikke på stillingerne på den politiske slagmark om minkerhvervets fremtid.

Faktum er fortsat, at blot 15 ud af 1.243 minkavlere har søgt om dvalekompensation og dermed tilkendegivet, at de overvejer at genoptage erhvervet.

Det svarer til blot én procent af, hvordan minkerhvervet så ud før tvangsnedlukningen. 

Derfor er dansk minkavl - som vi kender det - de facto fortid, uanset om faget gøres lovligt igen eller ej. 

Det er stadig den politiske virkelighed.  

Men der skal træffes en beslutning om, hvorvidt de 15 minkavlere, der ønsker at have muligheden for at genoptage erhvervet, skal have den chance.

Her skal regeringen balancere hensynet til støttepartierne samtidig med, at man skal fremstå som en troværdig aftalepartner, for oppositionspartierne som var til at indgå aftalen om, at minkerhvervet igen kan genopstå, hvis det er sundhedsmæssigt forsvarligt. 

Regeringen har forsøgt at navigere i det farvand ved at skubbe ekspertvurderingerne foran sig. 

Nu foreligger resultatet.

Tiden er inde til, at regeringen skal rive plasteret af på den ene eller anden måde og beslutte, hvilken del af Folketinget det bedst kan betale sig at lægge sig ud med.

Læs også

5. Hvad forventes regeringen at gøre nu?

Regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen har gentagne gange gjort det klart, at den vil tillade minkavl igen, hvis det er sundhedsmæssigt forsvarligt.

"Den eneste grund til, at der er et midlertidigt forbud mod produktion af mink i Danmark er af hensyn til folkesundheden. Der er ikke andre elementer, der indgår i det. Så når vi tager stilling - på fornyet grundlag - fra regeringens side til det her spørgsmål, så er det et folkesundhedsspørgsmål og ikke alle mulige andre aspekter," meddelte statsministeren marts

Selvom den overordnede konklusion i SSI's risikovurdering er, at smittede mink udgør en begrænset risiko for folkesundheden, betyder det ikke, at regeringen bare genåbner erhvervet.

Tirsdag ville Rasmus Prehn ikke forholde sig til, hvad SSI's konklusioner betyder for regeringens holdning til sagen. 

"En mulig genåbning af minkerhvervet er en stor beslutning – både for folkesundheden og erhvervet. Det vil derfor være useriøst af mig at drage konklusioner allerede nu," lød det i en skriftlig kommentar fra ministeren til TV2

Ifølge Altingets oplysninger diskuterer en bred kreds af Folketingets partier risikovurderingen fra SSI onsdag formiddag. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion