Kampen om minkavlernes fremtid er reduceret til symbolpolitik

Støttepartierne har fået, hvad de ville

For støttepartierne SF og Enhedslisten har det i mange år været et politisk mål at forbyde minkavl permanent.

Af hensyn til miljøpåvirkningen og risikoen for folkesundheden – men i særlig grad også af hensyn til dyrevelfærden på farmene, som Det Dyreetiske Råd har stemplet som “ikke acceptabel”.

Når alle dyrene er væk, og kun en lille gruppe avlere har ambitioner om at starte op igen, finder partierne det derfor også endnu mere kritisabelt, hvis der gives grønt lys til at starte forfra.

Af samme grund øger støttepartierne nu også presset på regeringen for at gøre forbuddet permanent.

Med udgangspunkt i substansen kan man spørge sig selv hvorfor?

Danmark har i årevis været én af verdens største minkproducenter, og hvis forbuddet ophæves, vil der højst være 13 avlere tilbage.

Skal man tage dommen fra minkavlernes egen formand, Tage Pedersen, for gode varer, bliver det formentlig også så svært for de tilbageværende avlere at starte op igen, at erhvervet aldrig vil genopstå - og måske vil de sidste 13 derfor også lukke ned inden for en overskuelig fremtid, hvis de da overhovedet kommer i gang.

I så fald har støttepartierne allerede fået det, som de har skreget på i årevis.

Svaret fra partierne er, at et permanent forbud vil kunne sende et vigtigt “signal” til omverdenen om, at pelsavl hører fortiden til.

Dertil er sagen “principiel” i et dyrevelfærdsperspektiv, lyder det.

"Vi ville heller ikke acceptere, hvis der var nogle steder, hvor man gerne måtte bruge spanskrør i skolen,” som Enhedslistens Søren Egge Rasmussen fik sagt det til Altinget.

Blå partiers argumenter er væk

For de blå partier har argumenterne for at avle mink i Danmark i årevis været de mange arbejdspladser, eksportindtægterne og historien om et stolt erhverv, der for manges vedkommende er givet videre gennem mange generationer.

Dyrevelfærden har tilmed været bedre end i andre lande, har det ofte lydt fra partier som Venstre og Konservative.

Nu er erhvervet – og dermed også argumenterne om arbejdspladser, økonomi og sammenhængskraft - væk. Og selv hvis det genopstår, vil det langt fra være i en skala, der kommer til at gøre en forskel.

Så hvorfor sætte så meget politisk kapital ind på at kæmpe for højst 13 danskeres ret til at avle mink?

Svaret er det samme som hos støttepartierne.

“Der er noget principielt i det,” lyder det fra Venstre, mens også Konservative kalder det en “principiel diskussion”.

Både fordi regeringen i en aftale har forpligtet sig på, at minkavl igen skal være muligt, når sundhedsrisikoen er væk.

Men også fordi det er liberalt hjerteblod, at erhverv ikke forbydes.

Regeringen tøver

I regeringen har man omvendt svært ved at finde ud af, hvilket ben man skal stå på.

Især fordi historien om, hvordan minkene blev krævet aflivet uden lovhjemmel, stadig martrer statsminister Mette Frederiksen (S) og regeringen, hvis rolle i sagen inden længe vil blive afgjort af Minkkommissionen.

Regeringen har derfor heller ingen som helst interesse i at puste til nogle af de konspirationer og narrativer, der har vokset sig store siden november 2020.

Senest blev det illustreret, da fødevareminister Rasmus Prehn (S) i et svar til Folketinget tidligere på året fik åbnet for, at hensynet til dyrevelfærd også kunne indgå i drøftelserne om erhvervets fremtid.

Venstre var hurtigt på pletten med en melding om, at det nu måtte stå klart, at regeringen fra starten ønskede om få lukket dansk minkavl.

Siden har først Rasmus Prehn selv og senere Mette Frederiksen korrigeret og forklaret, at erhvervet kan få lov at åbne, hvis det vurderes at være sundhedsmæssigt forsvarligt.

Dyrevelfærd vil på ingen måde blive en faktor, må man nu forstå.

Eksemplet viser, at sagen om minkerhvervets fremtid er lige så strategisk for regeringen, som den er principiel for de andre partier.

Her spiller det heller ingen rolle, at det drejer sig om blot 13 minkavlere.

Ophæver man forbuddet, holder man en aftale og viser sig som en troværdig aftalepartner og et seriøst regeringsparti.

Derudover vil man have ammunition til at modbevise narrativet om, at regeringen altid har været modstandere af minkavl, og man vil ikke mindst kunne afvise, at man i november 2020 lukkede erhvervet ned.

Det har bare ligget i dvale, vil regeringen kunne sige og pege på de 13 minkavlere.

På den anden side vil regeringen med et permanent forbud undgå massiv kritik fra sine støttepartier.

Samtidig slipper man for flere billeder og historier fra og om danske minkfarme, der blot vil tilføje flere kapitler til en sag, som regeringen formentlig gerne vil lægge bag sig hurtigst muligt. 

Symbolpolitik

Derfor er det også svært at gætte på, hvor det lander.

I 2021 blev forbuddet forlænget med et år, fordi Statens Serum Institut (SSI) vurderede, at der var en risiko af “ukendt størrelse” for folkesundheden forbundet med at have mink i Danmark.

Regeringen og partierne sidder i disse uger og afventer et nyt notat fra SSI. Og det kan blive afgørende.

Når regeringen har gjort det klart, at hensynet til folkesundheden bliver afgørende, kan man således forvente, at den kommer til at læne sig markant op ad eksperternes vurdering.

Analysen i regeringen er, at man på den måde vil kunne undgå at tage mere principielt stilling til dansk minkavl og dermed heller ikke bliver sårbar over for kritik.

Man vil for alt i verden ikke puste yderligere til ilden - tværtimod skal luften gerne trækkes så meget ud af debatten som muligt.

Her er det værd at hæfte sig ved, at dvaleordningen ikke kan forlænges, hvis regeringen skulle vælge en tredje vej og forlænge det midlertidige forbud med endnu et år.

Sker det, kan sagen løse sig selv for regeringen, men det vil sandsynligvis skabe voldsom opstandelse i oppositionen, hvis afgørelsen trækkes yderligere i langdrag.

Derfor er der lagt op til, at regeringen skal rive plasteret af på den ene eller anden måde, når vurderingen fra SSI er klar.

Regeringen skal blot beslutte, hvilken side af Folketinget det vil være værst at få på nakken.

Sandheden er dog, at regeringens beslutning stort set ikke kommer til at gøre en forskel.

Dansk minkavl, som vi kender det, er fortid, hvad end de 13 avlere får lov til at holde mink eller ej. 

Der findes et andet ord for politik, der tager udgangspunkt i principper og ser bort fra substansen; Symbolpolitik.