Alternativet: Industriparkerne skal være ikke kun være grønne i navn, men i praksis

Regeringen har udpeget 11 nye industriparker. Det er et markant skridt, som kan få stor betydning for Danmarks grønne omstilling og for fremtidens arbejdspladser.
Og grundlæggende er det et skridt, Alternativet gerne ser lykkes.
For vi har brug for, at Danmark igen bliver et land, hvor vi producerer ting – men på en ny måde.
Et land, hvor produktion og bæredygtighed ikke står i modsætning til hinanden, men bliver to sider af samme sag.
At der nu satses på grønne industrier som Power-to-X, biosolutions, life science og maritim teknologi giver sådan set mening. Det bygger videre på vores styrker.
Og at man spreder parkernes placering ud over hele landet – fra Aalborg til Kalundborg – er også klogt. Grøn omstilling må ikke blive et storbyprojekt. Den skal skabe udvikling i hele Danmark.
Men for at de nye industriparker virkelig kan blive et forbillede, skal vi sikre, at de ikke kun bliver grønne i navnet, men i praksis.
Ægte grønne industriparker
Alternativet foreslår derfor, at regeringen indfører et Grønt Industripark-certifikat – et uafhængigt kvalitetsstempel, der stiller krav til både miljø, klima og lokal forankring.
Et sådant certifikat kunne bygge på tre ben:
- Natur og klima: Skærpede krav til energieffektivitet, vandgenbrug, spildevandshåndtering og naturbeskyttelse.
- Cirkularitet og samarbejde: Pligt til at dele overskudsvarme, genbruge ressourcer og tænke cirkulært på tværs af virksomhederne.
- Lokal inddragelse: Borgerpaneler og partnerskaber med lokale virksomheder, så udviklingen sker i dialog og skaber reel lokal værdi.
Med et sådant kvalitetsstempel kan Danmark blive det første land i Europa, der systematisk forbinder industriel udvikling med miljøhensyn og demokrati.
Vi har set for mange eksempler på, at store projekter bliver trukket ned over hovedet på lokale samfund, hvorefter man undrer sig over modstanden.
Karin Liltorp
Erhvervsordfører, Alternativet
Det vil give troværdighed – både nationalt og internationalt – og sikre, at grøn industri faktisk er grøn.
For grøn industri er kun grøn, hvis den drives på naturens præmisser. Hvis de nye industriparker skal blive et symbol på fremtidens Danmark, skal de ikke bare bygges hurtigt – de skal bygges rigtigt.
Det kræver, at miljøstandarderne bliver skærpet, ikke udvandet.
At biodiversitet, vandmiljø, spildevand og energiforbrug tænkes ind fra starten – ikke først bagefter, når gravemaskinerne allerede står klar.
Og det kræver, at de mennesker, der bor i områderne, bliver hørt. Ikke bare informeret, men inddraget.
Vi har set for mange eksempler på, at store projekter bliver trukket ned over hovedet på lokale samfund, hvorefter man undrer sig over modstanden.
Tillid som fundament
Hvis de her industriparker skal skabe varig værdi, skal de bygge på tillid. Tillid kræver åbenhed, medindflydelse og ærlig dialog. Derfor bør staten og kommunerne stille krav om reel lokal forankring:
- At lokale virksomheder bliver en del af værdikæden.
- At lokale borgere får indblik i miljøkonsekvenser og udviklingsplaner.
- Og at lokalområdet også får del i gevinsterne – ikke kun generne.
Hvad med at integrere muligheder for det lokale erhvervsliv og lave en platform for nye kooperativer?
29 kommuner kæmper lige nu om at huse en af regeringens fem nye industriparker. For med industri kommer der arbejdspladser og vækst.
Men hvad vil lokalpolitikerne konkret med industriparkerne, hvordan foregår kampen om at overbevise regeringen og slå de andre kommuner, og hvad er de politiske slagsmål?
Det sætter Altinget Erhverv fokus på frem mod kommunalvalget til november.
Ønsker du eller din organisation at deltage i debatten, kan du kontakte Malte Dan Møller Henriksen.
En grøn industripark skal være mere end et erhvervsområde.
Den skal være et laboratorium for, hvordan vi kan forene produktion, naturhensyn og fællesskab.
Et sted, hvor man genbruger vand, deler overskudsvarme og tænker cirkulært. Hvor medarbejdere, lokalsamfund og virksomheder udvikler nye løsninger sammen.
Og så skal vi have gennemsigtighed. Hvem får støtte til at etablere sig? Hvilke krav stilles til klima og miljø? Hvordan måles resultaterne?
Det er fair spørgsmål – og de skal ikke besvares med pressebilleder foran Erhvervsministeriet, men med tal, data og ærlige redegørelser.
Derfor er jeg grundlæggende positiv. Men jeg tror ikke, det er nok at have 11 industriparker, hvis vi ikke har én klar retning.
Ny dansk styrke
For mig handler det ikke om, hvor mange parker der bliver bygget, men hvad de står for. Skal de være monumenter over gammeldags vækst – eller pejlemærker for en ny økonomi, hvor industri og natur kan eksistere side om side?
Det valg træffes ikke kun i ministerierne. Det skal træffes lokalt – og i fællesskab. Hvis vi lykkes med det, kan de 11 industriparker blive noget langt større end erhvervsområder.
De kan blive symboler på en ny dansk styrke: at vi kan skabe vækst uden at ødelægge vores natur og udvikling uden at tabe demokratiet på gulvet.
Det er dén retning, vi bør sigte efter. Og selvom Alternativet ikke er med i aftalen, vil vi gerne komme med konstruktive indspark.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- B 4 At sænke afgifterne på benzin og diesel til vejtransport til EU’s minimumsniveau (Skatteministeriet)Fremsat
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 78 At fratage KVINFO deres bevillinger på finansloven fra 2027 (Kulturministeriet)1. behandling
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"
- Grønnegård: Er tiden inde til at bryde landbrugets forbløffende magtposition?
- Sådan støttede fagbevægelsen de røde partier økonomisk i 2024

















