SMVdanmark: Industriparkerne må ikke ende som lukkede VIP-klubber for de store

Danmark har brug for stærke industrivirksomheder og produktionsarbejdspladser i hele landet. Der kræver gode rammer.
Med de 11 nye industriparker sender regeringen et klart signal: Vi vil styrke industriens rolle som vækstmotor. Det er der al mulig grund til at rose.
Men industriparkerne bliver kun en succes, hvis de små og mellemstore virksomheder tænkes med fra start og designes med udgangspunkt i SMV’ernes virkelighed. For mange SMV’er møder i dag de samme barrierer igen og igen.
29 kommuner kæmper lige nu om at huse en af regeringens fem nye industriparker. For med industri kommer der arbejdspladser og vækst.
Men hvad vil lokalpolitikerne konkret med industriparkerne, hvordan foregår kampen om at overbevise regeringen og slå de andre kommuner, og hvad er de politiske slagsmål?
Det sætter Altinget Erhverv fokus på frem mod kommunalvalget til november.
Ønsker du eller din organisation at deltage i debatten, kan du kontakte Malte Dan Møller Henriksen.
Alt for lange ventetider på miljøgodkendelser, som forsinker investeringer og i værste fald koster ordrer. Hertil kommer komplekse krav til dokumentation og procedurer, som er svære at håndtere uden store HR- eller complianceafdelinger i ryggen.
Derfor kræver det mere end flotte planer. Det kræver en reel vilje til at fjerne barrierer og sikre, at SMV’er får reel adgang til industriparkerne – med hurtige sagsgange, målrettet erhvervsservice og åbne samarbejder mellem store og små virksomheder.
For uden SMV’erne risikerer vi, at industriparkerne bliver lukkede VIP-klubber for de største spillere uden lokal forankring.
Et vigtigt element er One Stop Shop-ordningen, der skal gøre det lettere at få tilladelser og afklaring hos myndighederne. Det kan blive en gamechanger – især for mindre virksomheder uden juridiske afdelinger og konsulenter i ryggen.
Men hvis det bare ender som endnu et kontor med et pænt navn, så har vi spildt en gylden mulighed.
Papiret er kun begyndelsen
Det er opløftende, at parkerne er fordelt bredt i landet – fra Thisted til Køge. Det viser, at ambitionen ikke kun handler om vækst i og omkring storbyerne.
Men papiret er kun begyndelsen. Nu skal potentialet foldes ud lokalt i et ægte samarbejde mellem virksomheder, kommuner og stat.
Et andet spørgsmål er størrelsen og antallet. 11 parker kan vise sig at være for meget – eller for lidt. Uden kritisk masse af virksomheder og viden risikerer man, at nogle parker bliver spredte øer uden forbindelse til det industrielle økosystem.
Lokale ambitioner skal matches af realistisk skala og tæt koordinering. Der er derfor brug for en løbende evaluering.
Kommunerne, der får lov til at huse parkerne, må tage det som en forpligtelse. Ikke kun over for egne virksomheder – men også som regionale kraftcentre.
Vi håber, at de heldige kommuner inviterer nabokommunerne ind i arbejdet, så industriparkerne får en bred forankring og kan løfte hele det regionale erhvervsliv. Erhvervslivet stopper ikke ved kommunegrænsen – og det bør ambitionerne heller ikke gøre.
Fokus bør heller ikke være for snævert. Grøn teknologi er naturligvis vigtigt, men mange af de traditionelle produktionsvirksomheder spiller allerede en central rolle i den grønne omstilling.
De skal ikke skubbes ud af billedet, fordi de ikke passer ind i den rette PowerPoint-præsentation.
Virksomheder ved tegnebrættet
Endelig må vi gøre op med idéen om, at staten alene skal tegne de store linjer. Hvis industriparkerne skal skabe varig værdi, skal virksomhederne selv være med ved tegnebrættet. Ikke bagefter, men fra start.
Gør vi det klogt, kan industriparkerne blive motorer for vækst i hele Danmark. Hvis ikke, risikerer vi endnu et politisk eksperiment uden langtidsholdbar virkning.
Lasse Kjær
Politisk chefkonsulent, SMVdanmark
Udviklingen skal ske i samspil med erhvervsliv, erhvervsskoler og lokale netværk om, hvad der faktisk er brug for fra infrastruktur og arbejdskraft til nye produktionsløsninger og kompetencer.
Det kræver partnerskaber om teknologisk udvikling, innovation og lokale behov eksempelvis gennem advisory boards med virksomheder og skoler samt fælles udviklingsforløb, hvor nye teknologier og kompetencer afprøves i praksis.
På den måde sikrer vi, at industriparkerne bliver løsninger på reelle behov og ikke symbolske prestigeprojekter.
Industriparkerne kan give et tiltrængt boost til Produktions-Danmark. Men kun hvis vi sætter SMV’erne i førersædet. Det er her, vi finder den nødvendige fleksibilitet, innovation og lokale forankring.
Det er dem, der får tandhjulene til at dreje – ikke papirplaner og masterplaner alene.
Det afgørende spørgsmål er derfor ikke, hvordan parkerne ser ud på kortet, men hvem de skal virke for.
Gør vi det klogt, kan industriparkerne blive motorer for vækst i hele Danmark. Hvis ikke, risikerer vi endnu et politisk eksperiment uden langtidsholdbar virkning.
Danmark blev bygget på produktionskraft, ikke på prestigeprojekter.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer


















