Carsten Heine Lund er ny divisionsdirektør for transport i Cowi, hvor han skal stå i spidsen for Cowis projekter inden for planlægning og design af store danske infrastrukturprojekter i de kommende år.
Det oplyser Cowi i en pressemeddelelse.
Carsten Heine Lund kommer fra en stilling som senior vicepræsident i ingeniørvirksomheden Niras, hvor han har haft ledende stillinger de sidste 11 år. Tidligere arbejdede han hos Vejdirektoratet, hvor han også var i 11 år.
"Cowi er allerede en markedsleder, og den nye organisation giver et robust afsæt til at udbygge den position. Det er enormt motiverende som leder at træde ind på netop sådan et tidspunkt, og jeg håber selvfølgelig, at jeg kan sætte mig eget positive præg på den spændende udvikling, der er i gang," fortæller Carsten Heine Lund.
Den nye transportdirektør overtager posten efter Sidsel Stabell Hoppe, som fremover bliver senior vicepræsident for divisionen Heavy Civil, som blandt andet omfatter broer, tunneller, marin og geoteknik.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet




















