Charlotte Gerner Kunnerup er ny direktør for strategi og forretningsudvikling i Dagrofa og træder ind i virksomhedens koncernledelse.
Det oplyser hun i et indlæg på Linkedin.
Charlotte Gerner Kunnerup har været i Dagrofa i mere end to år og kommer fra en stilling som chef for forretningsudvikling og markedsanalyse i virksomheden. Hun er tidligere chef for forretningsudvikling i Orkla og Arla.
"I den seneste tid har jeg sammen med mit team og resten af organisationen arbejdet intenst på Dagrofas kommende strategi. I forbindelse med den nye strategi, ønsker man at rykke vores kompetencer tættere på. Jeg får i samme ombæring udvidet mit ansvarsområde og bliver ansvarlig for strategi og forretningsudvikling, markedsanalyse og indsigter samt digitale salgskanaler i Dagrofa," skriver Charlotte Gerner Kunnerup.
Den nye direktør tiltræder stillingen 1. januar 2025.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet




















