DD: Industriparkerne skal komme landdistrikterne til gavn

Verden omkring os galoperer afsted i fuld fart, og politisk er det en opgave at sætte virksomhederne fri i langt højere grad, end man har tilladt i mange år.

Det er med afsæt i den erkendelse, at vi tidligere indgik aftalen om Rød Løber for Produktionsvirksomheder, der blandt andet skal munde ud i minimum fem industriparker fordelt rundt omkring i landet – og som skal lette meget af det godkendelsesnuseri og papirarbejde, som hæmmer virksomheder i at skabe vækst og større produktion.

Tæt på produktionen 

Produktionsdanmark er for mig at se en hjørnesten i fundamentet under dansk erhvervsliv. Og produktionsvirksomhederne står blandt andet for hver femte arbejdsplads i vores landdistrikter.

Det er altså langt henad vejen en politisk opgave ikke at søle det private erhvervsliv ind i reguleringer og benspænd.

Betina Kastbjerg
MF, Danmarksdemokraterne

Det skaber liv, vækst og udvikling – og modsat mange af de store byer, så skal man i landdistrikterne kigge langt efter store offentlige arbejdspladser, der kan supplere med det.

Derfor er mit udgangspunkt også, at industriparkerne og den røde løber skal komme vores produktionsvirksomheder i landdistrikterne til gavn.

Det er udenfor de store byer, at produktionsarbejdspladserne bliver skabt, og derfor er det helt naturligt, at industriparkerne skal ligge tæt på disse.

Jeg har læst, at man i Venstre mener, at de fem industriparker skal være udpeget inden det kommende kommunalvalg bliver afholdt. Det hilser jeg egentlig velkomment.

Hvis vi skal have lettet de administrative byrder og ryddet stenene ad vejen for vores virksomheder, så er der ingen grund til at tærske langhalm på det.

Lad os komme i gang.

Tager for givet, at virksomheder nok skal klare sig

Den store interesse hos kommunerne for at byde ind på industriparkerne vidner om, at der er en efterspørgsel på ordningen, og derfor er jeg heller ikke religiøs omkring det endelige antal industriparker, der skal udpeges.

Det vigtigste er, at antallet af industriparker svarer til behovet ude hos erhvervslivet. Om det er fem eller, om det er syv, det kommer mig ikke så nøje.

Det vigtigste er, at vi får skubbet gang i processen, som det er aftalt. For mig at se, så tager politikere det lidt for ofte for givet, at vores virksomheder nok skal klare sig. Men det er altså langt henad vejen en politisk opgave ikke at søle det private erhvervsliv ind i reguleringer og benspænd.

Derfor er jeg også meget tilfreds med, at vi med one-stop-shoppen får allokeret kontaktpersoner, der skal hjælpe virksomheder igennem godkendelsesprocesserne, og at vi samtidig får sat et loft over, hvor længe sagsbehandling kan få lov at trække ud.

For mig at se er rød løber et rigtig godt skridt på vejen for vores virksomheder, hvis ordningen kommer til at virke, som den er tilsigtet. Men det kræver også, at man ikke – som det så ofte er tilfældet med offentlige projekter – ender med at etablere dem tættest på de største byer.

Der skal være en geografisk spredning af industriparkerne, og den skal i høj grad komme landdistrikterne til gavn – for det er her, man virkelig vil kunne få gavn af dem.