Bliv abonnent
Annonce
Debat

Dansk Erhverv: Told er økonomisk selvskade

Selvom din modpart skyder sig selv – og dig – i foden, er det ikke nødvendigvis i din interesse straks at gøre det samme, skriver Andreas Geertsen og Michael Bremerskov Jensen.
Selvom din modpart skyder sig selv – og dig – i foden, er det ikke nødvendigvis i din interesse straks at gøre det samme, skriver Andreas Geertsen og Michael Bremerskov Jensen.Foto: Gregorio Borgia/AP/Ritzau Scanpix
4. september 2025 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det siges ofte, at ingen aftale er bedre end en dårlig aftale. Men når det gælder den aftale om handelsforholdet mellem EU og USA, som præsident Trump og Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen præsenterede i slutningen af juli, kan det modsatte også være tilfældet.

Rammeaftalen om en generel amerikansk toldsats på 15 procent på varer fra EU er ikke nogen god nyhed for verdenshandlen og verdensøkonomien, for øget told gavner ingen. Især ikke virksomheder og forbrugere i USA og Europa.

Hvad er handelsaftalen mellem EU og USA udtryk for?

Den 27. juli sad USA’s præsident, Donald Trump, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, side om side i Trumps private golfklub i Skotland. Her præsenterede de en ny rammeaftale mellem to af verdens største handelspartnere.

Men allerede ved præsentationen blev det klart, at mange detaljer stadig er uklare. Det Hvide Hus og EU-Kommissionen offentliggjorde hver deres faktaark – med på flere punkter modstridende oplysninger.

Så hvad er aftalen egentlig et udtryk for?

Har EU underkastet sig USA og Trump? Eller har man i virkeligheden undgået noget langt værre? Og hvad kan EU gøre i de kommende måneder, når detaljerne forhandles på plads, for at begrænse skaderne eller måske vende den umiddelbare ydmygelse til en politisk sejr?

Det er nogle af de spørgsmål, vi i Altinget Erhverv ønsker at belyse i en ny temadebat.

Ønsker du eller din organisation at deltage i debatten, kan du kontakte Malte Dan Møller Henriksen.

Alle taber på denne aftale. Men vi må desværre nok indse, at det, som Kommissionen fik forhandlet sig frem til, efter alt at dømme var det mindst ringe resultat i en meget vanskelig situation – hvor fraværet af en aftale angiveligt havde betydet en amerikansk straftold på 30 procent eller mere på EU-varer.

Gør det aftalen god eller rimelig? Nej – men alternativet var endnu værre, og en amerikansk toldsats på 30 procent eller mere ville have været uhåndterbar for mange danske virksomheder og kostet Europa endnu dyrere.

Nu ved virksomhederne forhåbentlig, hvad de kan regne med i hvert fald i adskillige måneder frem efter mange måneders usikkerhed, pludselige trusler og handelspolitisk kaos. 

Skyder sig selv i foden

Derudover fortjener Kommissionen ros for at have fundet fælles fodslag – eller i hvert fald fravær af decideret modstand – blandt EU-medlemslandene til ikke at indføre den EU-gengældelsestold, som har været på tegnebrættet.

Told er en samfundsøkonomisk dødvægt og en ekstra skat. Så selvom det umiddelbart er fristende at gengælde proportionalt, ville det have gjort ondt værre og forårsaget endnu større skade på europæiske virksomheder, arbejdspladser og forbrugere.

Læs også

Den destruktive vej var der ikke nok grund til at gå ned ad med det, som lå på bordet. Selvom din modpart skyder sig selv – og dig – i foden, er det ikke nødvendigvis i din interesse straks at gøre det samme. 

Samtidig var det et ganske smart træk af Kommissionen at komme med nogle luftige hensigtserklæringer om fremtidige europæiske milliardinvesteringer i amerikansk energi, våben og AI-chips – investeringer, som dels finder sted allerede i kraft af det frie marked og dels er uden for Kommissionens kompetence at bestemme, da vi heldigvis ikke lever i en europæisk planøkonomi, hvor Bruxelles kontrollerer private virksomheders investeringsbeslutninger.

Tre ting bliver afgørende

Selvom vi med EU/USA-principaftalen nu undgår en decideret transatlantisk handelskrig, er der fortsat mange detaljer og udeståender, som skal forhandles og konkretiseres i de kommende måneder.

Bruxelles og Washington har udlagt aftalen forskelligt, og den fælleserklæring, som først blev færdigforhandlet efter mødet i Skotland, har fortsat mange uklarheder og detaljer, som skal udbores i den kommende tid, så virksomhederne kan få klarhed.

Hvis vi bare kan øge den EU-interne handel med 2,4 procent, kan det kompensere for et fald på 20 procent i eksporten til USA.

Andreas Geertsen og Michael Bremerskov Jensen

Tre ting bliver afgørende for Europa nu.

For det første skal Europa-Kommissionen og regeringen fokusere stenhårdt på at få de bedst mulige vilkår for europæiske virksomheder på det amerikanske marked i de tekniske forhandlinger om principaftalens elementer.

Det betyder eksempelvis, at vi skal holde fast i, at de 15 procent er et generelt loft, og at USA ikke på udvalgte sektorområder som eksempelvis lægemidler senere hen pålægger endnu højere satser.

Og vi skal forhandle os frem til flest mulige undtagelser fra den generelle 15 procent told, som der også lægges op til fremtidige forhandlinger om i fælleserklæringen.

For det andet skal vi sætte turbo på arbejdet med at indgå frihandelsaftaler med andre dele af verden. Mens USA rejser toldmure over for de fleste af klodens lande, skal EU blive ved med at være open for business.

Blandt andet bør vi hurtigst muligt her under det danske EU-formandskab få ratificeret Mercosur-frihandelsaftalen med Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay. Og komme videre med frihandelsforhandlingerne med andre store økonomier som eksempelvis Indien.

Læs også

Sidst men ikke mindst skal vi fyre endnu mere op under arbejdet med at styrke EU’s konkurrenceevne og det indre marked.

Som det efterhånden er blevet fremhævet mange gange, svarer handelsbarriererne mellem de 27 medlemslande til EU-interne toldsatser på 44 procent for varer og 110 procent på tjenesteydelser – mange gange mere end den toldsats på eksport til USA, som vi nu står over for.

Det skriger til himlen at få gjort op med det! Og hvis vi bare kan øge den EU-interne handel med 2,4 procent, kan det kompensere for et fald på 20 procent i eksporten til USA. Hvad udad tabes, skal indad vindes.

Så det bedste svar på Trumps toldmur er, at vi i Europa gør vores hjemmearbejde og fjerner de byrder og barrierer for virksomhederne, der hæmmer handel og investeringer på tværs af Europa.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026