Fagforening: Regeringen er ved at smide en historisk mulighed for ligestilling på gulvet

Hele pointen forsvinder

Med andre ord styrker direktivet både individuelle rettigheder og kollektive løsninger på arbejdsmarkedet.

Netop derfor er det problematisk, at regeringen ikke blot udskyder implementeringen, men også har valgt en model, der udhuler direktivet.

For det første lægger regeringen op til, at virksomheder med færre end 100 ansatte ikke skal udarbejde ligelønsredegørelser, såfremt de opfylder en stribe specifikke kriterier.

Det er ikke en detalje. Tal fra Danmarks Statistik viser, at virksomheder med færre end 100 ansatte beskæftiger mere end 1,2 millioner mennesker.

Regeringens lovudkast efterlader indtrykket af et direktiv, der er barberet ned til det mindst mulige.

Janne Gleerup
Forperson, DM

For det andet vil regeringen give virksomheder en udpræget grad af metodefrihed i opgørelsen af løndata. Konsekvensen er, at opgørelserne ikke nødvendigvis bliver sammenlignelige.

Med andre ord forsvinder hele pointen med øget transparens og sammenlignelighed på tværs.

For det tredje har regeringen valgt den længst mulige svarfrist på to måneder for udlevering af lønoplysninger til medarbejdere.

Det er alt for lang tid for en medarbejder, der har brug for indsigt i sin løn for at reagere på mulig uligeløn.

Samlet set efterlader regeringens lovudkast indtrykket af et direktiv, der er barberet ned til det mindst mulige.

En halvhjertet implementering

Det er dybt problematisk.

En ny analyse blandt privatansatte medlemmer af DM viser nemlig, at uligelønnen stadig lever i bedste velgående på det private akademiske arbejdsmarked.

Når tallene renses for de klassiske forklaringer, der ikke de facto er undtaget kønsulighed, som uddannelse, branche og anciennitet, er der stadig en uforklarlig lønforskel på 4,4 procent i mænds favør.

Det svarer til omkring 2.700 kroner om måneden.

Ser man nærmere på tallene, bliver billedet endnu mere bekymrende. Løngabet vokser nemlig gennem karrieren.

Kvinder under 40 år tjener i gennemsnit 2,4 procent mindre end mænd. For privatansatte akademikere mellem 40 og 54 år stiger forskellen til 4,9 procent.

Kampen for ligeløn skal føres på mange fronter.

Janne Gleerup
Forperson, DM

Og blandt de ældste medarbejdere stikker den helt af: Kvinder over 55 år tjener i gennemsnit 8,1 procent mindre end mænd – svarende til omkring 5.800 kroner om måneden.

Det er svært at forklare på anden vis end med strukturel kønnet skævhed.

Netop derfor har vi brug for en stærk og ambitiøs implementering af løngennemsigtighedsdirektivet. Hvis direktivet implementeres halvhjertet, risikerer vi at miste en historisk mulighed for at skabe reel gennemsigtighed på arbejdsmarkedet.

Det vil være et svigt over for de kvinder, der hver dag oplever konsekvenserne af skjulte lønforskelle.

På flere fronter

Danmark har brug for en konsekvent og ambitiøs implementering, der realiserer direktivets fulde potentiale og giver lønmodtagere reel indsigt i lønforholdene.

Kampen for ligeløn skal føres på mange fronter. Den handler også om kønsopdelte uddannelsesvalg og forældede kønsnormer på arbejdsmarkedet.

Men øget løngennemsigtighed er en forudsætning for at tage opgøret med uligeløn. For når lyset tændes, bliver uligheden synlig. Og når uligheden bliver synlig, kan den ikke længere bortforklares.

Den kan bekæmpes.