
Poul Weihrauch skifter stillingen ud som direktør for Mars Petcare til chef for hele Mars Incorporated.
Det skriver firmaet i en pressemeddelelse.
Den danske topchef tiltræder i sin nye stilling i september 2022. Han har været ansat i Mars-koncernen siden 2000.
”Jeg er beæret og ydmyg over denne mulighed for at tjene organisationen og vores 140.000 ansatte hos Mars. Det er et fantastisk selskab, som konsekvent har vist, at doing good is good business”, udtaler den kommende danske topchef.
”Bestyrelsen og jeg er taknemmelig for at være i stand til at udpege en så stærk Mars-leder, og vi er overbeviste om, at Poul både vil værne om vores eftermæle og lede os mod en lys og lovende fremtid,” udtaler Frank Mars, der er bestyrelsesformand for Mars Incorporated.
Poul Weihrauch har siden 2015 været direktør for Mars’ kæledyrsdivision, der blandt andet ejer Pedigree og Whiskas.
”Jeg har kendt Poul i 22 år, arbejdet tæt sammen med ham de seneste ti, og jeg ved, at han bliver en vidunderlig leder for det næste trin i vores udvikling,” siger bestyrelsesformand Frank Mars i pressemeddelelsen.
Mars Incorporated omsatte sidste år for 318 milliarder danske kroner. Firmaet ejer kendte firmaer som blandt andet Twix, Snickers og Dolmio.
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Løkke varsler modtræk til Trumps medicinpriskrig
- Enhedslisten vil have åbenhed om aftaler efter stemmehandel mellem S og Alternativet: "Det skylder man vælgerne"
- Tusindvis af udlændinge har fået job på ny og lavere beløbsordning
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær



















