DI og GTS: Politiske sats nytter ikke, hvis SMV'erne ikke kan teste nye løsninger

Det er de færreste virksomheder – store som små – der har en 3D-betonprinter, et bølgebassin eller et klimakammer, der kan rumme en kampvogn, i produktionshallen.
Langt de fleste virksomheder i Danmark er små- og mellemstore virksomheder (SMV’er). De står for lidt under halvdelen af den private beskæftigelse i Danmark og tegner sig for omkring tre femtedele af erhvervslivets samlede omsætning.
De er ofte underleverandører til både danske og udenlandske virksomheder, og SMV’erne laver masser af komponenter og ydelser, der bidrager til vigtige dagsordener, såsom den grønne omstilling, digitalisering og sundhed.
Når virksomheder skal udvikle, teste eller have certificeret et nyt produkt, sker det ofte ”ude i byen”. Nogle gange fordi virksomhederne ikke selv har faciliteterne eller kompetencerne, og andre gange for at få den uvildighed, der er brug for.
Virksomhederne bruger det omfattende udbud af test- og udviklingsfaciliteter, der findes på tværs af landet hos blandt andet GTS-institutterne.
Det er på sådanne test- og udviklingsfaciliteter, at nye byggematerialer med lavere CO2‑aftryk udvikles, afprøves og får dokumenteret deres egenskaber.
Adgangen til test- og udviklingsfaciliteter er med andre ord en af de vigtigste faktorer for, at SMV’erne kan omsætte gode ideer til konkrete produkter og produktforbedringer.
Mikkel Haarder og Mette Fjord Sørensen
Hhv. underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed, Dansk Industri, og direktør, GTS-foreningen
Det er her, nye løsninger til havvind og kystsikring kan testes under realistiske forhold i et dybtvandsbassin. Det er her, man tester og måler effekten af nye energi‑ og køleløsninger til store datacentre.
Det er også her, virksomhederne kan udvikle løsninger med mindre materialespild eller mere genanvendelse i produktionen, ligesom effektivisering af produktionslinjen ved brug af AI og robotløsninger testes og udvikles her.
Uden opgradering svækkes innovationskraften
Adgangen til test- og udviklingsfaciliteter er med andre ord en af de vigtigste faktorer for, at SMV’erne kan omsætte gode ideer til konkrete produkter og produktforbedringer.
Lige så vigtigt er det, at virksomhederne kan få testet og målt kvaliteten af nye produkter, sådan at kunderne og markedet har dokumentation for dets egenskaber og gevinster.
Faciliteterne skal være tilstrækkelige, tidssvarende og målrettet virksomhedernes reelle behov. Men det er både dyrt at etablere og drive test- og udviklingsfaciliteter.
De kræver løbende opgraderinger, og i takt med fremkomsten af nye teknologier er der også løbende behov for nye test- og udviklingsfaciliteter, der kan understøtte indførslen af blandt andet robotter og kunstig intelligens.
Med andre ord: Hver gang et forskningsområde eller ny teknologi prioriteres politisk som en af Danmarks styrkepositioner, bør test-, udvikling- og demonstrationsfaciliteter være et obligatorisk element i den prioritet.
Mikkel Haarder og Mette Fjord Sørensen
Hhv. underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed, Dansk Industri, og direktør, GTS-foreningen
Ligeledes er der behov for nye faciliteter til både at udvikle løsninger, der bidrager til den grønne omstilling, og til at dokumentere effekten af de grønne løsninger.
Hvis investeringerne ikke følger med, er konsekvensen klar: lavere innovationshastighed og svækket konkurrencekraft – især for små og mellemstore virksomheder.
Et politisk ansvar
Med andre ord: Hver gang et forskningsområde eller ny teknologi prioriteres politisk som en af Danmarks styrkepositioner, bør test-, udvikling- og demonstrationsfaciliteter være et obligatorisk element i den prioritet.
Det nye Folketing og den kommende regering bør derfor prioritere et markant løft af både kapacitet og kvalitet i Danmarks test-, udviklings- og demonstrationsfaciliteter.
Det er en forudsætning for innovation, grøn omstilling og langsigtet konkurrencekraft – og for at også SMV’erne kan blive ved med at bidrage til fremtidens velstand.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- Han foreslog Trump at "købe" Grønland. Nu bliver han Jeppe Kofods kollega
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Et "uretfærdigt krejlertilbud", rasede Dragsted før valget. Nu klapper røde partier i om Mærsks skattefordele
- Familielandbrug slår alarm over udviklingen i landbruget: ”Det er en landbokultur, der forsvinder”
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer























