Debat

DI: Særskat på finanssektoren er spild af Skats ressourcer

Særskatten, der skulle ramme bankvæsenet, rammer også pensions- og forsikringsselskaber. Regningen for Arne-pensionen ender med at blive betalt af kunderne og ikke dem, den var tiltænkt, skriver Jacob Bræstrup.

Det er ofte svært at
designe særskatter, så de bliver lige så målrettede som man ønsker. Og jo mere
målrettede de bliver, desto større administrative byrder er der ofte forbundet
med skatterne, skriver skattepolitisk chef hos DI, Jacob Bræstrup.
Det er ofte svært at designe særskatter, så de bliver lige så målrettede som man ønsker. Og jo mere målrettede de bliver, desto større administrative byrder er der ofte forbundet med skatterne, skriver skattepolitisk chef hos DI, Jacob Bræstrup. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Jacob Bræstrup
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Et folketingsflertal anført af regeringen har besluttet at indføre en særskat på banker og øvrige virksomheder i den finansielle sektor. Oprindelig skulle særskatten kun ramme bankerne, men det har senere vist sig ikke at kunne lade sig gøre.

Derfor ender skatten med også at ramme for eksempel forsikringsselskaber og pensionskasser. 

Den udvikling viser, at det ofte er svært at designe særskatter, så de bliver lige så målrettede, som man ønsker. Og jo mere målrettede de bliver, desto større administrative byrder er der ofte forbundet med skatterne. Ikke blot hos virksomhederne – både dem der skal betale, og dem der skal redegøre for, hvorfor de er undtaget – men også hos skattemyndighederne, der jo har ansvar for at kontrollere, at det foregår korrekt. 

Temadebat

Skal finanssektoren betale for Arne-pensionen?

1. februar sendte Skatteministeriet et lovforslag i høring, hvor det fremgår, at regeringen vil forhøje selskabsskatten fra 22 procent til 26 procent for selskaber i den finansielle sektor fra 2023 for at finansiere store dele af "Arne-pensionen".

Forslaget, som regeringen kalder et "samfundsbidrag" fra den finansielle sektor, er blevet kritiseret fra flere sider, blandt andet af økonomiske vismænd på Altinget Erhverv.  

I en ny temadebat på Altinget Erhverv vil en række politikere og erhvervsaktører debattere lovforslaget. Se panelet her.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, kan du skrive til dedatredaktør Marie Schønning Jensen på mariesj@altinget.dk eller Altingets debatredaktion på debat@altinget.dk

Ofte ender man med begge dele; høje administrative byrder og utilsigtede konsekvenser. Tænk bare på fedtafgiften, sukkervareafgiften eller nøddeafgifterne, for at nævne nogle af de seneste eksempler på særskatter, som heldigvis er blevet afskaffet.

Det med skattemyndighedernes ressourceforbrug er en væsentlig pointe. Alle er enige om behovet for en grundigere og mere effektiv skattekontrol. Men samtidig bindes nogle af skattemyndighedernes skarpeste hjerner i kontrolarbejde.

Det er blandt andet derfor, DI har samlet – og løbende opdaterer – et katalog med for nuværende knap 70 forslag til simplificeringer af det danske skattesystem (60+ skridt mod et simplere skattesystem). Særskatten på den finansielle sektor er i den henseende et skridt i den forkerte retning.

Der er ingen saglige argumenter for en særlig høj beskatning af overskuddet i den finansielle sektor generelt – eller banker specifikt. Banker udfører på alle måder en samfundsnyttig funktion, så intet taler for, at vi bør afskrække folk fra at investere i bankaktivitet. For slet ikke at tale om forsikring og pensionsopsparing.

Hvis bekymringen er, at mangel på konkurrence skal føre til overnormale profitter, så findes der bedre måder at adressere dette på. En pointe som også de økonomiske vismænd har fremhævet. 

Rammer ikke hvor den er tiltænkt

I sidste ende lander regningen for bankskatten da heller ikke primært hos bankerne, forsikringsselskaberne eller pensionskasserne. Men derimod hos deres kunder, herunder særligt mindre virksomheder uden adgang til de internationale kapitalmarkeder. 

Alle er enige om behovet for en grundigere og mere effektiv skattekontrol. Men samtidig bindes nogle af skattemyndighedernes skarpeste hjerner i kontrolarbejde

Jacob Bræstrup, skattepolitisk chef, Dansk Industri

Flere end fire ud af fem af DI’s 19.000 medlemsvirksomheder har under 50 ansatte. Og det bliver primært her at regningen for bankskatten ender – foruden hos landets forsikringstagere og pensionskunder.

Netop i et højskatteland som Danmark er det ekstra vigtigt at tage indretningen af skattesystemet meget seriøst: Hvis man ønsker penge i kassen, bør skatten pålægges brede og nemt definérbare skattebaser, hvor de nødvendige midler kan opkræves med mindst mulig skade på den samlede økonomi.

Kun hvis man ønsker at reducere en bestemt aktivitet eller sikre, at denne aktivitet dækker sine omkostninger for det omkringliggende samfund, kan en særskat være svaret.

Men selv her bør man spørge, om en særskat er bedste løsning? Og i givet fald hvordan skatten indrettes, så de uundgåelige skadevirkninger minimeres, og det bliver lettest mulig for både virksomheder og myndigheder at administrere og kontrollere skatten.

Særskatten på den finansielle sektor burde aldrig være blevet aftalt. Det er en fejl at indføre den. Og jo før skatten kan blive afskaffet igen, desto bedre.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Bræstrup

Skattepolitisk chef, Dansk Industri
Cand.scient.pol (Københavns Uni., 2002)