Direktører og lektor: Hvis erhvervsfremmen skal virke, skal den genopfindes
Der er stadig mange SMV'er med vækstpotentiale, som står uden hjælp fra erhvervsfremmesystemet. Det kan ændres, hvis man gentænker erhvervsfremmen, så der er rød tråd fra start til slut og forankre hjælpen lokalt, skriver direktører for lokale erhvervsservices og lektor ved SDU.
Jens Enevold Kristensen, Rasmus Holst-Sørensen og Mads Bruun Ingstrup
Hhv. direktør for Business Randers, direktør Næstved Erhverv og lektor ved Center for Bæredygtig Erhvervsfremme, SDUDet danske erhvervsfremmesystem gør en forskel for de virksomheder, som gør brug af dets forskellige indsatser og tilbud, i form af øget omsætning og beskæftigelse.
Det slår Erhvervsstyrelsen fast i deres seneste evaluering fra november 2023.
Det er positivt, men hvordan kan erhvervsfremmesystemet og dets indsatser og tilbud nå ud til endnu flere virksomheder, herunder den gruppe af små og mellemstore virksomheder (SMV’er), der endnu ikke bruger erhvervsfremmesystemet, og/eller som ikke eller kun i ringe grad er innovative?
Inspiration fra Næstved
I en undersøgelse fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i 2021 svarer hver tredje SMV, at de slet ikke eller kun i mindre grad arbejder med innovation.
Hvis flere SMV’er skal styrkes, skal der mere fokus på koblingen mellem den lokale erhvervsservice og de tværkommunale erhvervshuse.
Hvis flere SMV’er skal styrkes, mener vi, at der skal mere fokus på koblingen mellem den lokale erhvervsservice, som har tætte relationer til en stor del af SMV-segmentet i Danmark, og de tværkommunale erhvervshuse, der leverer specialiseret erhvervsservice og giver adgang til det nationale virksomhedsprogram.
Omdrejningspunktet for denne kobling bør være, hvordan SMV’ernes læringsrejse bedst kan understøttes, således at de i højere grad får gavn af erhvervsfremmesystemets indsatser og tilbud.
Til dette formål kan der hentes inspiration fra Næstved.
Hos Næstved Erhverv er der i samarbejde med Erhvervshus Sjælland gennemført flere indsatser, som illustrerer styrken ved en tæt relation mellem det lokale og regionale niveau i erhvervsfremmesystemet.
Eksemplet fra Næstved er baseret på følgende fasemodel:
- Den lokale erhvervsservice udformer sammen med private rådgivere et kursusforløb, der er baseret på de lokale SMV’ers behov. I denne fase bruger den lokale erhvervsservice sin relation til de mange lokale virksomheder til at sikre forløbets relevans.
- Erhvervshuset inviteres med som partner for at sikre adgang til den specialiserede erhvervsservice og til at understøtte SMV’ernes videre læringsrejse.
- Erhvervshuset finansierer rådgivernes tid til kursusforløbet samt udgifterne til lokaler og forplejning.
- Efter kursusforløbet følger den lokale erhvervsservice op med hjælp til at ansøge om SMV-midler eller anden finansiering til at styrke implementeringen af konkrete udviklingsinitiativer i virksomhederne. Det sker i tæt samarbejde med erhvervshuset, private rådgivere og andre relevante aktører.
Få flere ind i systemet
I et forløb som det ovenstående får de lokale SMV’er behovstyret kompetenceudvikling fra private rådgivere, fordi den lokale erhvervsservice agerer produktudvikler og står for rekrutteringen, og erhvervshuset får adgang til nye virksomheder, som er modne til større indsatser og tilbud.
En fasemodel kan bidrage til, at endnu flere SMV’er knyttes til erhvervsfremmesystemet og at de med tiden vil gøre brug af flere tilbud og mere sparring.
På den vis kommer erhvervsfremmemidlerne ud at arbejde på baggrund af et behovsstyret mandat, og de når ud til en lang række SMV’er, som ikke af sig selv var orienterede om erhvervsfremmesystemet.
En sådan fasemodel kan efter vores mening bidrage til, at endnu flere SMV’er knyttes til erhvervsfremmesystemet og at de med tiden vil gøre brug af mere formel én til én-sparring på en eller flere problemstillinger.
Måske vil de også deltage i større indsatser såsom et voucher-program fra erhvervshusene eller et innovationsprojekt faciliteret af en klyngeorganisation.
Vi foreslår derfor, at der struktureret arbejdes på at etablere et endnu tættere samarbejde mellem den lokale erhvervsservice og de tværkommunale erhvervshuse.
På den vis vil erhvervsfremmesystemets indsatser og tilbud blive mere tilgængelige og relevante for langt flere virksomheder end i dag, og samarbejdet tager udgangspunkt i virksomhedernes læringsrejse.
Erhvervsfremme er en fødekæde
For at dette kan lykkes, bør den nuværende hårde opdeling i grundlæggende og specialiseret erhvervsfremme tænkes om, og i stedet ses som led i en sammenhængende fødekæde fremfor hinandens modsætninger.
Den hårde opdeling i grundlæggende og specialiseret erhvervsfremme bør tænkes om, og i stedet ses som led i en fødekæde.
Det sidste har flere steder ført til konflikter, som spænder ben for samarbejde og opbygning af gensidige relationer til skade for SMV’ernes kontakt med og nytte af erhvervsfremmesystemet.
Med eksemplet fra Næstved og ideen om en fasemodel byggende på tværgående samarbejde peger vi på, at mindre fastlåste roller er vejen frem.
Det er afgørende for at få mere ud af erhvervsfremmesystemet, og det er direkte nødvendigt i forhold til at understøtte forløsningen af SMV’ernes økonomiske potentiale.
Vores anbefaling er derfor, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i samarbejde med erhvervsfremmesystemets aktører udvikler en incitamentsstruktur, der i endnu højere grad støtter op om mulighederne for et tættere samarbejde mellem det lokale og regionale erhvervsfremmeniveau.