Mikkel Korsholm
Michael ChristensenEfter direktørskifte og stort opkøb: Dagrofa finder ny økonomidirektør

Endnu engang rykkes der rundt i direktionslaget i Dagrofa Foodservice, som i det nye år får ny økonomidirektør.
Det bliver Mikkel Korsholm, der kommer fra en stilling som finansdirektør i bryggerivirksomheden Royal Unibrew.
Det oplyser Dagrofa Foodservice i en pressemeddelelse.
Mikkel Korsholm, der har været hos Royal Unibrew siden 2022, har tidligere haft ledende roller i Pandora, Leo Pharma og Carlsberg.
Som økonomidirektør i Dagrofa Foodservice får han blandt andet ansvaret for koncernens 'Cash&Carry'-butikker og specialistselskaberne Grambogård, HKI Ost og Grøn Fokus.
Ny strategi på vej
Udnævnelsen af Mikkel Korsholm sker som led i en række af ændringer i Dagrofa Foodservice, der siden sommer har fået ny administrerende direktør, ny bæredygtighedschef, og i oktober opkøbte måltidskasse-virksomheden Aarstiderne.
"Lige om lidt tager vi hul på en ny strategiperiode, hvor vi skal forbedre kundeoplevelsen yderligere og på den måde sikre øge vækst. I den sammenhæng er jeg sikker på, at vi får stor gavn af Mikkels erfaring og kompetencer i rollen som økonomidirektør," udtaler Michael Christensen, administrerende direktør i Dagrofa Foodservice.
Mikkel Korsholm tiltræder som økonomidirektør i Dagrofa Foodservice i midten af januar 2025.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet



















