Europabevægelsen: Vi skal styre kapitalismen til alles fordel

Mulighed for fælles regime
EU er bygget op af velfærdssamfund. Ikke ens, men set i et globalt perspektiv i den grad sammenlignelige. Adgang til uddannelse og sundhed er en basisydelse, ligesom der er for eksempel folkepension og stærk investering i infrastruktur.

Den samfundsform er der generel opbakning til – uanset hvilken politisk farve man har, omend der naturligvis er forskel på appetitten på at betale skatter. 

Derfor har det vakt bekymring, at så mange lande har sænket selskabsskatterne. I princippet kunne det jo ende på fem procent eller tre procent, og landene har derfor bedt EU-Kommissionen om at se efter, om der kan skabes en form for fælles regime. Det klare argument er, at vi ikke må fjerne en væsentlig indtægtskilde til vores velfærd.

Et andet meget slående argument er konkurrenceevnen. Når landene begynder at støtte virksomheder med skattelettelser, virker det i princippet lige så konkurrenceforvridende som subsidier.

Og er der en ting, som vores EU-system ikke tolererer, så er det subsidier. For de fører til et ineffektivt marked, hvor det ikke er den mest effektivt producerede varer, der vinder terræn. Den frie konkurrence er det, som vi har bygget nogle af verdens stærkeste økonomier på, og den skal der værnes om. 

Model med bundgrænse er enkel
Uanset hvordan vi vender denne problemstilling, så er udfordringen kommet for at blive, og man vil formentlige før eller siden skulle finde en løsning. 

Den enkleste model er jo slet og ret at enes om en bundgrænse for selskabsskatter i fællesskabet. Nogle vil hævde, at dette vil skræmme virksomheder bort. Altså betyde en flugt ud af EU.

Det er nu næppe sandsynligt, idet der er så mange fordele ved at drive virksomhed i vores lande som for eksempel et stort, velfungerende og velhavende, købedygtigt nærmarked. 

De nyeste økonomiske tænkere er klare i mælet med hensyn til værdien af effektive skattesystemer, for den rå kapitalisme vil i et eller andet omfang altid vende os mod hinanden.

EU's indre marked har fra starten været tænkt som de frie muligheder, særligt for kapital, og over tid er der så naturligt bygget både arbejdstagerrettigheder og miljøhensyn på, for naturligvis handler EU også om at beskytte borgerne.

På samme måde med fælles selskabsskat. Det vil tilgodese det dobbelte hensyn: Lige og fair konkurrence og beskyttelse af skatteindrivelsen fra virksomheder.