Cepos: Afskaf selskabsskatten

DEBAT: Den politiske modvilje imod lavere selskabsskat er baseret på en misforståelse. Lavere selskabsskat øger velstanden uden også at øge uligheden, skriver Cepos' direktør, Martin Ågerup.

Martin Ågerup

Direktør, Cepos

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvad ville der ske, hvis vi i Danmark gradvist afskaffede selskabsskatten?

Svaret vil nok overraske mange. Almindelige danskeres lønninger ville stige. Det ville selskabernes afkast til ejerne imidlertid ikke.

I sidste ende er det nemlig slet ikke selskaber, som betaler selskabsskatten, men dig og mig. Af samme årsag forventer økonomerne i Finansministeriet ikke, at en reduktion af selskabsskatten vil øge den økonomiske ulighed i samfundet.

Den politiske modvilje imod lavere selskabsskat er altså baseret på en misforståelse – formentlig primært hos vælgerne. Lavere selskabsskat er en af ganske få skattelettelser, der øger velstanden uden også at øge uligheden. Det burde således være en af politikernes foretrukne skattelettelser, hvis man ønsker øget velstand til borgerne.

Temadebat

Skal vi have en ensartet selskabsskat i EU?
45 procent af danskerne bakker op om en flad selskabsskat i EU, som vil sikre, at virksomheder i alle EU-lande betaler den samme skatteprocent. Det viser en rundspørge, som Epinion har foretaget for Altinget og DR.

Selskabsskatterne i EU er ifølge Eurostat faldet markant siden midten af 1990'erne. Danmarks selskabsskat lå på omkring tre procentpoint under den gennemsnitlige skattesats i EU i 1995, men selvom Danmark har sænket skatten yderligere mellem 2013 og 2016, lå Danmark i 2018 knap 0,5 procentpoint over gennemsnittet.

Altinget giver ordet til politikere og interessenter, som vil give indspark til, hvorvidt EU-landene skal være omfattet af en ensartet selskabsskat.

Hvilke fordele og ulemper får en ensartet selskabsskat i EU? Skal Danmark fortsætte ræset mod bunden for at gøre os mere attraktive for udenlandske virksomheder, eller skal Danmark stå af toget? Vil en ensartet selskabsskat i alle EU-lande være løsningen, eller skal EU alene vedtage en bund for, hvor lav landenes selskabsskatter skal være?

Her er deltagerne:

Asbjørn Sonne Nørgaard, direktør, Cevea
Brian Mikkelsen, direktør, Dansk Erhverv
Henrik Fugmann, formand og direktør, Tekniq Arbejdsgiverne
Jacob Bræstrup, skattepolitisk chef, Dansk Industri
Kim Valentin (V), erhvervsskatteordfører og medlem af Folketinget
Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet og næstforkvinde i parlamentets skatteudvalg
Martin Ågerup, direktør, Cepos
Mia Amalie Holstein, cheføkonom og politisk chef, SMVdanmark
Morten Bødskov (S) skatteminister og medlem af Folketinget
Ole Birk Olesen (LA), skatteordfører og medlem af Folketinget
Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet
Rune Lund (EL), skatteordfører og medlem af Folketinget
Stine Bosse, formand, Europabevægelsen
Thomas Søby, cheføkonom, Dansk Metal.

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Når investorer skal placere deres penge, ønsker de at opnå et afkast, ligesom vi andre forventer et afkast af vores pensionsopsparing.

Ofte er det faktisk netop vores pensionsopsparing, som bliver investeret. Og hvis vores pensionsselskab ikke sikrer os et konkurrencedygtigt afkast, får vi mindre at leve for som pensionister.

Socialdemokraterne har tre gange i nyere tid at sænke selskabsskatten, mens de sad i regering
Martin Ågerup
Direktør, Cepos

Afskaffelse giver rentable investeringer
Lad os sige, at en investor kigger på en investering, som skal give et forventet afkast på ti procent for at være en god investering. Og lad os så sige, at det faktiske forventede afkast før skat er på 12 procent. Det ser jo herligt ud.

Men nu indfører vi en selskabsskat på 22 procent (og for ikke at komplicere eksemplet unødigt lader vi som om, der ikke er fradrag, andre skatter eller inflation). Så er afkastet pludselig ikke ti procent længere, men kun godt ni procent.

Derfor bliver investeringen ikke gennemført. Det samme gælder naturligvis et væld af andre investeringer: de er samfundsøkonomisk rentable, men privatøkonomisk urentable på grund af selskabsskatten. De vil blive opgivet.

Nu afskaffer vi så selskabsskatten. Hvad sker der? Pludselig bliver alle disse investeringer rentable og derfor realiseret. De nye investeringer øger produktiviteten i virksomhederne.

Derfor bliver medarbejderne mere værd for virksomheden, og dermed bliver det attraktivt at ansætte flere medarbejdere. Det presser lønningerne opad.

Når lønudgifterne stiger, vil afkastet efter skat af investeringerne naturligvis komme under pres. Afkastet vil derfor gradvist falde til samme niveau, som inden vi afskaffede selskabsskatten. Hele gevinsten ved afskaffelsen af selskabsskatten er nu tilfaldet almindelige lønmodtagerne i form af højere løn.

Læs også

Ny temadebat: Skal vi have en ensartet selskabsskat i EU?

Kræver kun et minimum af politisk vilje
Skattekonkurrencen på selskabsskatten er derfor ikke en skidt ting. Det er en god ting, og Danmark bør udnytte den ved at sænke vores selskabsskat eller – endnu bedre – helt afskaffe den.

En afskaffelse af selskabsskatten ville ifølge Finansministeriet give statskassen et provenutab på cirka 45 milliarder korner. Til gengæld ville BNP vokse med cirka 58 milliarder kroner – velstand, der ville gå lige i lommerne på almindelige danskere.

Da statens samlede skatteindtægter i almindelige år uden corona er på over 1.000 milliarder kroner kræver det kun et minimum af politisk vilje at finde finansieringen til en sådan velstandsfremmende skattelettelse over en årrække på for eksempel fem år.

Er man mindre ambitiøs, kunne Danmark i første omgang reducere satsen til 12,5 procent, som er satsen i Irland. Irlands lave sats har været fantastisk for irerne. Den har bidraget til, at landet på få årtier er gået fra at være et af Europas fattigste lande til at være et af de rigeste.

Nedsættelse af selskabsskat til irsk niveau (nedrundet til 12 procent) ville give statskassen et provenutab på 16,1 milliarder kroner, mens BNP estimeres at ville vokse med 28,5 milliarder kroner.

Socialdemokraterne har tre gange i nyere tid valgt at sænke selskabsskatten, mens de sad i regering. Første gang i 1999 og anden gang i 2000, hvor SF i øvrigt stemte for. Tredje gang var under Helle Thorning-Schmidt, hvor satsen blev reduceret fra 25 til 22 procent, som er den nuværende sats.

Politik har aldrig været vigtigere