FH: DD planter sprængstof i dansk økonomis fundament, når de støtter en selskabsskat på sølle 15 procent

Næsten 20 milliarder kroner hvert eneste år. Så meget vil en sænkning af selskabsskatten til 15 procent koste. Og lige nu er det et forslag, der meget realistisk kan blive en del af grundlaget for en blå regering.
20 milliarder svarer til tusindvis af stillinger i vores sundhedsvæsen, bedre uddannelser eller markante investeringer i vores fælles sikkerhed.
Vi er i et valgår, og det er efterhånden tydeligt for de fleste, at partierne er i gang med at føre valgkamp.
Derfor skal alle udmeldinger ses i det lys. Men når jeg alligevel gerne vil råbe op om et bestemt forslag, så er det for at advare mod noget meget farligt.
Derfor passer det ganske enkelt ikke, når arbejdsgivere og blå partier siger, at selskabsskatten er høj i Danmark. Det udsagn kan ikke bakkes op med fakta.
Morten Skov Christiansen
Formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
For når Danmarksdemokraterne støtter en selskabsskat på sølle 15 procent, så er partiet helt inde og plante sprængstof i dansk økonomis fundament.
Moderaterne har tidligere sagt det samme. Liberal Alliance er altid klar til at lette skatten for virksomheder. Konservative vil også skære i selskabsskatten – det samme vil Venstre. Med Danmarksdemokraterne ombord trækker det op til, at en markant lavere selskabsskat på helt ned mod 15 procent kan blive en del af en blå regerings grundlag.
Og det ville være en stor fejl. For hvor skal pengene komme fra? Hvilke regninger skal sendes videre til almindelige lønmodtagere?
Dansk selskabsskat er i den lave ende
Selskabsskatten er i dag på 22 procent og er dermed lavere end i Tyskland, Frankrig, USA og Holland, lidt højere end Sverige og på niveau med Norge. Når man ser på de 38 OECD-lande, har kun 10 lande en lavere skattesats, 23 lande har en højere skattesats, og de sidste fire lande er på samme niveau.
Derfor passer det ganske enkelt ikke, når arbejdsgivere og blå partier siger, at selskabsskatten er høj i Danmark. Det udsagn kan ikke bakkes op med fakta. Danmark er allerede et attraktivt land at drive virksomhed i. Det dokumenteres igen og igen i internationale målinger.
Når de blå partier vil have den ned på 15 procent, er det ikke et tilfældigt tal. Det er nemlig OECD’s minimumsgrænse.
Konkurrenceevne er meget mere end selskabsskat
Danske virksomheder er ifølge blandt andet World Competitiveness Center, Global Talent Competitiveness blandt de mest konkurrencedygtige i verden.
De står på skuldrene af et fleksibelt arbejdsmarked og et velfungerende velfærdssamfund, som sikrer kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne. Og som sørger for, at lønmodtagerne kan gå på arbejde, fordi der er gode daginstitutioner og en ældrepleje, der tager sig af vores gamle, når de har brug for det. For bare at nævne nogle eksempler.
Vores styrke er den danske model. Samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter. Høj organisering. Ordentlige overenskomster.
Den slags økonomiske hasardspil undergraver tilliden i vores samfund. For sammenhængskraft kræver, at alle bidrager efter evne, og at fællesskabet prioriteres før særinteresser.
Morten Skov Christiansen
Formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
Ser man på den danske konkurrenceevne er den i absolut verdensklasse. Derfor er det heller ikke et særligt overbevisende argument, at selskabsskatten skal sænkes for at sikre konkurrenceevnen. For produktivitet skabes ikke af lavere skat alene. Den skabes af investeringer i mennesker.
Og hvis vi skal styrke konkurrenceevnen yderligere, skal vi investere i uddannelse. I forskning. I grøn omstilling. Og ikke mindst i stærke erhvervsuddannelser, så flere unge vælger en faglært vej, og virksomhederne kan få den kvalificerede arbejdskraft, de efterspørger.
Løser et problem, virksomhederne ikke har
Vi er i en tid, hvor der skal investeres massivt i forsvaret. Der er samtidig brug for at investere i velfærden i de kommende årtier, fordi der kommer flere ældre. Og der er behov for at tage hånd om den store utryghed og de mange bekymringer hos lønmodtagerne på grund af den stigende pensionsalder.
Det er meget store udfordringer, som vi faktisk er i stand til at løse, hvis der prioriteres rigtigt.
Men i stedet for at løse de store samfundsudfordringer ønsker en lang række blå partier at brænde næsten 20 milliarder kroner af om året på at løse et problem, virksomhederne ikke har.
Det kalder på ærlige svar: Hvor er finansieringen? Hvilke rettigheder skal lønmodtagerne nu miste, for at erhvervslivet kan få en ny gave?
Den slags økonomiske hasardspil undergraver tilliden i vores samfund. For sammenhængskraft kræver, at alle bidrager efter evne, og at fællesskabet prioriteres før særinteresser.
Artiklen var skrevet af
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- B 4 At sænke afgifterne på benzin og diesel til vejtransport til EU’s minimumsniveau (Skatteministeriet)Fremsat
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 78 At fratage KVINFO deres bevillinger på finansloven fra 2027 (Kulturministeriet)1. behandling
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"
- Grønnegård: Er tiden inde til at bryde landbrugets forbløffende magtposition?
- Sådan støttede fagbevægelsen de røde partier økonomisk i 2024

















