
Gode rammer for dansk erhvervsliv handler ikke kun om økonomisk vækst. Det handler ikke kun om kolde tal i et regneark.
Nej, det handler om intet mindre end strategisk robusthed, om velfærd, frihed og en bæredygtig fremtid.
Et erhvervsvenligt Danmark betyder, at vi kan skabe og bevare arbejdspladser, udvikle nye løsninger på globale udfordringer og sikre at den danske samfundsmodel fortsat kan fungere og inspirere i en verden under forandring.
At gøre Danmark attraktivt for virksomheder og investeringer er derfor en forudsætning for den sociale model, vi har herhjemme. Det er ikke et alternativ til den, selvom venstrefløjen gerne vil have det til at fremstå sådan.
Og hvad venstrefløjen heller ikke har forstået er, at vi står ved en korsvej. Danmark og Europa er klemt på konkurrenceevnen, og nu er vi nødt til at træffe valg, der kan sikre vækst, arbejdspladser og dermed den velfærd, vi drømmer om i fremtiden.
I Venstre vil vi sænke selskabsskatten. Og fordelene ved at gøre det, står i kø.
Vi er omringet af lande, der har lige så gode – eller bedre – rammevilkår for deres virksomheder.
Linea Søgaard-Lidell
Erhvervsordfører, Venstre
En lav selskabsskat gør det mere attraktivt for udenlandske virksomheder at etablere sig i Danmark. Det gælder især de kapitaltunge industrier. Og det betyder mere end de skattekroner, de kan lægge hos os.
Det kan føre til teknologioverførsel til branchen, til øget eksport og selvfølgelig flere arbejdspladser.
Og så er der det, at virksomheder, der betaler mindre i skat, har flere midler til at geninvestere. Så pengene bruges på innovation, på at skalere forretningen eller på nye markeder i stedet for at pengene ryger i statskassen.
Særligt for SMV’er kan det gøre forskellen på, om man kan finansiere næste udviklingstrin uden at skulle hente dyr ekstern kapital. Forskning fra blandt andre OECD og IMF viser, at en del af selskabsskatten faktisk bæres af medarbejderne – i form af lavere lønninger eller færre jobs.
Derfor er det ikke kun erhvervslivet, men også lønmodtagerne, der vinder på en mere konkurrencedygtig selskabsskat.
Vi må ikke sakke bagud
I Danmark kan vi ikke konkurrere på lave lønninger, ej heller på antal af dimser, vi producerer. Men vi kan konkurrere på viden, innovation og bæredygtighed. Og det skal vi skabe de bedste rammer for. Her betyder selskabsskatten ekstremt meget.
For Danmark er ikke unikt. Vi er omringet af lande, der har lige så gode – eller bedre – rammevilkår for deres virksomheder.
Landene omkring os har blandt andet simpel regulering, gode universiteter med et stort udbud af talent, velfærdsydelser og et mere anstændigt marked for risikovillig kapital end herhjemme.
Flere af vores nabolande har allerede sat målrettede initiativer i gang for at tiltrække investeringer og innovative virksomheder, mens Danmark risikerer at stå stille. Og i den situation forbliver selskabsskatten bare et væsentligt parameter i konkurrencen om at huse de gode virksomheder.
For virkeligheden er så småt begyndt at gå op for vores naboer. Bøvlet og byrderne ved at drive virksomhed skal være lettere. Konkurrencen bliver intensiveret nu, og vi må ikke sakke bagud.
Fundamentet for velfærd
I Venstre foreslår vi, at vi sænker selskabsskatten fra de nuværende 22 procent, som ligger over EU-gennemsnittet, til 20 procent. Det er et enkelt og ubureaukratisk redskab til at styrke erhvervsmiljøet. Helt uden at vi behøver at opfinde nye støtteordninger, puljer eller andet bureaukrati.
Stærke danske virksomheder bidrager til energiuafhængighed, teknologisk sikkerhed og forsyningsrobusthed.
Linea Søgaard-Lidell
Erhvervsordfører, Venstre
Når vi skaber bedre generelle rammevilkår frem for tunge særordninger, giver vi virksomhederne frihed til at investere, innovere og vokse. Det er virksomhederne selv – ikke Slotsholmen – der bedst ved, hvordan værdier skabes. Og de fortjener den tillid.
Samtidig må vi erkende, at rammevilkår i dag også handler om robusthed i en verden under forandring.
Dansk erhvervsliv står midt i et globalt opbrud, hvor nye teknologier, grøn omstilling og geopolitiske spændinger ændrer spillereglerne. Handelsmønstre flytter sig, forsyningskæder skrider, og store økonomier investerer massivt i at sikre deres egen strategiske uafhængighed.
For jo stærkere erhvervsliv vi har, desto mere robust et fundament har vi for velfærdssamfundet i fremtiden. Vi får brug for at tiltrække talent, tiltrække iværksættere og specialister. Både danske og internationale. Det skaber job med høj værdi, der løfter produktiviteten og øger velstanden. Og det er afhængigt af et attraktivt erhvervsklima.
Vi skal skabe et økonomisk stærkt land. Økonomisk styrke skaber muligheder, som går længere end at bruge nogle flere penge. Stærke danske virksomheder bidrager til energiuafhængighed, teknologisk sikkerhed og forsyningsrobusthed.
Det sikrer, at vi er bedre rustet til at tage selvstændige beslutninger i en verden, hvor stormagtsinteresser fylder mere.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Socialdemokratiet fik ekstra mandat i EU ved at købe stemmer fra Alternativet
- Disse myndigheder er vokset og skrumpet mest under SVM-regeringen
- Blå partier klar til forbud efter afsløring af Socialdemokratiets køb af stemmer fra Alternativet
- Forsker om Socialdemokratiets betaling for stemmer: "Det er et stort beløb. Især for Alternativet"
- SF nægter at kaste lys over millionaftale om stemmehandel med S og Alternativet
















