Flertal stemmer ja: Nu er store bededag fortid som helligdag

Afskaffelsen af store bededag som helligdag er en realitet. Det står klart efter en afstemning i folketingssalen. Danskerne har mistet en helligdag fra 2024, hvor ændringen træder i kraft.

Lovforslaget om afskaffelse af store bededag som helligdag blev stemt igennem tirsdag, da SVM-regeringen og Radikale stemte for afskaffelsen.
Lovforslaget om afskaffelse af store bededag som helligdag blev stemt igennem tirsdag, da SVM-regeringen og Radikale stemte for afskaffelsen.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Jonas Wiinblad Overgaard

Danskerne kan en sidste gang holde fri og spise sig mætte i varme hveder på store bededag. 

Men fra 2024 tilhører helligdagen historiebøgerne, efter at et forslag om, hvordan afskaffelsen skal kompenseres, er vedtaget i folketingssalen tirsdag. 

95 stemte for, og 68 stemte imod.

Det var SVM-regeringen samt Radikale, der stemte for forslaget. Partierne Enhedslisten, SF, Alternativet, Konservative, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige stemte imod.

Demonstrationer og danmarkshistoriens største underskriftindsamling

Balladen om store bededag startede, da den nye SVM-regering præsenterede regeringsgrundlaget tilbage i december 2022.

Dengang lød det fra regeringen, at man blev nødt til afskaffe store bededag som helligdag for at finansiere fremrykninger af øgede forsvarsudgifter. Og begrundelsen for afskaffelsen blev koblet op på Ruslands invasion og krig imod Ukraine.

Forslaget skabte rystelser i fagbevægelsens, som med det samme blandede sig i debatten. Det har ført til flere demonstrationer foran Christiansborg. 

Fagbevægelsens Hovedorganisation har ligeledes startet en underskriftsindsamling, som er blevet danmarkshistoriens største med over 470.000 underskrifter. 

En samlet fagbevægelse har også opfordret regeringen til at udskrive en folketingsafstemning. Det er dog ikke lykkedes at samle de 60 mandater, som det kræver for at stille et forslag til folkeafstemning. 

Konsekvenser ved afskaffelse af store bededag som helligdag

Afskaffelsen af store bededag som helligdag betyder, at danskerne skal arbejde én dag mere om året, og det har også betydning for lønmodtagernes løn. 

Medarbejdere, der får en fast månedsløn, vil få en årlig lønstigning på 0,45 procent. Dog frafalder helligdagstillægget. De personer, der plejer at arbejde på store bededag, får dermed formentlig mindre udbetalt for afskaffelsen af en helligdag. 

Men selvom det har betydning for lønnen, er der nogle områder, hvor tingene består. Blandt andet skal børn i folkeskolerne og unge på ungdomsuddannelser ikke gå mere i skole trods en afskaffelse af en helligdag. 

Aftalen træder i kraft fra 2024, så store bededag i 2023 består som helligdag. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00