Forskertrio spåede historisk høj risiko for storkonflikt. ”Nu vil vi blive overraskede, hvis lønmodtagerne stemmer nej”

Efter en lang række af forlig er det overvejende sandsynligt, at Danmark går fri af storkonflikt, vurderer arbejdsmarkedsforskere fra Københavns Universitet. Forskerkollega fra Aalborg holder øje med nej-kampagnen.

Nye overenskomster er forhandlet på plads for de største områder på det private arbejdsmarked. Det gælder ikke mindst industrien, transportsektoren og byggeriet.
Nye overenskomster er forhandlet på plads for de største områder på det private arbejdsmarked. Det gælder ikke mindst industrien, transportsektoren og byggeriet.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Jakob Krarup Bjerregaard

Risikoen for en storkonflikt på det danske arbejdsmarked er faldet betragteligt i løbet af de seneste tre måneder.

Det vurderer tre af landets førende arbejdsmarkedsforskere, lektorerne Søren Kaj Andersen, Nana Wesley Hansen og Christian Lyhne Ibsen fra Københavns Universitet (KU), i et indlæg i Altinget fredag.

”Før forhandlingerne gik i gang, spåede vi, at risikoen for storkonflikt var historisk høj. Lighederne med 1998 var slående,” skriver de med henvisning til storkonflikten på arbejdsmarkedet for 25 år siden.

”Nu vil vi blive overraskede, hvis lønmodtagerne stemmer nej.”

Læs også

Forskertrioen er tilknyttet KU’s Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), der blandt andet er finansieret af bevillinger fra arbejdsmarkedets parter.

Siden den 19. februar er store overenskomstaftaler faldet på plads i først industrien, siden transporten og byggeriet. Også de butiksansatte og medarbejderne i hotel- og restaurationsbranchen har fået forhandlet nye aftaler hjem.

Onsdag meldte Dansk Industri (DI) ud, at overenskomster for 92,5 procent af medarbejderne på DI’s område er på plads. Det betyder ifølge DI, at forligsmanden formentlig snart kan udarbejde en samlet pakke, der kan sendes til urafstemning blandt fagforbundenes medlemmer. Afstemningen ventes at finde sted i april.

To mulige nej-temaer

Lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl er langt hen ad vejen enig i vurderingen fra forskerne på Københavns Universitet og peger ligeledes på den lange række af forlig, der er indgået. Han tilføjer dog:

”Jeg vil stadig tage det forbehold, at det hele kommer til at afhænge af, hvordan nej-kampagnen kommer fra land.”

Høgedahl minder om, at det i 2017 blot var 56 procent af lønmodtagerne, der endte med at stemme ja til overenskomsterne, og at det skete efter en nej-kampagne, der først sent i overenskomstforløbet fik vind i sejlene.

Jeg vil stadig tage det forbehold, at det hele kommer til at afhænge af, hvordan nej-kampagnen kommer fra land

Laust Høgedahl
Lektor, Aalborg Universitet

”Så det kan ikke udelukkes,” siger han.

Ifølge Laust Høgedahl er der to oplagte temaer, som modstanderne kan forsøge at bruge til at mobilisere nej-stemmer. Det ene er, at de reelle lønstigninger fortsat er usikre, fordi de – i hvert fald for en stor del af lønmodtagerne – afhænger af lokale lønforhandlinger. Dermed er der ikke sikkerhed for, at overenskomsterne kommer til at genoprette reallønnen, sådan som topforhandlerne har præsenteret det.

Det andet oplagte tema er ifølge Laust Høgedahl store bededag. Aalborg-forskeren medgiver, at der i hvert fald delvist lader til at være faldet ro på.

”Men er der stadig en utilfredshed ude blandt medlemmerne omkring det? Og kan det være nok til at binde en nej-kampagne sammen? Det kan jeg også godt være lidt i tvivl om,” siger han.

Så svært ud på forhånd

Før overenskomstforhandlingerne gik i gang i begyndelsen af januar, var det især kombinationen af høj inflation, faldende realløn hos lønmodtagerne og økonomisk usikkerhed om fremtiden, der fik flere eksperter til at spå om et mere end almindeligt vanskeligt forhandlingsforløb.

Det blev set som svært at ramme en balance, der kunne sikre reallønnen for medarbejderne, og som ikke samtidigt skulle udløse en såkaldt lønprisspiral, hvor høje lønstigninger forværrer inflationen.

Læs også

Gennembrudsforliget fra industrien indeholder i sig selv centralt aftale lønstigninger på fire procent over to år. Dertil kommer de lønstigninger, der kan aftales ved de efterfølgende lokale lønforhandlinger. Formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, har indikeret, at han samlet set forventer lønstigninger op mod 12 procent over to år.

Tirsdag skønnede Nationalbanken i en ny analyse, at lønnen kommer til at stige med i alt 10 procent over de kommende to år. Forventningen hos Nationalbanken er - på baggrund af de nylige overenskomstaftaler - lønstigninger på 4,7 procent i 2023 og 5,3 procent i 2024.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Kaj Andersen

Centerleder, Forskningscenter for arbejdsmarkeds og organisationsstudier, Københavns Universitet
mag.art. i kultursociologi (Københavns Uni. 1993), ph.d. sociologi (Københavns Uni. 2001)

Nana Wesley Hansen

Lektor, Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier (FAOS), Københavns Universitet
Ph.d. i sociologi, cand.scient.pol. (Københavns Uni.)

Laust Høgedahl

Lektor, AAU
cand.scient.adm., Ph.D

0:000:00