Debat

F&P: At kalde særskatten et "samfundsbidrag" ligner en tilståelsessag

Finansieringsbehovet for Arne-pensionen er ikke finanssektorens problem. Partierne bør droppe planerne om den skadelige særskat og i stedet skrue op for kampen mod moms- og skattesnyd, skriver Kent Damsgaard.

At pålægge finanssektoren en særskat er et grundlæggende brug med fair regulering, skriver Kent Damsgaard. 
At pålægge finanssektoren en særskat er et grundlæggende brug med fair regulering, skriver Kent Damsgaard.  Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kent Damsgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er mange ting at sige om det såkaldte "samfundsbidrag," som regeringen og forligspartierne har døbt den skat, som partierne ønsker at lægge på den finansielle sektor. 

Men det absolut væsentligste er nok, at vi som sektor ikke på noget tidspunkt er blevet givet nogen begrundelse for skatten - hverken af regeringen eller partierne bag. 

Selve finansieringsbehovet er åbenlyst – den såkaldte Arne-pension er indført, og det efterlader et hul i statskassen. Men et finansieringsbehov er jo ikke i sig selv en begrundelse for at indføre en (sær)skat.

Temadebat

1. februar sendte Skatteministeriet et lovforslag i høring, hvor det fremgår, at regeringen vil forhøje selskabsskatten fra 22 procent til 26 procent for selskaber i den finansielle sektor fra 2023 for at finansiere store dele af "Arne-pensionen".

Forslaget, som regeringen kalder et "samfundsbidrag" fra den finansielle sektor, er blevet kritiseret fra flere sider, blandt andet af økonomiske vismænd på Altinget Erhverv.  

I en ny temadebat på Altinget Erhverv vil en række politikere og erhvervsaktører tage stilling til lovforslaget og besvare spørgsmålene:

Er det en god idé at hæve selskabsskatten i den finansielle sektor til finansiering af Arne-pensionen? Er det rimeligt, at én specifik sektor betaler for bestemte velfærdsydelser, og skal vi finansiere flere tiltag på denne måde fremover? 

Hvis du ønsker at deltage i debatten, kan du skrive til debatredaktør Marie Schønning Jensen på mariesj@altinget.dk eller Altingets debatredaktion på debat@altinget.dk

Og på nuværende tidspunkt, hvor lovforslaget er lagt frem og skal førstebehandles, har vi som branche fortsat til gode at få en forklaring på, hvorfor et politisk flertal ønsker at lægge en ekstra skat på danske pensions- og forsikringsselskaber – og deres kunder. 

Ganske vist har skatteministeren ved lejlighed forklaret, at skatten er fair. Det er bare aldrig blevet ledsaget af en uddybende forklaring på hvorfor. 

Derfor forekommer det ærlig talt også som både en tilståelsessag og udtryk for grundlæggende dårligt lovarbejde, når man i selve lovteksten fastholder den newspeak-agtige betegnelse ”samfundsbidrag,” frem for at stå ved, hvad der er tale om: En skat – og navnlig en særskat.

Svækker produktiviteten

Det Økonomiske Råd har da også for få uger siden rettet en klokkeklar kritik af planerne om at indføre en særskat på den finansielle sektor.

Som vismændene peger på: Hvis en særskat ikke kan begrundes i tilstedeværelsen af markedsfejl knyttet til den pågældende sektor eller en særbehandling af sektoren i andre dele af skattesystemet, vil den medføre forvridninger, der svækker den samlede produktivitet.

Med andre ord risikerer vi, at særskatten gør skade på økonomien og hæver priserne på så grundlæggende velfærds- og tryghedsydelser som forsikring og pension. Uden begrundelse. Det er – sagt lige ud – ualmindeligt svært at forstå og et grundlæggende brud med, hvad der må betegnes som god og fair regulering.

Den oplagte løsning for Folketingets partier er at droppe planerne om den skadelige særskat og i stedet skrue op for kampen mod moms- og skattesnyd.

Kent Damsgaard, direktør, Forsikring og Pension

Heldigvis har partierne bag aftalen givet sig selv en både oplagt mulighed for at rette op på fejlen. Det er nemlig skrevet direkte ind i den politiske aftale, at partierne skal forsøge at hente mest mulig finansiering fra de indtægter, der vil komme af at styrke kampen mod moms- og skattesvindel, når der fra 2024 indføres øget kontrol via digitale kasseapparater.

Altså at finde finansieringen til Arne-pensionen hos de virksomheder, der snyder og netop ikke – modsat de danske forsikrings- og pensionsselskaber – allerede bidrager med deres del i dag. 

Gå efter moms- og skattesnyd

Den oplagte løsning for Folketingets partier, som nu skal lovbehandle særskatten, er at droppe planerne om den skadelige særskat og i stedet skrue op for kampen mod moms- og skattesnyd.

Erfaringerne fra Sverige viser, at brug af digitale kasseapparater kan give et meget markant provenu til statskassen.

Det vil være udtryk for fair, god og velbegrundet regulering – i modsætning til planerne om at indføre en ny særskat på tryghed, som jeg tror, at de færreste pensions- og forsikringskunder i virkeligheden kan se rimeligheden og fornuften i. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kent Damsgaard

Adm. direktør, Forsikring & Pension
cand.oecon. (SDU 2002)