
Overskriften på det næste kapitel i Helle Skov Wachers karriere er 'Gyldendal'.
Det store forlag har nemlig ansat Helle Skov Wacher som pressechef. Det oplyser Gyldendal i en pressemeddelelse.
Helle Skov Wacher kommer fra en stilling som senior kommunikationskonsulent hos JP/Politikens Forlag, og hun kender derfor forlagsbranchen indgående. I alt har hun været ansat hos Politiken i 16 år.
"Jeg er decideret begejstret over, at vi får Helle ombord. Hun har en virkelig stærk historik med at arbejde med de største titler og forfatterskaber, og den erfaring og viden kommer vores forfattere til at nyde godt af i hendes nye rolle som pressechef," udtaler Gyldendals medie- og kommunikationschef, Niels Overgaard.
Den nye pressechef er uddannet i engelsk og økonomi fra Københavns Universitet. Hun har siden suppleret med kurser i kommunikation og ledelse fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun fortæller i pressemeddelelsen, at hun glæder sig til at være med til at lancere Gyldendals udgivelser.
"Læsning har altid fyldt meget i mit liv, og det er derfor et privilegie at være med til at skabe begejstring for bøger og styrke den allerede store læselyst blandt danskerne," udtaler Helle Skov Wacher.
Stillingen som pressechef hos Gyldendal har været ledig siden Tamara Zlebacic von Pein 1. juni forlod den for i stedet at blive kommunikationschef hos Forlaget Alpha, der er ejet af Bonnier Books.
Omtalte personer
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Disse myndigheder er vokset og skrumpet mest under SVM-regeringen
- SF nægter at kaste lys over millionaftale om stemmehandel med S og Alternativet
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma

















