Her er anklagerne mod Henrik Sass Larsen

Tidligere folketingsmedlem og S-minister Henrik Sass Larsen er anklaget for at have besiddet mere end 8.000 billeder og videoer med seksuelt overgrebsmateriale med børn.
Det fremgår af et anklageskrift, der er frigivet mandag, og som Altinget har læst.
Her fremgår det også, at den tidligere toppolitiker er anklaget for at have været i besiddelse af en ulovlig børnesexdukke.
Der var oprindeligt anmodet om navneforbud i sagen, men efter dækningen i flere medier – der begyndte fredag med en artikel i Berlingske – valgte Henrik Sass Larsens forsvarsadvokat søndag at opgive et navneforbud.
Henrik Sass Larsen nægter sig skyldig i alle anklager.
Konkret er han tiltalt for at have overtrådt straffelovens paragraf 235 ved at være i besiddelse af i alt 6.242 billeder og 2.231 videofiler.
252 billeder og 197 videofiler er betegnet som overgrebsmateriale i kategori tre, som er kategorien for materiale af den groveste karakter. Det er eksempelvis materiale med ofre, der udsættes for vold, voldtægt, tvang og trusler.
Af anklageskriftet fremgår det, at politiet har rejst tiltale mod Henrik Sass Larsen efter to ransagninger på hans bopæl. De to ransagninger er foretaget henholdsvis 5. juli 2023 og 29. februar 2024.
Vil udgive bog
Altinget har været i kontakt med forsvarsadvokat Peter Lundmark Jensen, der oplyser, at hverken han eller Henrik Sass Larsen har yderligere kommentarer til sagen for nuværende.
Han henviser til en pressemeddelelse, der blev udsendt søndag, hvori Henrik Sass Larsen nægter sig skyldig i anklagerne.
"Jeg har aldrig nogensinde gjort et barn fortræd – og kommer aldrig til at gøre det. Mit ærinde har været det stik modsatte," forklarede han sig.
Han oplyste samtidig, at han havde planer om at "offentliggøre hændelsesforløbet" i en bog, han igennem længere tid har arbejdet på.
Politikens Forlag har bekræftet, at de har modtaget et manuskript fra Henrik Sass Larsen.*
"Jeg vil nu bruge alle mine kræfter på at færdiggøre bogen, få fortalt min version af sagen og få renset mit navn," udtalte Henrik Sass Larsen i pressemeddelelsen søndag.
*Opdateret tirsdag 25. marts klokken 08.16: Politikens Forlag har mandag aften meddelt, at forlaget ikke vil udgive Henrik Sass Larsen bog.
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- Alternativet stiller økonomisk hovedkrav til nye regeringsforhandlinger
- Erhvervslobbyister er Danmarksdemokraternes største økonomiske støtter i 2024
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Løkke varsler modtræk til Trumps medicinpriskrig
- Enhedslisten vil have åbenhed om aftaler efter stemmehandel mellem S og Alternativet: "Det skylder man vælgerne"






















