Karen Frøsig: Vi har brug for statens hjælp til at gøre ligestillingskurven grøn

Om cirka 100 år vil vi have lige mange mænd og kvinder i spidsen for Danmarks 1.000 største virksomheder, hvis udviklingen fortsætter i samme tempo som hidtil. Sådan cirka ser ligestillingslandskabet ud i dag.

Vi går heller ikke ind i en forretning for kun at måtte se på venstre halvdel af butikken. Jeg vil da se hele udvalget – hele butikken.

Karen Frøsig
Adm. direktør, Sydbank

Selvom emnet ligestilling ligger mit hjerte, mit sind og min arbejdstilgang nær, så er jeg også blevet en smule metaltræt hen over sommeren om at tale længe, mange gange og indgående om manglen på ligestilling i Danmark.

Og det burde slet ikke være nødvendigt.

Samtidig er der det økonomiske perspektiv. Nemlig, at vi i et lille land som Danmark har brug for alle ressourcerne – og derfor ikke har råd til at tabe ressourcerne på gulvet.

Vi går heller ikke ind i en forretning for kun at måtte se på venstre halvdel af butikken. Jeg vil da se hele udvalget – hele butikken.

En bred kam er enige - men hvordan?
Som jeg sagde i TV2 Go' Morgen-studiet (12. aug. kl. 7:10), så tror jeg, at vi alle over en bred kam er enige om, at vi i Danmark skal have gjort noget ved ligestillingen.

Hvordan vi kommer derhen, vil jeg overlade til politikerne, forskerne, teknikerne, tænketankene og andre. Altså om der skal kvoter, øremærket barsel eller noget tredje til.

For jeg har ikke svaret på ligestillingsudfordringen, men jeg har serveretten til at sætte fokus på emnet som administrerende direktør gennem 11 år i Danmarks tredjestørste bank.

Selvom jeg flere gange er blevet taget til indtægt for ikke selv at gøre nok, så har vi i Sydbank selv indført kvoter i hverdagen, hvilket kan være en udfordring HR-mæssigt.

For det er ikke sikkert, at der hver gang står nok kvinder i kø til de opslåede stillinger.

Ligestillingslandskabet har brug for at blive skåret ud i pap – i ordets egentlige forstand. 

Karen Frøsig
Adm. direktør, Sydbank

50 procents kønsfordeling
Vi har også en målsætning om 50 procents kønsfordeling, når det gælder rekruttering af finansøkonomer og bachelorer til filialerne, og når det gælder indstillinger til lederprogrammerne.

Derudover har vi en målsætning om 35 procent kvinder i ledelse i 2025 – og vi er godt på vej. I vores kreditafdeling, som er et af bankens hjertekamre med regneark, matematiske formler og økonomiske fremtidsscenarier, er vi også godt på vej.

Af de seneste tre ledende chefstillinger er de to tilfaldet kvinder. Små skridt, men stor signalværdi.

Når jeg nu her på siden får serveretten igen (tak for det), så tænker jeg, at ligestillingslandskabet har brug for at blive skåret ud i pap – i ordets egentlige forstand. Altså sådan i god gammeldags karton.

Måske en embedsmand i regeringen har tænkt det samme, da vedkommende fik til opgave at hjælpe med at illustrere coronapandemiens konsekvenser, hvis vi som befolkning ikke gjorde, hvad sundhedsmyndighederne anbefalede.

Kan også være, det var i mangel af bedre og i al hast.

Ligestillingen går for langsomt
I hvert fald fik jeg kaffen lidt galt i halsen, da jeg så pressemødet med godt gammeldags håndholdte papskilte, der erstattede en susende, multifarvet 3D-graf.

Men det er lige præcis det papskilt og det scenarie, jeg husker bedst af alle corona-pressemøderne: Hvis vi som befolkning gør, som sundhedsmyndighederne siger, så kan vi komme fra den røde, farlige kurve og over på den grønne og flade kurve.

Skåret ud i pap: Det er vores virkelighed her til lands, at ligestillingen går for langsomt.

Og vi kunne godt have brug for handling fra statens eller en myndigheds side til at gøre ligestillingskurven grøn – så der ikke skal gå 100 år.

I øvrigt pålægger EU os, at vi til sommer 2022 skal implementere øremærket barsel, der giver fædre ret til mindst to måneders øremærket forældrelov i Danmark.